Survey
* Your assessment is very important for improving the workof artificial intelligence, which forms the content of this project
Download document 8717859
Document related concepts
no text concepts found
Transcript
| Indholdsfortegnelse / kolofon | ■dAsAIMs ÅrsMØde 2013 ■leder ■IndBlIk udefrA Udvekslingsophold med anæstesi og intensiv medicin i USA ................................................................ 4 ■sYV sPØrgsMÅl tIl Ph.d.-studerende og doktorAnter ..............................................................11 ■selskABerne DASAIMs 65. ordinære generalforsamling 14. november 2013....................................................... 12 Formandsberetning ..................................................... 12 Beretning fra udvalg mv.............................................. 15 Sammensætning af bestyrelse, udvalg mv............... 27 Posterpræsentationer................................................... 32 Program (medsendt som indstik) DASAIMs Forskningsinitiativ 2012 – status................. 86 ■ÅBent BreV tIl dAsAIMs BestYrelse ................. 92 ■koMMentAr tIl dAo’s ÅBne BreV ....................... 93 ■sAts trAuMedAge - kAtAstrofeMedIcIn........... 94 ■legAter..................................................................... 97 ■dAsAIMs offIcIelle MAIlAdresser ..................... 98 dAsAIM Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Tlf. 3545 0420 E-mail: [email protected] www.dasaim.dk KASSERER Overlæge Annette Ulrich Rigshospitalet,Thoraxanæst. klinik, HJE 4141 Tlf. 3545 1225 E-mail: [email protected] FORMAND Overlæge Susanne Wammen Rigshospitalet, AN-OP, HOC 4231 Tlf. 3545 1109 E-mail: [email protected] REDAKTØR Overlæge Kirsten Møller Rigshospitalet, Neuroanæst. klinik 2091 Tlf. 3545 1616 E-mail: [email protected] NÆSTFORMAND Overlæge Karen Skjelsager Næstved Sygehus E-mail: ØVRIGE BESTYRELSESMEDLEMMER Overlæge AnneTøttrup Klith (Anæstesi) Overlæge Jane B. Andersen (Børneanæstesi) Overlæge Susanne Iversen (Intensiv medicinsk terapi) Overlæge CarstenTollund (Smerte) Overlæge Niels Juul (Neuroanæstesi) Overlæge Eva Weitling (Obstetrisk anæstesi) Overlæge Kim Garde (Præhospital og akutmedicin) Overlæge Lisbeth Bredahl (Thoraxanæstesi) Læge Jesper B. Poulsen (YL) BESTYRELSESSEKRETÆR Læge Øivind Jans Rigshospitalet, Sektion for Kir. Patofysiologi 4074 E-mail: [email protected] 2 · DASINFO · Oktober 2013 ORGANISATIONSKOMITÉ ÅRSMØDE Overlæge Steen Møiniche (Videnskab) Afdelingslæge Vibeke Lind Jørgensen (Koordinator) SekretærTina Calundann E-mail: [email protected] SEKRETARIAT Tina Calundann Rigshospitalet, AN-OP, HOC 4231 Tlf. 3545 0420 – Fax 3545 2950 E-mail: [email protected] TRYK: www.SvendborgTryk.dk ISSN 0908-5203 OPLAG: 1650 stk. | leder | Redaktør Kirsten Møller Kære læser Er dette DASINFOs svanesang? Gyldendals åbne Encyklopædi (www.denstoredanske.dk): ”Svanesang, sangsvanens skrig, som i gammel tid fejlagtigt blev opfattet som sangen fra en døende svane. Heraf er svanesang siden antikken kommet til at betyde en digters sidste arbejder eller i almindelighed et menneskes sidste gerning inden for et bestemt virke. H. A. Brorsons efterladte digte blev således udgivet i 1765 under titlen Svane-Sang.” Dette nummer af DASINFO er det sidste i den nuværende form. DASAIMs bestyrelse fik på sidste generalforsamling mandat til at gøre DASINFO elektronisk og har arbejdet på at finde den bedst mulige løsning, hvis form vil blive præsenteret ved årsmødet. overvejelser. Jeg har altid selv syntes, at det var en stor fornøjelse at åbne et frisk-fra-postkassen nybagt eksemplar af DASINFO; men produktionsomkostningerne er efterhånden blevet meget store og udgør forskellen på et årsbudget med underskud og et med nulbalance. Når her til lægges, at mange af medlemmerne har taget både tablets og smartphones til sig med stor entusiasme, ligger det snublende nær at opprioritere det elektroniske format og nedprioritere det trykte. Der er fortsat brug for indlæg om alt mellem himmel og jord af interesse for anæstesiologer – som i denne udgave præsentation af årsmødet, indlæg fra SATS, rejsebeskrivelse fra Mikkel Elvekjær, mødeannoncer osv. osv. Svanesang i antikkens forstand er der altså ingenlunde tale om, snarere i biologisk forstand; altså et signal om, at sangsvanen fortsætter sit virke. Årsagen er dels den generelt tiltagende brug af de elektroniske frem for de trykte medier, dels økonomiske Kirsten Møller generalforsamling dAo generalforsamling dAsAIM Der indkaldes til generalforsamling i Danske Anæstesiologers Organisation torsdag d. 14. november 2013, kl. 16.00-17.30 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, København. Dagsorden ifølge vedtægter. Der indkaldes til generalforsamling i Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin torsdag d. 14. november 2013, kl. 19.00-22.30 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, København. Dagsorden ifølge vedtægterne. Deltagelse i generalforsamlingen er naturligvis gratis og uafhængig af tilmelding til årsmødet i øvrigt. Oktober 2013 · DASINFO · 3 | IndBlIk udefrA | UDVEKSLINGSOPHOLD MED ANÆSTESI OG INTENSIV MEDICIN I USA Mikkel Elvekjær, KBU-læge, kirurgisk afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød » På sidste år af medicinstudiet var jeg i slutningen af 2012 på en rejse til østkysten af USA, hvor jeg havde fået plads på 2 kliniske kurser via henholdsvis Harvard ogYale universiteterne. Ved indgangsporten til Harvards campusområde stod ordene Enter to grow in wisdom og det blev da også nogle yderst hæsblæsende måneder i et hårdt, men meget kompetent miljø med optimale muligheder for læring. Formålet med opholdet var ud over det rent faglige at få et indblik i den amerikanske undervisningskultur samt deres ganske anderledes sundhedssystem. Med indlægget vil jeg forsøge at videregive nogle af mine oplevelser og observationer. I august 2012 var jeg med sommerfugle i maven og efter mange måneders forberedelse i form af ansøgninger, sprogtester, vaccinationer og legatansøgninger klar til at begynde på kurset Clinical Respiratory and Surgical Intensive Care Elective. Ved indgangen til Boston-hospitalet, hvor jeg skulle være tilknyttet den 4 · DASINFO · Oktober 2013 første måned af mit knap 3 måneder lange ophold i USA blev jeg mødt af et skilt med ordene ”Welcome to Beth Israel Deaconess Medical Center – A teaching hospital of Harvard Medical School and official hospital of the Boston Red Sox”. Hospitalets tilknytning til det lokale baseball-hold er man således stolt af og både baseball, | IndBlIk udefrA | amerikansk fodbold og basketball bliver flittigt debatteret overalt i byen og på hospitalet. Jeg var de første to uger tilknyttet den traumatologiske intensivafdeling, i øvrigt afdelingen hvor flere af ofrene og senere bombemanden fra terrorangrebet mod Boston maraton blev behandlet. De følgende to uger var jeg tilknyttet den neurointensive og almenkirurgiske intensivafdeling på det store hospital, hvor der også er specialiserede intensivafdelinger indenfor det medicinske, pædiatriske og thoraxkirurgiske område. Den første uge var ekstremt forvirrende. Jeg havde forsøgt at forberede mig grundigt, men alligevel var mængden af nye fagudtryk og indtryk overvældende, samtidig med at patienternes problemstillinger var noget mere komplekse, end jeg som studerende var vant til hjemmefra. Som man kender fra nyansættelser, lærte jeg dog efterhånden de vigtigste ting at kende og allerede fra anden uge føltes forkortelser, medicinnavne og IT-systemer mere overskuelige. Det hjalp også, at jeg blev tilbudt en plads på 2-dages kurset Basic Assessment and Support in Intensive Care (BASIC), der fungerer som en slags introduktion for alle yngre læger i forbindelse med ansættelse på en af hospitalets intensivafdelinger. Det indeholdt forelæsninger, skills-stations og simulationstræning og foregik på et moderne simulationscenter (Carl J. Shapiro Simulation and Skills Center). en dag på trauma-Icu Jeg mødte sammen med reservelægerne hver dag kl. 6.30 om morgenen for at forberede mig til stuegangen, der foregik en time senere. Ved stuegangen deltog afdelingens reserve- og speciallæger, patientens tilknyttede sygeplejerske og ofte også en klinisk farmakolog samt en respiratory therapist. Desuden var der mulighed for at få input fra andre speciallæger, f.eks. kirurger, nefrologer og infektionsmedicinere, som rutinemæssigt kom forbi afdelingen i forbindelse med stuegangen. Patienternes problemstillinger inklusiv laboratorieværdier og undersøgelser blev systematisk gennemgået af afgående forvagt. Efterfølgende gik hele teamet ind til patienten, hvorefter behandlingsplanen blev aftalt, og ordinationerne blev med det samme tastet ind på PC. Denne arbejdsgang virkede nogle gange ineffektiv, idet ganske mange var til stede ved stuegangen på samtlige patienter. Det skabte desuden ofte en del trængsel på stuerne og var meget tidskrævende. Omvendt virkede selve beslutningsprocessen meget hurtig, og stuegangen var en virkelig god læringssituation. Som medicinstuderende eller yngre læge bliver man hyppigt sat til at redegøre for overvejelser i forhold til diagnostik og behandling. Her følte jeg mig til tider noget udsat, men det foregik i en positiv atmosfære. Hospitalets kirurgiske intensivafdelinger hører under anæstesiologisk ledelse, men indlæggelserne er styret af Undervisning på BASIC-kursus i respiratorindstillinger af Joe Previtera, der er RespiratoryTherapist Oktober 2013 · DASINFO · 5 Det ideelle bør være, at patienten i intensiv pleje er rolig, fri for smerter og angst, men har bevaret kommunikationsevnen – både i forhold til familie og personale – trods sederende og analgetiske lægemidler DAISAM, Sederingsguidelines, 2011 dexdor ® (dexmedetomidin) Vækbar patient • Kommunikation • Samarbejde • RETTET TIL SUNDHEDSPERSONER: Forkortet produktresumé for Dexdor 100 mikrogram, koncentrat til infusionsvæske, opløsning (dexmedetomidin) Indikationer: Til sedation af voksne patienter på intensivafdeling, der har behov for et sedationsniveau, der ikke er dybere end opvågning ved verbal stimulering (svarende til Richmond Agitation-Sedation Scale (RASS) 0 til -3). Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller lere af hjælpestofferne. Udtalt hjerteblok (af 2. eller 3. grad), medmindre der behandles med pacemaker. Ukontrolleret hypotension. Akutte cerebrovaskulære tilstande.Bivirkninger: meget almindelig: bradykardi, hypotension, hypertension. Almindelig: hyper-/hypoglykæmi, agitation, myokardieiskæmi eller myokardieinfarkt, takykardi, kvalme, opkastning, mundtørhed, abstinenssyndrom, hypertermi. Ikke almindelig: metabolisk acidose, hypoalbuminæmi, hallucination, av-blok (1. grad), nedsat minutvolumen, dyspnø, abdominal distension, uvirksomt lægemiddel, tørst. Særlige advarsler: beregnet til anvendelse på intensivafdeling. Må ikke anvendes som inducerende stof til intubation eller til at fremkalde sedation sammen med muskelrelaksantia. Bolus- eller støddosis frarådes. Ikke egnet som monoterapi ved status epilepticus. Forsigtighed ved behandling af patienter med bradykardi, hypotension, hypovolæmi, rygmarvsskade og alvorligt nedsat leverfunktion. Nedsætter den cerebrale blodgennemstrømning og intrakranielt tryk (forsigtighed ved neurologiske forstyrrelser og hovedskader). Eventuelle abstinenssymptomer efter seponering (f. eks. agitation, hypertension). Kombination med betablokkere kan medføre hypotensiv virkning og bradykardi. Interaktioner: anæstetika, sedativa, hypnotika, opioider. Interaktion med CYP-enzymer kan ikke udelukkes. Dosering og indgivelsesmåde: kun til hospitalsanvendelse. Fortyndes* inden i. v. administration. Intuberede og sederede patienter: initial infusionshastighed på 0,7 mikrogram/kg/t (kan reduceres ved svækkede patienter). Derefter trinvis tilpasning til 0,2-1,4 mikrogram/kg/t (1,4 mikrogram/kg/t bør ikke overskrides). Ved inadækvat sedationsniveau med maksimal dosis skiftes til alternativt sedativum. Indtil sedation er opnået kan der administreres propofol eller midazolam. Bolusinjektion frarådes! Behandlingsvarighed revurderes jævnligt. Ved nedsat leverfunktion overvejes reduceret vedligeholdelsesdosis. Ældre patienter: normalt kræves ingen dosisjustering. Nedsat nyrefunktion: ingen dosisjustering. Nedsat leverfunktion: anvendes med forsigtighed. Evt. reduceret vedligeholdelsesdosis. Børn: sikkerhed og virkning ikke klarlagt hos børn 0-18 år. *Fortynding med enten glucose 50 mg/ml (5%), Ringerlaktat, mannitol eller natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%) injektionsvæske, opløsning. Overdosering: hyppigste symptomer er bradykardi, hypotension, oversedation, somnolens og hjertestop. Kardiovaskulære symptomer behandles som klinisk indiceret. Sinusarrest ophæves spontant med eller responderer på behandling med atropin og glycopyrrolat. Graviditet: dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet. Den potentielle risiko for mennesker kendes ikke. Må kun anvendes på tvingende indikation. Amning: dyrestudier har vist udskillelse i modermælk hos rotter. En risiko for spædbørn kan ikke udelukkes. Der skal tages en beslutning om ophør af amning eller af behandling. Fertilitet: i dyrestudier med rotter sås ingen virkning på fertilitet. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: ikke relevant. Pakninger og priser (uge 6/7 2013 (AIP)): 5 x 2 ml ampuller kr. 881,78, 25 x 2 ml ampuller kr. 4408,91, 4 x 4 ml hætteglas kr. 1410,85, 4 x 10 ml hætteglas kr. 3527,13. Pakninger og priser (uge 6/7 2013 (AUP)): 5 x 2 ml ampuller kr. 117450, 25 x 2 ml ampuller kr. 5899,55, 4 x 4 ml hætteglas kr. 1874,30, 4 x 10 ml hætteglas kr. 4594,90. For dagsaktuelle medicinpriser se venligst www.medicinpriser.dk. Februar 2013 www.dexdor.eu | IndBlIk | xxudefrA | | kirurgerne, der også har det ultimative behandlingsansvar for patienterne. Dette medførte nogle lidt mærkelige situationer, når intensivlægerne ikke var helt enige med kirurgerne omkring behandlingen, eller når en patient pludselig var indlagt, uden afdelingens læger havde fået besked. Selvom dette skete sjældent, fik jeg alligevel indtryk af en vis frustration omkring strukturen. Særligt blandt de læger der tidligere havde arbejdet på hospitaler, hvor det foregår mere som i Danmark. Bagvagterne er alle intensivister med anæstesiologisk eller kirurgisk baggrund. Dette er anderledes på flere af de andre intensivafdelinger, hvor også internmedicinere, akutlæger og pædiatere arbejder. Det er et meget akademisk miljø, hvor alle overlægerne generelt er forskningsaktive, og for at få job på afdelingen kræves bedømmelsen excellent i undervisningsevner. Efter stuegangen var der fra kl. 11-12.30 intensiv-relevant undervisning for alle yngre læger på afdelingen, bortset fra vagthavende. På torsdage bestod undervisningen af journal clubs, hvor en fellow (intensivist under uddannelse) fremlagde en artikel med efterfølgende diskussion. Desuden var der om onsdagen såkaldte grand rounds, hvor læger fra alle hospitalets intensivafdelinger diskuterede ugens udvalgte M&M (morbidity and mortality) og faglige guidelines. Jeg valgte dog ofte at tage til akutafdelingens grand rounds i stedet. Dette er ofte lidt af et tilløbsstykke, hvor udvalgte cases bliver præsenteret, ofte begyndende med akuthelikopterens melding over højttalere, hvorefter udviklingen i patientens tilstand og behandlingen kronologisk bliver gennemgået og diskuteret. Pensionerede læger møder ofte ind og deltager livligt i debatten, og efterfølgende er der undervisning af gæsteforelæsere i akutmedicinske emner indtil frokost. Under frokosten forlader de fleste læger hospitalet for at spise i et nærliggende butikscenter. Her vrimler det med hvide kitler fra alle de nærliggende hospitaler og forskningsinstitutter i området Longwood Medical Area, hvor også Harvard Medical School hører hjemme. Om eftermiddagen bestod arbejdet af en kombination af diverse procedurer, nyindlæggelser og akutte problemstillinger. Derudover bliver der ligesom i Danmark brugt mange resurser på dokumentation og således bestod en stor del af arbejdet af journalskrivning. Det foregik til gengæld på et meget velfungerende EPJ-system. Anæstesi i new haven, præsidentvalg og hurricane sandy Efter en fantastisk måned i Boston samt nogle ugers ferie i NewYork og Washington D.C., tog jeg turen til den noget mindre by New Haven i staten Connecticut. Her ligger Yale University og det store tilknyttede universitetshospital med 1.541 senge og omtrent 7.000 medarbejdere. Her var jeg tilknyttet anæstesiologisk afdeling som sub-intern (sidsteårs medicinstuderende). Byen summer af liv fra de mange universitetsstuderende, og størstedelen af det centrale byområde udgøres af imponerende gamle bygninger tilhørende universitetet. Scenariet ligner noget fra en Harry Potter-film og bliver ikke mindre flot af de særlige farver på træernes blade, som er et kendetegn for hele den nordamerikanske østkyst om efteråret. Derfor kom det også som lidt af et chok for mig, at byen faktisk er en af de farligste i hele USA (1). Dette faktum skyldes primært interne banderelaterede opgør i forstadsområderne, men under mit ophold blev problemets omfang tydeliggjort af, at en vildfaren kugle fra en driveby shooting havde ramt en nyfødt baby, der blev erklæret død i hospitalets modtagelse. Efter en meget omfattende introduktionsdag på universitetet, hvor jeg også mødte flere andre studerende fra hele verden, startede jeg dagen efter på afdelingen. Her mødte jeg min vejleder under opholdet, Dr. Akhtar, der er anæstesiolog og intensivist. Han er samtidig en meget vellidt mand på afdelingen med formidable undervisningsevner. Han vurderede, at jeg ville få mest ud af opholdet ved at rotere mellem subspecialerne, og mine uger blev derfor skemalagt med anæstesi til de fleste typer kirurgi, herunder alt fra mindre dagkirurgiske indgreb til abdominal, pædiatrisk og obstetrisk kirurgi. De sidste uger var tilegnet transplantations-, neuro- og thoraxanæstesi. Der foregik løbende undervisning på operationsstuerne, hvor spørgsmål og svar konstant fløj rundt i luften. Jeg havde hjemmefra været i tvivl om, hvor mange procedurer jeg egentlig ville få lov til at udføre som udenlandsk studerende. Jeg blev dog både i Boston og New Haven positivt overrasket, idet enhver procedure som udgangspunkt blev anset for en undervisningssituation. Således var det som hovedregel den mindst erfarne i anæstesi-teamet, der intuberede superviseret af en speciallæge, medmindre de forventede, den ville blive svær. Efter at have tilbragt det meste af en dag på en operationsstue med en yderst snakkesalig overlæge, opdagede jeg ved en tilfældighed, at han var Dr. Paul G. Barash, professor og forfatter til en af de mest kendte amerikanske lærebøger om anæstesiologi (2). Da jeg fortalte, at jeg var fra Danmark, begyndte han straks at fortælle om betydningen af Bjørn Ibsens (1915-2007) arbejde under den københavnske polioepidemi i 1952 (3) for intensivterapiens etablering. Som i Boston foregik der også her en masse formaliseret undervisning. Afdelingens tilknyttede reservelæger havde dagligt undervisning fra kl. 14.30-16, og sideløbende var der undervisning for de medicinstuderende, der havde anæstesi som 2-ugers kursus under deres kirurgiske klinikophold. Der var også her ugentlige grand rounds, hvor man virkelig fik et indtryk af afdelingens størrelse, når et stort auditorium blev fyldt op med både medicinstuderende, anæstesisygeplejersker, reservelæger og speciallæger. Jeg fik heldigvis lov til selv at prioritere mellem klinik og undervisning. I anden uge af opholdet var der nærmest feriestemning på afdelingen. Dette skyldtes den årlige ASA-konference, der dette år fandt sted i Washington D.C. (foregår i oktober 2013 i San Francisco) og hvor en stor del af lægerne skulle præsentere deres forskning. Jeg ville gerne selv have været af sted, men det må blive en anden gang. I løbet af de sidste uger på afdelingen fik jeg set en masse anæstesi til hjerte- og transplantationskirurgi. Udenfor hospitalet spidsede præsidentvalgkampen til og kunne for en kort stund få enkelte til at koncentrere sig om andet end den igangværende sæson i amerikansk Oktober 2013 · DASINFO · 7 | IndBlIk udefrA | 8 · DASINFO · Oktober 2013 | IndBlIk udefrA | fodbold. Derudover frygtede mange den forestående efterårsstorm, Hurricane Sandy. Da stormen kom, valgte jeg at tilbringe dagen og natten på obstetrisk afdeling, hvor der i modsætning til de fleste andre operationsgange fortsat var rigeligt at lave for anæstesilægerne. I løbet af opholdet var der foruden arbejdet på hospitalet også tid til talrige restaurantbesøg med både afdelingens personale og de andre medicinstuderende. Amerikanske tilstande Det amerikanske sundhedssystem er yderst kompliceret, både hvad angår organisering og finansiering. Jeg var en dag til undervisning for reservelægerne i netop dette emne, som fyldte meget i den daværende præsidentvalgkamp. Efter at en ganske kompetent underviser i nogle timer havde gennemgået diverse aktører på sundhedsområdet inklusiv forskellige private og offentlige health care programs, var både jeg og flere af reservelægerne nok klogere på emnet, men også stadig ret forvirrede. Man må dog konkludere at selvom der er tale om verdens dyreste sundhedssystem (4), er der en relativt dårlig generel sundhedstilstand i befolkningen på grund af den meget ulige adgang til sundhedsydelser (5). Indtil den nye sundhedsreform, The Patient Protection and Affordable Care Act (bedre kendt som ObamaCare) trådte i kraft, krævede det en god forsikring at kunne betale den dyre regning for hospitalsbehandling. På de moderne og avancerede hospitaler jeg besøgte, modtog patienterne så til gengæld også behandling af meget høj standard, og omgivelserne på eksempelvis fødestuerne lignede nærmest et dyrt hotelværelse. Konkurrencen mellem hospitalerne er stor, hvilket er medvirkende til at sikre fokus på at kunne tilbyde de nyeste behandlinger og høj patienttilfredshed. Det dyre sundhedsvæsen skyldes mange komplicerede faktorer, men nogle var også ganske åbenlyse. En færdigbehandlet neurokirurgisk patient skulle eksempelvis overflyttes til et rehabiliteringshjem med maksimalt plejebehov. Patienten var dog indlagt flere uger på intensivafdelingen efter endt behandling, idet ingen andre afdelinger kunne varetage hans plejebehov og to forsikringsselskaber var blevet uenige om, hvem der skulle betale for rehabiliteringsopholdet. Mit sammenligningsgrundlag fra danske intensivafdelinger er ret begrænset, men det var også mit indtryk, at man i flere tilfælde tilbød intensiv behandling meget langt henne i nogle ret udsigtsløse patientforløb. Samtidig bliver der praktiseret defensiv medicin med dyre ekstra undersøgelser og henvisninger for at undgå erstatningssager. Problemets omfang er stort, og selvom anæstesilægerne ligger et godt stykke under eksempelvis obstetrikerne, hvad angår erstatningssager, er det heller ikke sjældent, der bliver rejst sager mod dem. Reservelægerne bliver derfor grundigt undervist i, hvordan man bedst håndterer patientklager. den amerikanske vej til speciallæge Inden de amerikanske medicinstuderende er ved slutningen af deres uddannelse, har de været igennem en yderst konkurrencepræget og dyr proces. På sidste år af studiet sender de studiegældsramte studerende ansøgninger ud til alle de afdelinger, hvor de gerne vil have residency (speciallægeuddannelse). Afdelingerne vurderer ansøgningerne og udvælger et mindre antal, som indkaldes til samtale. Det store interview trail kan derefter begynde, hvor de kommende læger rejser til jobsamtaler i hele USA. Det er vigtigt at have papirerne i orden, så det er et klart plus at kunne skrive Harvard ellerYale som uddannelsessted. Karaktererne er også vigtige, og hvis man vil gøre sig forhåbninger om ansættelse på en af de mest attraktive afdelinger, skal man helst ligge i toppen af årgangen og have nogle flotte udtalelser at vedlægge ansøgningen. Jeg fandt derfor hurtigt ud af, at et af de vigtigste formål med opholdet for flere af de øvrige medicinstuderende var, at skaffe sig flest mulige anbefalinger fra læger på afdelingen. De amerikanske studerende og yngre læger er tydeligvis vante til at blive vejet og målt i forhold til deres evner. Under begge kliniske kurser blev jeg således dagligt evalueret. Den læge, som i løbet af dagen har superviseret den studerende, skal ved slutningen af vagten udfylde et kort evalueringsskema, der benyttes ved den samlede bedømmelse efter kurset. For at få autorisation som læge skal man bestå en række test af ens samlede kliniske evner og viden (USMLE), og speciallægeuddannelsen i anæstesi afsluttes med en ganske omfattende mundtlig og skriftlig eksamen. For at forberede sig til dette bruger reservelægerne meget af deres i forvejen sparsomme fritid på at læse faglitteratur, og mange lytter til anæstesiologiske podcasts i stedet for morgenradio, når de sidder i bilen på vej til og fra arbejde. Det er ikke kun den enkelte studerende og læge, der bliver bedømt. De enkelte hospitaler og afdelinger konkurrerer også benhårdt med hinanden om at tiltrække det bedste personale. Afdelingerne bedømmes og sammenlignes konstant i forhold til blandt andet behandlingskvalitet og forskningsaktivitet. Derudover evaluerer reservelægerne afdelingernes egnethed som uddannelsessteder, og dette har stor betydning for konkurrencen om rekruttering af læger. De yngre læger er meget dygtige. Om det skyldes deres uddannelse eller blot det faktum, at de opholder sig de fleste af ugens timer på hospitalet ved jeg ikke. Betegnelsen residents skyldes, at de i gamle dage boede på hospitalet, og deres arbejdsuge ligger på omkring 80 timer med kun ti feriedage om året. Til gengæld får de så også en uddannelse af meget høj kvalitet. De mange timer på hospitalet skaber selvfølgelig en vis kontinuitet i deres arbejde, men samtidig er det nok ikke tilfældigt, at stort set ingen af de yngre læger jeg mødte havde fået børn. Efter et års internship og 3 års residency samt bestået Anesthesiology Board Exam er man certificeret anæstesiolog, men kan herefter vælge at videreuddanne sig med et 1-2-årigt fellowship i et subspeciale. HosYale tilbydes eksempelvis videreuddannelse indenfor intensiv medicin (critical care), thorax-, neuro-, regional-, obstetrisk- og pædiatrisk anæstesi. Desuden findes anæstesiologiske fellowships indenfor forskning og smertebehandling. Oktober 2013 · DASINFO · 9 | IndBlIk udefrA | historiens vingesus referencer: Som anæstesi-interesseret i Boston kommer man næsten ikke uden om et besøg på Massachusetts General Hospital og auditoriet, hvor den første offentlige fremvisning af anæstesi med æter blev udført af tandlægen WilliamT. G. Morton (1819-68) i 1846 (6). Lokalet, der nu kaldes Ether Dome, findes stadig og fungerer som en slags minimuseum, men benyttes også til andre formål, herunder studenterundervisning. 1.The Most Dangerous Cities in America, 247wallst.com. http://247wallst.com/special-report/2013/06/13/the-most-dangerouscities-in-america-3/. 2. P. G. Barash, B. F. Cullen, R. K. Stoelting, M. Cahalan, M. C. Stock, and R. Ortega, Clinical Anesthesia, 7th edition. Lippincott Williams & Wilkins, 2013. 3. E. W. Andersen and B. Ibsen,The anaesthetic management of patients with poliomyelitis and respiratory paralysis, Br. Med. J., vol. 1, no. 4865, pp. 786–788, Apr. 1954. I New Haven er det medicinske bibliotek opkaldt efter Harvey Williams Cushing (1869-1939), der var neurokirurg og tilknyttet bådeYale, Harvard og John Hopkins. Han beskrev blandt andet Cushing-syndromet (7) og Cushingrefleksen (8) og er i dag anerkendt som en pioner indenfor lægevidenskaben. Han introducerede også flere nye metoder til anæstesiologisk praksis, herunder anæstesijournalen med perioperativ monitorering af puls, respiration og temperatur og han benyttede som den første begrebet regional anæstesi for at differentiere dette fra lokal anæstesi (9). Nogle medicinstuderende opdagede i 90´erne ganske tilfældigt et stort antal neurokirurgiske præparater i kælderen under det medicinske kollegium, hvor jeg boede under mit ophold. De dannede efterfølgende den hemmelige studenterforening,Yale Brain Society for de indviede, der havde fundet vej til det hemmelige rum med alle hjernerne (10). Præparaterne, med tilhørende udførlige beskrivelser, tegninger og billeder af patienter, viste sig at være fremstillet af dr. Cushing. Et af glassene indeholder i øvrigt et stykke lever, som Ivan Pavlov (1849-1936) (ham med hundeeksperimenterne) har signeret ved hjælp af en diatermi-kniv under en fysiologi-kongres i 1929 hvor han mødte Cushing. Præparatsamlingen Cushing BrainTumor Registry kan nu ses på et museum, der findes på biblioteket. Afslutning Jeg kan helt klart anbefale et kortere eller længere ophold på en anæstesi- eller intensivafdeling i USA. Selvom opbygningen af det amerikanske sundhedssystem efter min mening er kritisabel på mange områder, kan vi også lære meget. Blandt andet tilgangen til undervisning og (videre)uddannelse. Jeg har i hvert fald fået perspektiv på arbejdet som læge i Danmark og samtidig oplevet nogle spændende byer og mødt en masse søde og gæstfrie mennesker. Det er tidskrævende og svært som udlænding at få autorisation som læge i USA, men andre muligheder for ophold kunne være som en del af et forskningsprojekt, som observatør eller i forbindelse med kurser og konferencer.Tidligere udgaver af DASINFO har beskrevet ophold i Pittsburgh (Christian Steensen, juli 2010) og NewYork (Martin Sørensen, januar 2012). Skulle der være spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig ([email protected]). 10 · DASINFO · Oktober 2013 4. Spending on health: A global overview, WHO, Apr. 2012. http:// www.who.int/mediacentre/factsheets/fs319/en/. 5. C. DeNavas-Walt, B. D. Proctor, and J. C. Smith, Income, Poverty, and Health Insurance Coverage in the United States in 2011.The U.S. Census Bureau, Sep. 2012. 6. W.T. G. Morton, Remarks on the proper mode of administering sulphuric ether by inhalation, Boston: Button and Wentworth, 1847. 7. H. Cushing,The basophil adenomas of the pituitary body and their clinical manifestations (pituitary basophilism), Bull Johns Hopkins Hosp., no. 50, pp. 137–95, 1932. 8. H. Cushing, Concerning a definite regulatory mechanism of the vasomotor centre which controls blood pressure during cerebral compression, Bull Johns Hopkins Hosp., no. 126, pp. 289–92, 1901. 9. C. Molnár, C. Nemes, S. Szabó, and B. Fülesdi, Harvey Cushing, a pioneer of neuroanesthesia, J. Anesth., vol. 22, no. 4, pp. 483–486, Nov. 2008. 10. R. Hutter Epstein, Collection of Cancerous Brains Helps Show Neurosurgery’s Rise,The NewYorkTimes, 23. Aug. 2010. | forsknIng | SyV SPørGSMåLTIL PH.D.-STUDErENDE / DOKTOrANDEr Hvad handler din afhandling om? Min afhandling handler om flere forskellige forhold omkring kroniske smerter efter lungecancerkirurgi (torakotomi og video-assisteret thoraxkirurgi). Dels har vi afdækket hyppigheden, intensitet og varighed af smerter fra operationsområdet 12-36 måneder efter kirurgi. Derpå forsøgte vi at karakterisere smerterne mhp. om der var tale om neurogene, inflammatoriske eller nociceptive smerter i håb om at kunne finde ætiologien til smerterne. Endelig, i anerkendelse af at smerter kan opleves meget forskelligt, undersøgte vi funktionsindskrænkning som følge af kroniske smerter fra operationen. Hvad har du fundet i korte træk, og hvilken betydning tror du, dine fund kan få for eksempel i fremtidig forskning eller klinisk praksis? 1) 25-33% af lunge cancer patienter oplever smerter 12-36 måneder efter kirurgi. Ca. 50% af smertepatienterne har funktionsindskrænkning som følge af disse smerter. 2) Nerveskade har større betydning for udviklingen af kroniske postoperative smerter ved torakotomi end ved skopisk kirurgi. 3) Det er muligt at lave et klinisk meningsfyldt værktøj der kan måle funktionsindskrænkninger pga. smerter efter lungecancerkirurgi. Har du undervejs tænkt, at du gerne ville have udført dine studier på en anden måde - i givet fald hvilke og hvordan? Ja selvfølgelig - man kan altid gøre det bedre! Især vil jeg fremover tænke mere i at validere de metoder jeg benytter hvis andre ikke allerede har valideret dem. Hvilke glæder og frustrationer har du oplevet undervejs? Glæden når ens hårde arbejde endelig anerkendes og publiceres, eller når man får lov til at præsentere det for andre med samme interesse. Frustrationer når manuskriptet på 9. måned fortsat ligger i review, så man ikke kan komme videre. Hvad skal du lave, når du er færdig med din afhandling? Jeg er startet hoveduddannelse, så planen for de næste 3 år ligger i mit uddannelsesprogram. Vil du fortsætte med forskning efter forsvaret - og i givet fald hvordan? Tror aldrig jeg vil kunne slippe forskning helt. Der er mange gode projekter, mange dygtige mennesker - men ikke ret mange penge til at realisere de gode tanker, så vi må se hvad fremtiden bringer! Kim Wildgaard Hvorfor valgte du at gå ind i forskning og at skrive ph.d./ disputats, og hvordan kom du til at arbejde lige netop med det valgte emne? I DASINFO var der et opslag på en stilling som klinisk assistent til et projekt. Emnet passede meget godt ind i mit interesseområde og så bed jeg på. Oktober 2013 · DASINFO · 11 | selskABerne | DASAIMS 65. OrDINÆrE GENErALfOrSAMLING 14. NOVEMbEr 2013 dagsorden 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. Valg af dirigent Formandens beretning Beretning fra udvalg og arbejdsgrupper Beretning og regnskab fra DASAIMs fond Indkomne forslag Regnskab of budget, herunder fastsættelse af kontingent Valg af formand Valg af formænd for udvalgene, nævnt i protokollat 1 Valg af kasserer og 2 yngre læger til bestyrelsen Valg af formænd for øvrige udvalg Valg af øvrige medlemmer til udvalg Valg af repræsentanter for selskabet Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant Evt. Tidligt på året blev DASAIMs uddannelsesudvalg mødt med krav om en alvorlig budgetbesparelse for hoveduddannelsen – vel at mærke på 2013-budgettet, hvor kursusrækken allerede var planlagt. Efter en grundig og saglig redegørelse fra Doris Østergaard lykkedes det at få mindsket den besparelse og samtidig har kursuslederne gennemgået kurserne kritisk og revideret uddannelsesplanen uden at der gås på kompromis med kvaliteten. Den hoveduddannelse, man får i vores speciale er gennem årene blevet fornyet og har bevæget sig væk fra gammeldags undervisningsmetoder og må siges at være i front hvad angår det pædagogiske. Det er klart, at det er en mere ressourcekrævende uddannelse og det er glædeligt, at det ikke er nødvendigt at opgive den uddannelsesform. cMe formandsberetning overlæge susanne Wammen Medlemsforhold Pr. 1. september 2013 har Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin 1.394 medlemmer, heraf er 3 æresmedlemmer. 29 har meldt sig ud af selskabet. nye medlemmer Marianne Hjort Skorstengaard, Marianne Berntsen, Jeppe Bove, Signe Voigt Lauridsen, Morten O. Holm, Robertas Martusevicius, Anne Albers Aaen, Mads Risom, Jens Aamann Andersen, Michael Helbo Bøndergaard, Niels Secher, Nina Mænchen, Martin Ruben Skou Jørgensen, Line Malmer Madsen, Marianne Rhode, Iben Engelund Luna, Linda Hornshøj, Jesper Kørup Jensen, Pär Johansson, Jacob Hauge, Ede Orban, Susanne K. Rysgaard Andersen, Jens-Ulrik Jensen, Annette Nørregaard, Mia Bjerre-Jepsen,Tommy Hindenburg, Khafiluzzaman Ahmed, Jakob Aaquist Johansen, Iva Vassileva Vesselinova, Line Mayland Kolstrup, Greta Aleksandraviciute, Ida Helsø, Rizwan Siddiqi, Marc Sørensen, Lina Pleckaitiene, Anne Frost, Peter Koch Langhoff, Nicolai Lohse, Rune Sort, Stine Hebsgaarf og Søren Søberg Darling. Beretning Overordnet må det konstateres at DASAIM er i fortsat vækst og antallet af abstracts til årsmødet vidner om fortsat stor videnskabelig aktivitet. Bestyrelsens arbejde har i mit første formandsår været spændende; mange interessante diskussioner og altid engagerede bestyrelsesmedlemmer. Skal man sætte én overskrift på det forgangne år, så må det være ”økonomi”, hvilket vil fremgå af flere punkter i beretningen. 12 · DASINFO · Oktober 2013 På sidste generalforsamling efterspurgtes udvikling af et dansk CME-system. Bestyrelsen og ikke mindst Uddannelsesudvalget påtog sig opgaven med at analysere og diskutere om vi skulle udvikle en dansk pendant til den europæiske model. Det har også været diskuteret i SSAI-bestyrelsen, og ingen af de øvrige nordiske lande har ønsker om at udvikle CME. Konklusionen, som også kan læses på DASAIMs hjemmeside er, at vi ikke mener det vil være et brugbart alternativ og ikke anerkendes internationalt og bestyrelsen anbefaler at de kursusarrangører, der ønsker CME-point søger det europæiske akkrediteringsråd. dAd Som det er blevet beskrevet i et nyhedsbrev fra den nye formand for DAD’s styregruppe, Kristian Antonsen hænger DAD’s fremtid i en tynd tråd. Den største udfordring for vores selskab er at leve op til kravene til indrapportering og fællessekretariatet for Regionernes Kliniske Kvalitets Program (RKKP) har været uhyre tæt på at fjerne den økonomiske støtte. Det har længe været klart, at DAD trænger til en omfattende revision og der er derfor nedsat en ny styregruppe med bred repræsentation fra hele landet. Efter et møde med formanden for RKKP Paul Bartels i januar blev der bevilget ét års budget under forudsætning af at der blev udarbejdet en dokumentalistrapport og at der blev en større indrapportering. Styregruppen arbejder hårdt på at sammensætte kvalitetsindikatorer og herefter skal DAD gennemgribende renoveres. Det bliver et uomgængeligt krav fra RKKP at der er over 90% indberetning til databasen, når den optræder i sin nye form og derfor skal alle landets afdelinger, uanset hvad de har af andre databaser/registreringer imødese at skulle indrapportere til DAD. Det kan i givet fald betyde dobbeltregistrering i en periode, men det er bestyrelsens holdning, at et speciale af et omfang som det anæstesiologiske ikke kan bære ikke at kunne dokumentere, hvad vi laver og at det skal ske via én fælles database. | selskABerne | dAsInfo Bestyrelsen har længe arbejdet på at indføre en elektronisk udgave af DASINFO i stedet for de fire årlige numre. Endnu en gang er økonomien en væsentlig faktor: vi har svigtende annonceindtægter og omkostningerne til et trykt blad er store. En model, hvor man alene ændrer bladet fra trykt til elektronisk giver ikke den ønskede besparelse og er måske heller ikke det mest dynamiske medie. Bestyrelsen har allieret sig med et webbureau, som har analyseret DASAIMs behov og taget udgangspunkt i DASINFOs opbygning. I skrivende stund er de ved at færdiggøre en helt ny hjemmeside, som endeligt kan lanceres til november. Det er vores opfattelse, at den nye hjemmeside vil blive et værdifuldt værktøj for medlemmerne og vil give meget større muligheder for aktualitet på hjemmesiden. Hjemmesiden vil få et format, således at det er læseligt både på PC, tablet og smartphone. ActA Ligeledes vil medlemmerne pr. 1. januar 2014 modtage ACTA i elektronisk form. uddeling af forskningsmidler Selv om selskabets indtægter er faldende og der er ikke det samme overskud til uddeling af forskningsmidler, er det imidlertid bestyrelsens holdning at et videnskabeligt selskab har en forpligtelse til at støtte forskning økonomisk og bestyrelsen har vedtaget at uddele kr. 100.000 i år og derefter vil bestyrelsen tage stilling fra år til år under hensyntagen til selskabets samlede økonomi. ssAI Der er netop afholdt den 32. kongres iTurku, Finland. Ikke overraskende var hovedparten af de deltagende fra Finland, men det meget glædelige var, at Danmark lå i absolut top med 29 abstracts. Kongressen var velplanlagt og begunstiget af næsten sydlandske temperaturer, så Turku tog sig ud fra sin bedste side. En glædelig udvikling i SSAI er sket i Sverige, hvor der i mange år har været modstand mod modellen med automatisk medlemskab af SSAI, men ved den seneste svenske generalforsamling var der flertal for den model. Et andet område, der har vakt bekymring er, at der har været tilbageholdenhed med at sende finske deltagere på SSAI-kurserne. Begrundelsen har været, at man mente at der fandtes tilstrækkeligt med finske uddannelsestilbud. Det er en meget kedelig tendens og det er ikke blevet nærmere debatteret i SSAI-bestyrelsen, men til det seneste obstetriske kursus har finnerne igen sendt finske kursister, så forhåbentlig har der været tale om en forbigående tendens. Der er ingen tvivl om, at de fællesnordiske kurser giver deltagerne et værdifuldt netværk og det ville være ærgerligt at ét af de nordiske lande holder sig ude af det netværk. Danmark er repræsenteret i bestyrelsen af den til enhver tid siddende formand for DASAIM samt et valgt medlem fra DASAIM - pt. Hans Kirkegaard. Endvidere er Palle Toft formand for research committee, Lars Rasmussen er editor-in-chief og Ivar Gøthgen er direktør for Acta Foundation. WfsA Selskabet har genoptaget sit medlemskab af WFSA fra i år. udvalgene Der henvises til de enkelte udvalgs beretninger nedenfor, dog skal særskilt nævnes et par forhold: duu: Det har været et stort ønske at kunne dokumentere uddannelsens indhold, hvis medlemmer har skullet arbejde i udlandet og derfor er målbeskrivelsen blevet oversat til engelsk. Børneudvalget: SST har ønsket revision af specialeplanen og specielt for børneområdet har der været nedsat en arbejdsgruppe. Indstillingen fra børneudvalget til arbejdsgruppen har været en fastholdelse af en aldersgrænse på 2 år og uændret volumenkrav; arbejdsgruppens konklusion er ikke blevet i overensstemmelse med dette og vi afventer stadig en endelig udmelding fra Sundhedsstyrelsen. kirurgisk forum Kirurgisk forum afholder to møder årligt; det er et værdifuldt forum, hvor emner med relevans for specialerne kan diskuteres. Der har været afholdt et møde i år; blandt emnerne, der diskuteredes var det kommende arbejde med udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer og sikre, at disse er i tråd med specialeselskabernes retningslinjer. Et andet emne af fælles interesse har været diskussionen om udtræk af data fra kliniske databaser; en proces, der er blevet vanskeliggjort og hvor det er urimeligt at klinikere, der må anvende betydelig tid på indrapportering må igennem besværlige ansøgningsprocedurer for at anvende deres egne data. Den tidligere diskussion om at arrangere fælles årsmøder er skrinlagt; det vil ikke samlet set være en fordel. Akutområdet PAU har færdiggjort målbeskrivelse og uddannelsesplan for et nationalt kursus for læger, der kører akutlægebil. Et vigtigt skridt til at få en ensartet, lægelig kompetence præhospitalt. Målet er at første kursus udbydes ultimo 2013, men det afventer endelig godkendelse af de præhospitale ledere. Region Sjælland skiller sig fortsat ud fra de øvrige regioner med fastholdelse af en model for det præhospitale område uden akutlægebiler. Region Sjællands egen evalueringsrapport har påpeget et antal tilfælde, hvor der har været behov for avanceret luftvejshåndtering, men hvor det ikke kunne udføres pga. manglende lægelig tilstedeværelse. Således er Region Sjællands borgere ikke sikret optimal behandling på det præhospitale område. Oktober 2013 · DASINFO · 13 | selskABerne | FAM er fortsat et meget broget område med stort set lige så mange forskellige organisationer, som der er FAM. Lægeforeningens Netværk for akutområdet, hvor DASAIM er repræsenteret, vil i løbet af vinteren udarbejde et politikpapir for området. Samlet set har det været et spændende år; der er mange udfordringer fremadrettet – økonomien er en udfordring - ikke bare i selskabet, men også i den hverdag, vi alle er en del af. Det kan komme til at betyde, at vi skal indgå i debat om prioriteringer uden at føle at vi går på kompromis med vores faglighed. Det er også en ambition at vi diskuterer, hvor specialet skal bevæge sig hen og sidst, men ikke mindst er det vigtigt at sikre, at alle medlemmer føler, de er ordentligt repræsenteret i selskabets udvalg og bestyrelse. Til slut vil jeg takke bestyrelsen for et engageret og inspirerende samarbejde. En speciel tak vil jeg gerne rette til Jesper Poulsen og Eva Weitling, der begge træder ud af bestyrelsen og har ydet en stor indsats for selskabet. 14 · DASINFO · Oktober 2013 | selskABerne | bErETNINGEr frA UDVALG, rEPrÆSENTANTEr OG ArbEJDSGrUPPEr Anæstesiudvalget Rekommandationer efterspørges i større og større omfang, både indenfor egne rækker, men også i stigende grad fra mere officiel side. Her bruges rekommandationerne f.eks som hjælp til afgørelse af klagesager. I sidste års årsberetning efterlystes forslag og gerne initiativ til at lave rekommandationer i DASAIMs regi; dette har ikke udløst den store aktivitet. Derfor har anæstesiudvalget nu valgt selv at tage handsken op og begynde at udarbejde DASAIM-rekommandationer. Følgende emner er i støbeskeen: Perioperativ væskebehandling, behandling af shivering, anæstesi og amning, UL-vejledt anlæggelse af CVK, fasteregler (ESA’s fasteregler gennemgås og gøres danske). På årsmødet vil der være indlæg om væskebehandling og shivering, der forhåbentlig kan lægge op til en god diskussion. Sven Felsby (repræsentant fra Region Midt) og Anne Tøttrup Klith (repræsentant for DASAIM) har deltaget i arbejdet med en ny DAD/DAD4. Der er arbejdet med omfattende revision af databasen mhp. at lave en brugervenlig og mere funktionel kvalitetsdatabase. Mette Hyllested og Jonna Fomsgaard har i årets løb deltaget i en arbejdsgruppe uden SST, hvor man ønskede en afgrænsning af området ”anæstesi til stor kirurgi og komorbiditet”. Gruppens arbejde gennemgås nu i SST, og en konklusion foreligger endnu ikke. Mette og Jonna har desuden deltaget i arbejdet med POMM, SSAI’s uddannelse i PeriOperativ Management and Medicine, der forhåbentlig vil være klar til første kursus hold i 2014. Ny i udvalget er Jens Aage Kølsen Pedersen fra Århus Sygehus. AnneTøttrup Klith Børneanæstesiudvalget Børneanæstesiudvalget har i første halvdel af 2013 været repræsenteret som tovholder i en arbejdsgruppe under SST med henblik på revision af specialvejledningens afsnit omhandlende børneanæstesi. Specifikt skulle ses på volumenangivelsen på 300 børneanæstesier/anæstesiolog/år samt anæstesi til børn under 2 år. Revideringen omfatter anæstesi på regionsfunktions- og højt specialiseret funktionsniveau. Der har således ikke i denne arbejdsgruppe været kalkuleret med revidering af hovedfunktions niveau eller med revidering for anæstesiologer, som bedøver i speciallægepraksis. Arbejdsgruppen - som udover repræsentant fra børneanæstesiudvalget - har haft repræsentanter fra landets regioner, har forhørt sig bredt i landet, specielt med fokus på, hvorledes herværende specialevejledningskrav er blevet implementeret. Desuden har DAO været i aktiv dialog og har gjort opmærksom på konkrete problematikker samt været behjælpelig med relevante volumenangivelser for anæstesier i speciallægepraksis. Diskussionslysten har været høj, og med et område hvor evidens ikke er tungtvejende, har det været en udfordring at opnå konsensus i arbejdsgruppen. Det færdige materiale er afleveret til SST. Endelig udmelding fra SST mangler i skrivende stund fortsat. Det er børneudvalgets opfattelse, at SST fortsat vil arbejde for centralisering af børneanæstesi i Danmark, sandsynligvis med lempede krav angående volumen af børn/anæstesiolog/år. Børneanæstesiudvalget vil fortsat arbejde for centralisering ud fra devisen om, at volumen skaber kompetencer samt at centralisering vil gavne processen med, at det ikke kun er anæstesiologen som har børnekompetencer, men at hele setup’et er med øje for de specielle kompetencer og faciliteter som kræves, når børn er på hospitalet. Børneanæstesiudvalget deltager på DASAIMs årsmøde med emnerne: Optimering af kritisk syge børn og nyfødte før overflytning til børneintensiv afdeling, perioperativ væske behandling af børn, kritisk syge børn – resultater fra arbejdsgruppe under SSAI: UL vejledt CVK, sedation og ventilation, anæstesi til expræmature småbørn. Jane Andersen dAsInfo År 2013 har for DASINFOs vedkommende været præget af tekniske og logistiske overvejelser ikke mindst i forlængelse af det mandat, som generalforsamlingen sidste år gav DASAIMs bestyrelse til at omstille bladets format til den elektroniske tidsalder.Tiden er løbet fra det trykte format, som desuden er fundet økonomisk og miljømæssigt uhensigtsmæssigt. Ved den aktuelle generalforsamling præsenteres status for den nye løsning, som er tæt forbundet med oprettelsen af en ny hjemmeside. Det nye format skal fortsat muliggøre kommunikation og publikation af artikler og meddelelser af relevans for anæstesiologer i bredeste forstand. Derfor vil jeg først takke alle varmt, der har bidraget til at gøre ”det gamle DASINFO” levende, spændende og lækkert at læse - men i samme sætning opfordre både erfarne og nye skribenter til at blive ved med at indsende stort og småt fra den anæstesiologiske dag på kontoret også (og måske især) når kontoret er anderledes end det plejer at være! Oktober 2013 · DASINFO · 15 | selskABerne | En særlig tak tilTina Calundann, som med stor omhu har varetaget kommunikationen med SvendborgTryk, løst små og store logistiske udfordringer og givet feedback til indholdet i DASINFO på højt plan. Jeg håber, at du vil fortsætte med ”det nye DASINFO”. ske patient og det nyfødte barn. Det var derfor ret rystende da vi med kort varsel modtog besked om, at de statslige bevillinger var reduceret og dermed undervisningen. Som det kan læses i formandens beretning var det forsat muligt at afvikle kurserne med mindre justeringer. Endelig vil jeg gerne takke SvendborgTryk, som har stået for trykningen af DASINFO siden januar 1995. Vi har valgt at finde en ny løsning til fremtiden, men trykkeriet har i årevis leveret et produkt med en finish, som snildt kan konkurrere med de hippeste modeblade, og det er vi jer taknemlige for! Kirsten Møller Rekommandationer: i samarbejde med DSOG (Dansk selskab for Obstetrik og Gynækologi) er der forfattet en rekommandation om behandling af Post Partum Blødning. Den indeholder nok voldsomt meget om uterotonika, men udvalget fandt det vigtigt med en fælles anbefaling af behandlingen. etisk udvalg Etisk udvalg er repræsenteret i udvalget for kompetenceudvikling indenfor klinisk etiske drøftelser om organdonation under Center for Organdonation. J. Asger Petersen forskningsudvalget Forskningsudvalget konstituerede sig med Anders Perner som ny formand. Udvalget har i 2013 arrangeret udvalgets session på årsmødet og på vegne af bestyrelsen afgivet DASAIM’s svar til de Lægevidenskabelige Selskabers strategi med fokus på forskning, herunder et forskningspapir. Der har ikke været afholdt møder i udvalget. Anders Perner kassereren Regnskab for året 2011/2012 lægges på www.dasaim.dk ligesom det vil blive uddelt og gennemgået på generalforsamlingen. Annette G. Ulrich neuroanæstesiudvalget Neuroudvalget, bestående af en repræsentant fra hver af de fire afdelinger der bedøver neurokirurgiske patienter, har afholdt to møder siden sidste generalforsamling. Starten af beretningsåret var præget af publikationen af guidelines for anæstesi til patienter med kranietraumer. Derudover har udvalget deltaget i initieringen af et skandinavisk Neuronetværk i SSAI regi, da der ikke i gruppen af neuroanæstesiologer i Skandinavien var umiddelbar stemning for en SSAI uddannelse i neuroanæstesi. Udvalget arbejder med at indkalde til et nationalt møde for neuroanæstesiologer og andre interesserede i foråret 2014 - mødet forventes afholdt samme dag, hvor neurokirurgerne har forårsmøde. Mere om dette senere. Niels Juul obstetrisk anæstesiudvalg At uddanne kommende speciallæger er et arbejde, der byder på udfordringer og mange omlægninger. Udvalget har forsøgt at forbedre undervisningen efter den evaluering, vi har modtaget fra tidligere hold. Dette for at lave den undervisning, der giver den bedste læring på de 2 dage, der er til rådighed for at lære om anæstesi til den obstetri- 16 · DASINFO · Oktober 2013 Udvalget har taget fat på revision af sectio guiden. Der søges fortsat nye medlemmer til udvalget, da det er en stor fordel at udvalget har medlemmer fra hele landet. Eva Weitling Præhospital og akutmedicinsk udvalg PAU har i det forløbne år brugt meget tid på at formulere og planlægge en uddannelse for præhospitale akutlæger. Hensigten med denne uddannelse er at etablere en national definition af de kompetencer, der fordres for at varetage arbejdet som præhospital akutlæge i Danmark. Der er udarbejdet en målbeskrivelse, som er forelagt de præhospitale ledere, som har forholdt sig positivt til udspillet. Der er imidlertid et ønske om, at evaluere dette nationale initiativ via en arbejdsgruppe under de præhospitale ledere. Som følge af omstruktureringer i Region Hovedstaden er der et stort behov for at påbegynde uddannelserne og derfor har PAU programlagt 2 kurser i samarbejde med DIMS på Herlev. I sagens natur er der til disse to første kurser stor forhåndstilmelding fra præhospitale akutlæger i Region H, men der er stadig ledige pladser på begge kurser. Det er forhåbningen at disse første kurser vil danne udgangspunktet for udviklingen af nationale kurser der certificerer præhospitale akutlæger. Medlemmer af PAU deltager i udvalgsarbejde i forbindelse med udviklingen af Dansk Anæstesi Database og LVS møderække omkring Fælles Akut Modtagelser. PAU er repræsenteret i Kirurgisk Forum PAU har to bestyrelsesmedlemmer i PHTLS. Kim Garde smerteudvalget De seneste år har smertebehandling haft en stigende interesse i Danmark. Der er en række årsager hertil. Grundet en voksende forekomst af patienter med kroniske smerter på såvel non-malign som malign baggrund, en øget aktivitet og kompleksitet indenfor cancerkirurgien, et øget fokus på multimodal perioperativ smertebehandling og en række andre forhold, er der et hastigt | IndBlIk udefrA | En stærk kombination til måling af akutparametre ABL90 FLEX 17 målte parametre, inklusive laktat og bilirubin Op til 30 prøver i timen Måler på kun 65 µl blod Prøveresultat på bare 35 sekunder 2 forbrugsvarer, minium vedligeholdelse Maksimal oppetid - altid klar Fuld dataudveksling Fuld remote support AQT90 FLEX Analyse af hjerte-, koagulations-, infektionsog graviditetsmarkører fra en enkelt prøve Op til 30 prøver i timen Overlegen analytisk præcision Automatiseret opblanding og måling Ingen kontakt med blod eller affald Fuld dataudveksling Fuld remote support Oktober 2013 · DASINFO · 17 Radiometer Danmark, Åkandevej 21, DK-2700 Brønshøj, Tel: +45 38 27 28 29, Fax: +45 38 27 27 12, www.radiometer.dk Lægemidlets navn: Atropin Stragen, atropinsulfat 0,1 mg/ml, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. Terapeutiske indikationer: Vagus-induceret bradykardi og bradykardi-relaterede tilstande, hvor hæmning af vagus-tonus er indiceret (f.eks. sinusbradykardi, atrioventrikulært blok). Præanæstetisk medicinering. Kontraindikationer: obstruktiv sygdom i mave-tarm-kanalen. Lukket-vinklet glaukom eller en snæver-vinkel mellem iris og hornhinde. Akut blødning med ustabil kardiovaskulær status. Kontraindikationer gælder ikke i forbindelse med brugen af atropin i livstruende situationer (f.eks. asystoli, forgiftninger). Bivirkninger: Bivirkningerne er dosisrelaterede og sædvanligvis reversible, når behandlingen ophører. Meget almindelig: Synsforstyrrelser (mydriasis, hæmning af akkommodation, sløret syn, fotofobi). Nedsat bronkiesekretion. Tørhed i munden (besvær med at synke og tale, tørst), parasympatisk Almindelig: Ophidselse, koordinations-svigt, mental konfusion, og/eller hallucinationer (især ved højere doser), hypertermi. Takykardi (arytmier, forbigående eksacerbation af bradykardi). Rødme. Hæmning af den parasympatiske kontrol af urinblæren, urinretention. Ikke almindelig: Psykotiske reaktioner. Sjælden: Allergiske reaktioner. Krampe-anfald, døsighed. Meget sjælden: Anafylaksi. Atriearytmier, Ikke kendt: Hovedpine, rastløshed, ataksi, søvnløshed. Pædiatrisk population: Spædbørn, børn og børn med spastisk parese eller hjerneskade kan være mere følsomme over for antimuskarine virkninger. Andre særlige populationer: Kan give ophidselse, koordinationssvigt, konfusion og/eller hallucinationer, især hos ældre. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: koronar hjertesygdom. Skal bruges med forsigtighed til pt. med hyperthyreoidisme, lever- eller nyresygdom eller hypertension og til pt. med høj temperatur eller feber. Parenteralt indgivet atropin skal bruges med forsigtighed til pt. med kronisk lungesygdom. Antimuskarine midler skal bruges med stor forsigtighed til pt. med autonom neuropati. Bør ikke gives til pt. med myasthenia gravis undtagen for at reducere uønskede muskarine virkninger af en anticholinesterase. Nedsætter den gastriske motilitet, får den nedre øsofageale sphincter til at slappe af og kan forsinke gastrisk forsigtighed til pt. med ileostomi eller kolostomi. Under inhalationsanæstesi (især med halothan) kan antikolinergika forårsage hjertearytmi. Andre særlige populationer: Det ser ud til, at personer med Downs syndrom har en øget følsomhed over for nogle af virkningerne af atropin, hvorimod personer med albinisme kan have en nedsat følsomhed. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Virkningerne kan forstærkes ved samtidig indgivelse af andre lægemidler med antikolinerg aktivitet, f.eks. tricykliske antidepressiva, spasmolytika, antiparkinsonmidler (f.eks. amantadin), visse antihistaminer, phenothiaziner, antiarytmika af klasse Ia (f.eks. disopyramid og quinidin), antiemetika, muskelafslappende midler. Kan også antagonisere de gastrointestinale virkninger af cisaprid, domperidon og metoclopramid. Dosering og indgivelsesmåde: Vagus-induceret bradykardi og bradykardi-relaterede tilstande, hvor hæmning af vagus-tonus er indiceret: Voksne: 0,5-1 mg iv. Pædiatrisk population: 0,01-0,02 mg/kg kropsvægt op til højst 0,6 mg pr. dosis. Præanæstetisk medicinering: Iv indgivelse umiddelbart før operation. Hvis nødvendigt, er en im indgivelse 30-60 minutter før operation mulig. Voksne: 0,3-0,6 mg. Pædiatrisk population: 0,01-0,02 mg/kg kropsvægt (højst 0,6 mg pr. dosis). Generelt skal dosis justeres i henhold til pt. respons og tolerance. Dosis øges normalt indtil bivirkningerne bliver uudholdelige op til en total maksimal dosis på 3 mg. Herefter giver en lille reduktion i dosis generelt den højeste dosis, der tåles af pt. Særlige populationer: Det anbefales at udvise forsigtighed i forbindelse med behandling af pt. med nedsat nyre- eller leverfunktion og i forbindelse med behandling af ældre. Pakningsstørrelser: Fyldte injektionssprøjter pakket enkeltvis i en æske med 10. Udlevering: B. Pris: AUP 743,55 kr (pr. 04-06-2013). Tilskudsstatus: Ingen tilskud. Indehaver af markedsføringstilladelse: Stragen Nordic A/S, Helsingørsgade 8C, 3400 Hillerød. Teksten er forkortet i forhold til det af Sundhedsstyrelsen godkendte produktresume (26.11.2012). Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Stragen Nordic. Lægemidlets navn: Efedrin Stragen, ephedrinhydrochlorid 3 mg/ml, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. Terapeutiske indikationer: Hypotension forbundet med spinal, epidural eller generel anæstesi. Kontraindikationer: Bivirkninger: Almindelig: forvirring, angst, depression, nervøsitet, irritabilitet, rastløshed, afkræftelse, søvnløshed, hovedpine, svedafsondring, palpitationer, hypertension, takykardi, dyspnø, kvalme, opkastning. Sjælden: hjertearytmier, akut urinretention. Ikke kendt: niveauer, overfølsomhed, psykotiske tilstande, frygt, tremor, hypersalivation, episoder af glaukom med lukket vinkel. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Skal anvendes med forsigtighed ved: hyperthyreoidisme, hypertension, hjerte-karsygdom (iskæmisk hjertesygdom, arytmi eller takykardi, okklusive vaskulære sygdomme, herunder arteriosklerose, med: cyclopropan, halothan eller andre halogenerede anæstetika. Øget risiko for arytmier ved indgift til pt., der får hjerteglykosider, quinidin eller tricykliske antidepressiva. Hypokaliæmi forbundet med høje doser ephedrin kan medføre øget modtagelighed over for digitalisinducerede hjertearytmier. Hypokaliæmi kan forstærkes ved samtidig indgivelse af aminophyllin eller andre xanthiner, kortikosteroider eller af behandling med diuretika. Indeholder 3,32 mg (0,144 mmol) natrium pr. ml. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Kombinationer, der frarådes: Indirekte virkende sympatomimetika (phenylpropanolamin, pseudoephedrin, phenylephrin (metaoxedrin), methylphenidat) - Risiko for vasokonstriktion og/eller akutte episoder af hypertension. Halogenerede inhalationsanæstetika - Alvorlige ventrikulære arytmier (øget hjerteirritabilitet). Tricykliske antidepressiva (f.eks. imipramin)+ Noradrenerge-serotonerge antidepressiva - Væsentligt øget blodtryk. Kombinationer, der kræver forsigtigheds(minalcipran, venlafaxin) + Sibutramin - Paroksysmal hypertension med mulighed for arytmier. regler vedrørende brugen: Nonselektive MAO-hæmmere - Stigning i adrenalins og noradrenalins blodtryksforhøjende virkning, som sædvanligvis er moderat. Må kun bruges under strengt lægeligt tilsyn. Selektive MAO-A-hæmmere (moclobemid, toloxaton)+ Linezolid - Risiko for øget blodtryksforhøjende virkning. Må kun bruges under strengt lægeligt tilsyn. Theophyllin - Samtidig indgivelse kan medføre søvnløshed, nervøsitet og gastrointestinale problemer. Clonidin- Øget trykrespons på ephedrin hos pt., der allerede er behandlet med clonidin. Kortikosteroider - Ephedrin har vist sig at øge clearance af dexamethason. Antihypertensiva Oxytocin- Hypertension med karkontraherende sympatomimetika. Dosering og indgivelsesmåde: Ephedrin må kun bruges af eller under tilsyn af en anæstesilæge/ narkoselæge. Til iv brug. Voksne og børn over 12 år: samlede indgivne dosis af 24 timer må ikke overstige 32 ·i løbet DASINFO · August 2013 150 mg. Børn under 12 år: 0,5-0,75 mg/kg eller 17-25 mg/m2 hvert 3.-4. minut i henhold til respons. Ældre: Som til voksne. Pakningsstørrelser: Fyldte sprøjter pakket enkeltvis i en æske med 10 sprøjter. Udlevering: B. Pris: AUP 743,55 kr (pr. 04-06-2013). Tilskudsstatus: Ingen tilskud. Indehaver af markedsføringstilladelse: Stragen Nordic A/S, Helsingørsgade 8C, 3400 Hillerød. Teksten er forkortet i forhold til det af Sundhedsstyrelsen godkendte produktresume (02.01.2013). Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Stragen Nordic. | selskABerne | xx | | voksende behov for mere specialiseret kunnen, forskning og organisering på området. I 2012 ændrede udvalget navn fra ”Kronisk Smerteudvalg” til ”Smerteudvalget”. Baggrunden herfor var, at man ønskede at brede arbejdet i udvalget ud til at omfatte alle søjlerne indenfor smertebehandling. Udvalget har i løbet af året revideret kommissoriet, ligesom en ny fagområdebeskrivelse til LVS er under færdiggørelse. Udvalget har i to år gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt læger under afslutning af hoveduddannelsesforløb med det formål at indhente viden om opnåede teoretiske og praktiske færdigheder indenfor smertebehandling. Målet er, at denne monitorering skal fortsætte og publiceres. Samtidig forventes det, at resultaterne kan anvendes i tilrettelæggelsen af speciallægeuddannelsen. For at kunne styrke en mere målrettet indsats fremadrettet, har udvalget på årets internatmøde udarbejdet en national spørgeskemaundersøgelse til anæstesiologer omhandlende interesse, kompetencer, uddannelse og organisering på smertebehandlingsområdet, som skal udrulles online i efteråret. Vi ser frem til en høj svarprocent og nogle spændende resultater, som kan tjene til at fastslå særlige indsatsområder. Smerteudvalget samlede i foråret en gruppe til udarbejdelse af et svar til Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe til afklaring af specialefunktioner på området “kroniske non-maligne smerter”. Arbejdsgruppen var effektiv, og leverede et fyldestgørende og tilfredsstillende svar. De praktiserende speciallæger var inddraget i arbejdet. Der er ikke lavet egentlige rekommandationer i 2013, men ideen om en national rekommandation for anvendelse af opioider er på dagsordenen. Udvalget ser frem til lanceringen af selskabets nye elektroniske platform, som vi venter vil kunne give spændende muligheder for eksempelvis et forum og publikation af internationale guidelines. Ligeledes er der luftet interesse for tilrettelæggelse af kurser fremadrettet. Et interesseområde i udvalget er den fremtidige organisering af smerteområdet i Danmark. Én af udvalgets fire spændende sessioner på årsmødet 2013, omhandler netop dette emne. Mød op og deltag i debatten! CarstenTollund uddannelsesudvalget DASAIM’s uddannelsesudvalg (DUU) har i 2013 forsat arbejdet med målbeskrivelsesrevisionen. Den nye målbeskrivelse for hoveduddannelsen er blevet oversat til engelsk, sådan at læger med dansk speciallægeuddannelse bedre kan dokumentere deres uddannelse, hvis de søger arbejde i udlandet. Samtidig er der fra international side en stigende interesse for den danske måde at uddanne speciallæger på med kompetencevurdering frem for kun eksamen og her er det også af stor betydning at have en engelsk udgave. DUU har med de postgraduate lektorer afholdt kurser i alle tre regioner i brug af den nye målbeskrivelse og kompetencevurderingsredskaber og i alle tre regioner har der været stor tilslutning til kurserne. Målbeskrivelsen for introduktionsuddannelsen er blevet revideret i løbet af 2013 og i skrivende stund er de sidste kommentarer ved at blive indarbejdet. Håbet er at den bliver godkendt i dette år. Antallet af ansøgninger til hoveduddannelsesstillinger ligger meget stabilt. Specialet er forsat eftertragtet. Stor tak til ansættelsesudvalgene for deres store arbejde. I alle tre regioner er der KBU-læger, som er faldet for 4-års reglen. Der er nu nedsat et udvalg under sundhedsministeriet med repræsentation fra de tre uddannelsessekretariater, der skal forsøge at komme med udkast til en ændring i reglerne. Vi ved at nogle af de læger der er faldet for 4-års-reglen er søgt til Norge og Sverige. I februar udsendte Sundhedsstyrelsen brev til samtlige specialers hovedkursusledere med besked om at årets kursusbudget til de specialespecifikke kurser ville blive beskåret med 15%. Det ville for de anæstesiologiske kurser betyde en besparelse på ca. 400.000,- kr. hvilket ville betyde at nogle kurser måtte aflyses. I DUU var der enighed om at kvaliteten af kurserne herunder den interaktive undervisningsform på kurserne skal bibeholdes. I indeværende år lykkedes det at finde besparelse på 60.000, - kr. Vores undervisningsformer på de specialespecifikke kurser er tidligere af SST blevet fremhævet som inspiration til hvordan andre speciale kunne gøre. Det lykkedes for hovedkursusleder Doris Østergaard at argumentere for en budgetreduktion på 60.000,- kr. i indeværende år. Samtidig er der sammen med delkursuslederne iværksat et arbejde med at revidere de specialespecifikke kurser, sådan at overlap mellem kurserne minimeres. På første møde med delkursuslederne viste det sig at kursusrækken kunne reduceres med 2 dage. Fremadrettet udarbejder alle delkursusledere klare mål for deres kurser og de kurser der afholdes i flere regioner samarbejder om dette. På mødet med delkursuslederne var der også enighed om at det er vigtigt at inddrage undervisere fra alle regioner på kurserne. I forbindelse med det sidste specialespecifikke kursus har vi bedt de uddannelsessøgende evaluere uddannelsen. Generelt synes de at de har fået en god uddannelse og de har mødt mange engagerede kollegaer. De efterlyser at de i hverdagen bliver mere teoretisk udfordret af deres mere seniore kollegaer. Oktober 2013 · DASINFO · 19 | selskABerne | Sundhedsstyrelsen har som opfølgning på den rapport der udkom sidste år Status og perspektivering af speciallægeuddannelsen nedsat forskellige arbejdsgrupper. En af disse skulle redefinere lægerollerne. Denne rapport er nu udkommet og med baggrund i den har DUU udarbejdet en ny faglig profil for specialet. I skrivende stund er den indsendt til uddannelsessekretariaterne/regionerne ti l godkendelse. På sidste generalforsamling blev der rejst spørgsmål om vi skulle etablere en ordning med tildeling af CME-point til de kurser af høj kvalitet, som forskellige afdelinger udbyder. DUU og bestyrelsen har undersøgt og diskuteret dette. Konklusionen er at CME-point tildelt af et nationalt selskab ikke med sikkerhed kan godkendes i international sammenhæng og at det primært er udenlandske deltagere, der har efterspurgt CME-point. På den baggrund mener vi ikke at det er relevant at oprette en organisation under DASAIM, der skal vurdere og godkende kurserne. I stedet anbefaler vi at de enkelte kurser selv søger godkendelse til uddeling af CME point via den europæiske godkendte organisation. Endelig skal der igen i år lyde en stor tak til alle i DUU for en engageret og meget aktiv indsats i det forgangne år. Karen Skjelsager udvalget for Intensiv Medicinsk terapi (ufIM) Revisionen af ”Generelle rekommandationer for intensiv terapi i Danmark” er afsluttet. Arbejdet er godkendt af bestyrelsen for DASAIM og rekommandationen ligger nu i revideret udgave på foreningens hjemmeside. Arbejdet med at revidere beskrivelsen af intensiv terapi som fagområde under LVS er afsluttet. I januar deltog repræsentant for UFIM på vegne af DASAIM i et møde arrangeret af ECDC (European Center for Disease prevention and Control, en organisation under EU, der overvåger epidemier og pandemier på verdensplan).Til stede var foruden repræsentanter for ECDC, repræsentanter for ESICM. Formålet med mødet var at diskutere muligheden for et udvidet samarbejde mellem ECDC og det intensive miljø. Man enedes om at etablere en extra-net platform, hvor i første instans mødets deltagere vil kunne kommunikere videre om etableringen af det udvidede samarbejde mellem ECDC og de intensive selskaber. Projektet er stadig i planlægningsfase. Der vil blive udfærdiget et konsensus-papir mellem ESICM og ECDC. Møde vedr. udarbejdelse af nationale guidelines inden for intensiv terapi blev som vanlig afholdt som formøde til Hindsgavlsymposiet. Mette Østergaard, Hillerød, har overtaget posten som UFIMs repræsentant i styregruppen efter Kirsten Møller. En stor tak fra udvalget til Kirsten for den store indsats hun har ydet som udvalgets repræsentant gennem årene. I år er der udgivet 2 nye guidelines, 20 · DASINFO · Oktober 2013 ”Ernæring til kritisk syge patienter på intensiv afdeling” samt ”Prognosticering af cerebralt outcome hos patienter med manglende opvågning efter hjertestop”. I maj måned var ESICM vært ved at møde for repræsentanter for de nationale selskaber. På dagsordenen var bl.a. uddannelse: Der arbejdes på et fælles europæisk trænings program i intensiv medicin. Ønsket er en certificering efter ens standarder i hele Europa Intensiv medicin som selvstændigt speciale: ”European board of intensive care medicine” er i dialog med EU Ny ”surviving sepsis campaign”, der arbejdes på en fælleseuropæisk database SSAI-ICU-trainingprogramme har nu gennemført 15 hold med stor succes. Nu planlægges en omorganisering og fornyelse af programmet. Blandt andet kræves det fremover at EDIC skal være bestået inden optagelse på uddannelse. Mere information kan findes på følgende link: http:// www.ssai.info/news/ssai-ic-important-changes.html ESICM: PalleToft har efter mange års tro tjeneste besluttet at stoppe som Danmarks repræsentant i ESICM. Også en stor tak til Palle for hans indsats gennem årene. Ny dansk repræsentant bliver Anders Perner, RH. EDIC II eksamen, den praktiske del af EDIC eksamen, er ændret til en OSCE-eksamen. Der afholdes for tiden ikke EDIC II eksamen i Danmark, men der arbejdes fortsat på at få en eksamen til Skandinavien, evt. København. Susanne Iversen Atls Ingen beretning i år. dAd Ved DASAIMs generalforsamling, og i månederne derefter, blev en udvidet og delvis udskiftet DAD styregruppe konstitueret. Det har været ønsket at sikre den bredest mulige repræsentation, fagligt og geografisk. Det var et ønske vi næsten kom i mål med. Som det fremgår af nedenstående liste er DAD styregruppen repræsenteret i 4 ud af 5 regioner. Desværre har det endnu ikke været muligt at udpege en repræsentant fra Region Sjælland. Styregruppen opfordrer derfor regionen til at finde og udpege en sådan repræsentant. Styregruppens sammensætning (2013): Kristian Antonsen, Bispebjerg-Frederiksberg/fmd. styregruppen Grethe Astrup, Århus Universitetshospital/DASAIM Bente Buch, Rigshospitalet/FSAIO Sven Felsby, Århus Universitetshospital/specialeadministrator Kim Garde, Rigshospitalet/DASAIM (bestyrelse) Lars Hyldborg, Rigshospitalet/DASAIM Mette Haagen, Kolding Sygehus/FSAIO Lynge Kirkegaard, Kolding Sygehus/DASAIM AnneTøttrup Klith, Randers Sygehus/DASAIM (bestyrelse) Per H. Lambert, Hjørring Sygehus/DASAIM Lasse Nørgaard, EKID/chefkonsulent | selskABerne | Charlotte Rosenstock, Hillerød Hospital/DASAIM Birgitte Ruhnau, EKID/sekretariat Styregruppen har i 2013 afholdt halvdagsmøde i Århus og heldagsmøde i København samt 6 telefonmøder. Der afholdes heldagsmøde i København medio november, hvor arbejdet med udformning af DAD4 påbegyndes. De udfordringer DAD står overfor er fundamentale og meget aktuelle. Grundlæggende handler det om databasens fortsatte overlevelse. Udfordringerne er velkendte og senest beskrevet i nyhedsbrevet april 2013. Styregruppen har i 2013 fortsat sit arbejde for at undgå lukning af databasen – en udvikling vi mener vil være en faglig katastrofe for dansk anæstesi. Der er hen over sommeren udarbejdet en dokumentalistrapport, der beskriver mulige indikatorer og standarder i en revideret DAD4. Overlæge Charlotte Rosenstock, Hillerød, har udført et stort og vigtigt arbejde som dokumentalist, styregruppen har derefter revideret rapporten. Dokumentalistrapporten sendes i høring på landets anæstesiafdelinger i løbet af oktober måned. Rapporten skal derefter danne grundlag for den finale ansøgning til RKKP (november 2013), hvor DAD ansøger om midler til en gennemgribende restrukturering af DAD3 og etablering af en ny database, DAD4. Fokus i DAD4 vil være på såvel dataindrapportering, registreringstyngde og tæthed som data-ud-delen. Databasen får først reel værdi når der nationalt, regionalt og på afdelingsniveau i simple processer kan trækkes retvisende, dækkende og tidstro data. forskningsaktivitet SelvomDADbefindersigienlidtkritisksituationerderheldigvisogsåforskningsaktiviteter,dernetopunderstreger betydningenafetnationaltregister.Følgendeprojekter/personerhari2013anmodetomogfåetdataadgangtilDAD: Baseline studie tilThe PERISAFE-Trial (The PERioperative Ibuprofen SAFEty-Trial)(Jørn Wetterslev) (Status: Data udleveret) Incidence and predictors of difficult central neuraxial block (Line Stendell, Lars Hyldborg Lundstrøm & Charlotte V. Rosenstock) (Status: Afventer tilladelse fra Datatilsynet til udlevering af data) Larynxmaske og kontraindikatorer: brug af larynxmaske i Danmark 2008-2012 (Jakob LouisThomsen) (Status: Afventer tilladelse fra Datatilsynet til udlevering af data) Anæstesiologisk ressourceforbrug ved interhospital ambulance transport i Danmark 2011-2012 (Kim Wildegaard) (Status:Tilladelse fra Datatilsynet foreligger. Mangler endelig beskrivelse af dataudtræk før data udleveres) Hvordan påvirker BMI brug af muskelrelaksation i anæstesien? (Agnete Pers Kaltoft) (Status: Afventer tilladelse fra Datatilsynet til udlevering af data) Vanskelig maskeventilation og intubation; forekomst og identifikation af prædiktorer (Agnete Pers Kaltoft (Status: Afventer tilladelse fra Datatilsynet til udlevering af data). Årsrapport 2013 Udarbejdes de første måneder af 2013 og forventes at gå i høring i marts/april 2014. Rapporten vil bære præg af de udfordringer DAD i øjeblikket står over for. Kristian Antonsen formand for styregruppen dansk center for organdonation Der har det sidste år været fokus på organdonation efter DR1’s udsendelse fra 2011 ”Pigen der ikke ville dø”, som egentlig skulle have vist et donorforløb, men som fik et helt andet indhold. Dog har antallet af donorer været det samme i 2012 som i 2011. Men antallet i første halvdel af 2013 er noget lavere. Der er fortsat betydelig flere donorer i de øvrige skandinaviske lande, som vi samarbejder med gennem Scandiatransplant. Ud fra intensivafdelingernes dødsfaldsregistrering (alle intensivafdelinger indberetter) er vi gode til at opdage potentielle donorer på intensivafdeling, men kontakter for sjældent transplantationskoordinatorerne for at få bekræftet om en potentiel donor opfylder betingelserne for at blive donor. Dansk Center for Organdonation vil på de næste afdelingsbesøg derfor lave audit på de forløb hvor vi ikke har kontaktet transplantationskoordinatorerne. Afslagsfrekvensen fra pårørende er på 20% og dermed på et acceptabelt niveau, hvor det for 10 år siden var 50% af pårørende der sagde nej. For at få belyst hele organdonationsområdet er der nedsat en arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet med repræsentanter fra de faglige selskaber, Dansk center for organdonation, Regionerne, Sundhedsstyrelsen og patientforeningerne. Der vil blive udarbejdet en rapport som ventes at være færdig i slutningen af 2013. Der arbejdes stadig med at uddanne de udrykningshold som tilbydes til intensivafdelingerne til hjælp ved donorforløb, en ordning som nu er landsdækkende. Der vil blive øget fokus på om patienter intuberes præhospitalt og på akutafdelingerne ud fra de retningslinjer som er gældende (Glascow coma score<9) og således kan udgøre et donorpotentiale. Der er i januar 2014 planlagt det første landsdækkende nøglepersonsmøde, hvor møderne tidligere har været afholdt i hver region. Inge Krogh Severinsen dansk råd for genoplivning (drg) Dansk Råd for Genoplivning (DRG) er en tværfaglig organisation bestående af en række medlemsorganisationer, herunder lægevidenskabelige selskaber, med interesse og specialviden inden for basal og avanceret hjertelungeredning. DRG rådgiver og samarbejder med organisationer og sundhedsfaglige myndigheder inden for såvel basal som avanceret hjertelungeredning. DRG er en del af det Europæiske Råd for genoplivning (European Resuscitation Council – ERC). Oktober 2013 · DASINFO · 21 | selskABerne | DRG indgik i 2010 i et strategisk samarbejde medTrygFonden. Dette samarbejde er netop blevet forlænget yderligere 3 år frem til 2017 til alle parters store tilfredshed. I samarbejdet er der fokus på de områder, der er fælles for de to organisationer. Samarbejdets formål er at udvikle og drive fælles projekter inden for disse områder. DRG har netop fået re-designet hjemmesiden på www. genoplivning.dk. På hjemmesiden ligger instruktionsvideoer af genoplivning, guidelines, foldere, information om kurser, relevante links og maget andet. ERC har støttet af DRG fået Europaparlamentet til at vedtage en deklaration, der opfordrer medlemslandene og EU kommissionen til at harmonisere bl.a. lovgivningen og styrke befolkningernes viden og færdigheder i hjertelunge-redning. Konkret vil det udmønte sig i en årlig fælles europæisk hjertestarterdag, startende med onsdag den 16. oktober 2013. I Danmark satser DRG i samarbejde medTrygFonden meget på at skabe opmærksomhed om livreddende førstehjælp gennem arrangementer på denne dag. På www.hjertestarterdagen.dk kan man finde arrangementer, oprette begivenheder eller tilmelde sig arrangementer rundt om i Danmark. DRG er fortsat meget aktiv i forhold til kursusafholdelse. ALS, EPLS, HLR-AED og STAR kurser afholdes i regi af rådet. I 2013 blev det første danske EuropeanTrauma Course (ETC) – theTeam Approach afholdt. ETC er et kursus i modtagelse af den traumatiserede patient med fokus på teamtræning. Der er planlagt yderligere ETC kurser i 2013 og i 2014. Desværre har DRG måtte anvende usædvanligt mange ressourcer – økonomiske såvel som personlige - på en stævning indgivet af rådets tidligere kasserer Bo Løfgren mod rådets sekretær Jens Roland Hansen og DRG. Sagen drejer sig i enkelthed om, at DRG har udtrykt kritik af Bo Løfgrens virke som kasserer for rådet og hans varetagelse af andre tillidsposter i rådet. Sekretæren gengav i et referat et enigt råds beslutning om at udtrykke kritik af Bo Løfgrens virke for rådet, som begrundelse for hvorfor Bo Løfgren ikke blev genvalgt. DRG kunne selvfølgelig ikke acceptere at sekretæren, der i sit frivillige hverv blot gengav DRG’s generalforsamlings beslutning, skulle være genstand for en retssag. Dansk Råd for Genoplivning blev derfor accepteret af retten som mandatar – dvs. rådet kunne føre sagen for sekretæren. Rådets advokat og Statsadvokaten mente begge, at sagen var grundløs, og procederede særdeles grundigt for at DRG’s ytringer ikke var strafbare og afspejlede en rimelig vurdering af den tidligere kasserers virke for rådet. DRG imødeså sagens gang ved domstolene, men få dage før retssagen trak Bo Løfgren sagen tilbage. Efterfølgende er han af retten blevet dømt til at afholde DRG’s udgifter til sagen. Desværre er det domstolene, der fastsætter erstatningens størrelse og DRG har således kun fået ca. 10% refunderet af udgiften på næsten 150.000. 22 · DASINFO · Oktober 2013 Sagen er principiel. Det er tankevækkende, hvor let det er at ramme en lille frivillig organisation med et grundløst sagsanlæg og tvinge foreningen til at anvende personlige og økonomiske ressourcer. DRG havde lige netop økonomi til at kunne bakke rådets sekretær op, men andre organisationer ville måske ikke kunne løfte denne byrde. Risikoen er derfor at man forholdsvist simpelt og billigt kan lamme en forening samt at en totalt sagesløs, der er valgt til en tillidspost i foreningen og udfører et ulønnet frivilligt arbejde kunne havne i store økonomiske såvel som personlige problemer. DRG har besluttet, at DRG afstår fra al yderligere samarbejde med Bo Løfgren belært af dette forløb og Bo Løfgrens handling overfor DRG. Torsten Lauritsen og Freddy Lippert dansk standards udvalg s-104 angående anæstesi- og respiratorisk udstyr Udvalgets arbejdsopgave er uændret stillingtagen og medvirken til udfærdigelse af nye standarder samt deltagelse i revision af eksisterende standarder såvel inden for EU (EN) som worldwide (ISO). Udvalget består af interessenter fra erhvervslivet, undertegnede fra DASAIM og en sekretær/sagsbehandler ansat i DS. Arbejdet i udvalget er meget teknisk orienteret. Kommunikationen er elektronisk. Der har ikke været afholdt møder hos DS i det forløbne år. Udvalgets erhvervsinteressenter har udover papirarbejdet deltaget i arbejdsgruppemøder i udlandet. Lars Rybro den skandinaviske skole for kardiovaskulær teknologi Der har ikke været afholdt bestyrelsesmøder i skolen siden seneste DASAIM generalforsamling. Der har ikke været aktiviteter specifikt rettet mod DASAIMs medlemmer det sidste år. Der er indkaldt til bestyrelsesmøde i oktober måned. Hans Kirkegaard esA – Barcelona 2013 Barcelona-mødet blev et succesfyldt møde i flere henseender. Det blev mødet med det største deltagerantal hidtil. Med 6156 (over 8000 tilstedeværende inkl. udstillere mm.) slog det den tidligere rekordindehaver, Madrid, med en lille margen. Den anden mest betydende succes, som jeg ser det, er vedtagelsen af et nyt sæt vedtægter (bylaws). Den fiasko, hvor repræsentantskabet for 2 år siden handlingslammede ESA er nu heldigvis historie. De nye vedtægter knytter de nationale selskaber tættere til ESA bl.a. i form af at det enkelte lands medlem af NASC (The National Anaesthesiologists Societies Committee) skal udpeges af det enkelte nationale anæstesiologiske selskab. Der åbnes desuden for en ny medlemskategori: Associate member. Det enkelte medlem af et europæisk nationalt selskab (dvs. DASAIM for danskere) kan, så vidt det | selskABerne | aktuelt foreligger, uden yderligere udgifter blive ”associate member” af ESA. Det enkelte nationale selskab kan automatisere processen hvis man ønsker dette. Perspektiverne i muligheden er yderligere et lod i den vægtskål, som styrker båndet mellem ESA og de nationale selskaber, og på sigt en styrkelse af ESA som har mulighed for at øge medlemsskaren fra de nuværende godt 6000 (som i øvrigt har været stigende de seneste par år) til ca. 40.000. Analysen er, at det i retning af indflydelse på europæiske aktører, ikke mindst EU, giver markant større vægt, og placerer andre evt. konkurrerende spillere på området til relativt mindre indflydelse. En god beslutning, som jeg kun kan opfordre til at man understøtter ved at udnytte muligheden for ”associate membership”. Den tidligere ret varme diskussion om stemmevægtes dimensionering i forhold til de forskellige landes størrelse, er med de nye bylaws lagt død indtil videre. Det drager de små lande selvsagt fordel af. Diskussionen drejede sig i øvrigt bl.a. om at sikre tilstrækkelig rum og plads til intensiv-området, da ESA klart prioriterer, at intensive care-området forbliver en del af ESA. Aktuelt er det et selvstændigt speciale i Spanien, Schweiz og UK. Eberhard Kochs gik af som formand, Andreas Hoeft som sekretær og Marc Samama som kasserer.Til afløsning blev sidste år som president-elect og dermed tiltrædende formand i år Daniela Filipescu (Rumænien) valgt, Jannicke Mellin-Olsen (Norge) blev valgt som sekretær og Josef Wechelewsky (Israel) som kasserer. Sluttelig er det værd at nævne at man arbejder med henholdsvis 3- og 2-års terminer i Council mhp. at øge kontinuiteten, så alle ikke skifter samtidig. Fagligt var kongressen vellykket. Sessionerne var generelt gode og kongressen modtog ca. 1400 abstracts, hvoraf ca. 900 blev accepterede. Der var betydelig dansk synlighed bl.a. med en række gode forelæsninger og chairmen-posters. Vedrørende guidelines arbejdes der dels med sedation, bl.a. til erstatning af NAAP som repræsentantskabet tidligere trak tilbage, dels med ”preoperative cardiac risk assessment” og dels ”perioperative cardiac management for non-cardiac surgery”. Som jeg ser det, aktualiserer produktionen af europæiske (og for den sags skyld også skandinaviske) guidelines den gamle diskussion om hvordan man bedste drager fordel af disse guidelines og undgår dobbeltarbejde i forbindelse med udarbejdelse af nationale guidelines. I en vis grad sammenhængende hermed er der fortsat stort og stigende fokus på patient safety, og man må forestille sig at akkreditering bliver et af værktøjerne til at fremme sagen. Der forekommer i øvrigt i nogle af de videnskabelige subcommittees vakante pladser, så muligheden for del- tagelse er generelt god. Præcist hvilke positioner, der er vakante, kan ses på ESA’s hjemmeside. Opfordringen er hermed givet. ClinicalTrials Network har også i år produceret flere publikationer til gode tidsskrifter og forventes fremover at blive grobund for markant øget epidemiologisk forskning. Uddannelsesaktiviteten i form af den europæiske eksamen fortsætter med at vokse, og er begyndt at blive en bidragsyder til selskabets økonomi. Økonomien er god, og modsat en del andre specialer, som har oplevet sponsornedgang på op til 30%, har ESA kunnet fastholde uændret sponsorniveau. Uanset dette er forventningerne fremover, at det formentlig bliver svært at fastholde det nuværende niveau, så den økonomiske konsolidering vurderes hensigtsmæssig. Kongressen afholdes næste år i Stockholm med begyndelse 30.5.2014. Ole Nørregaard Inspektorer Inspektorordningen har til formål at bidrage til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på uddannelsesafdelingerne på landets sygehuse. Ordningen var ved sin start i 1997 frivillig, men blev obligatorisk fra 2001. Den aktuelle ”Vejledning for Inspektorordningen, 2007”, er den fjerde i rækken og i evalueringstemaerne indgår alle syv kompetenceområder (roller). Administration Sundhedsstyrelsens Enhed for uddannelse og autorisation har det overordnede ansvar for administration af ordningen, herunder inspektorsekretariatet. Mere detaljerede oplysninger om ordningen findes i ”Vejledning for Inspektorordningen, 2007”. Inspektorer En inspektor udpeges af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra de videnskabelige selskaber. DASAIM’s uddannelsesudvalg har besluttet, at funktionsperiode for inspektorer skal være på seks år med mulighed for forlængelse. En inspektor skal være en læge med kendskab til og interesse for den lægelige videreuddannelse, der nyder tillid og respekt indenfor specialet. Inspektorbesøget I praksis fungerer ordningen ved, at to inspektorer, eventuelt ledsaget af en juniorinspektor, aflægger et besøg på en uddannelsesafdeling. Forud for besøget udfærdiger afdelingens læger og andre relevante personalegrupper i fællesskab en selvevalueringsrapport med en analyse af uddannelsesfunktionen og uddannelsesmiljøet på afdelingen. På baggrund af rapporten gennemfører inspektorerne kvalitative interview med relevante personalegrupper. Oktober 2013 · DASINFO · 23 | selskABerne | Inspektorerne analyserer samtidigt afdelingens rutiner og procedurer med relevans for dens uddannelsesfunktion og uddannelsesmiljø og udarbejder på denne baggrund en inspektorrapport. Rapporten inklusive aftale med indsatsområder, forelægges afdelingen til godkendelse. Aftalen omfatter løsningsforslag til udvikling og forbedring af uddannelsesfunktion og uddannelsesmiljø med angivelse af handlingsplan og tidshorisont. Sundhedsstyrelsen lægger inspektorrapporterne ud på nettet, hvor de er tilgængelige via www.sst.dk. Ved behov gennemføres opfølgende besøg indenfor et til to år, hvor afdelingen revurderes med særligt fokus på indsatsområderne. Herefter besøges afdelingen hvert fjerde år, hvis ikke særlige forhold gør sig gældende. Negative inspektorrapporter kan have konsekvenser for uddannelsesfunktionen. afdelinger have haft både besøg og genbesøg, men der oprettes, sammenslås og nedlægges uddannelsesafdelinger løbende og derfor kan der være enkelte afdelinger, der ikke har haft besøg eller genbesøg. Fordeling af Inspektorer og juniorinspektorer med navne i uddannelsesregion øst, syd og nord er som følger. Ansættelsessted er med forbehold. Inspektorer Region Øst: 5 stk. Morten Nikolaj Lind (Hvidovre), Dorte Stig Christensen (Roskilde), Karin Graeser (RH), Lisbeth Maria Nielsen (Hillerød) og Morten Steensen (RH) Juniorinspektorer Region Øst: 4 stk. Thomas Bech Jørgensen (RH), Kim Wildgaard (RH), Rikke Malene H G Jepsen (Herlev) og Christian Overgaard Steensen (Hospitalerne i Nordsjælland) evaluering De overordnede erfaringer og rammer for inspektorordningen samt udviklingsperspektivet drøftes i en følgegruppe bestående af repræsentanter fra regionerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Medicinsk Selskab, Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse drøfter de generelle erfaringer i ordningen og betydningen for den lægelige videreuddannelse. De videnskabelige selskaber drøfter erfaringer på baggrund af inspektorrapporterne i de enkelte specialer. Inspektorer Region Syd: 3 stk. Dennis Michael Köhler (Sygehus Lillebælt), Gudrun Elke Knoke (Sygehus Sønderjylland) og Jes Niels Braagaard (OUH) kurser og årsmøde Der er afholdt et introduktionskurs for inspektorer siden seneste beretning. På kurset deltog ingen medlemmer fra DASAIM. Årsmødet for inspektorer blev afholdt 18. marts 2013 med 9 (2012:6) medlemmer fra DASAIM ud af i alt 72 (2012:31) deltagere - svarende til 12,5% , et fald fra 19% i 2012 og 28% i 2011. Der foreligger et program med oversigt over temaer, en sammenfatning af indlæggene og diskussionen, samt selve indlæggene på følgende link til Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Hermed et link til vores side om inspektorårsmødet Reumatologisk afdeling, Frederiksberg Hospital, blev kåret til årets bedste uddannelsesafdeling og Øre-næse-halsafdelingen/Høreklinikken, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, blev kåret til årets højdespringer. Juniorinspektorer Region Nord: 3 stk. Morten Hasager Kirk (Hospitalsenheden Vest), Karsten Hølledig Gadegaard (Hospitalsenheden Vest), og Rasmus Nielsen (Randers) Juniorinspektorer Region Syd: 3 stk. Nicola Groes Clausen (Sygehus Lillebælt) og Sigrun Høegholm Kann (Sydvestjysk Sygehus) Inspektorer Region Nord: 5 stk. Inga Kviisgaard Madsen (Viborg), Odd Ravlo (AUH), Susanne Scheppan (AAUH), Marlene Hove Kanstrup (AUH) og Gustav Gerstrøm (Viborg) Der er på nuværende tidspunkt ikke meldt ud behov for yderligere inspektorer eller juniorinspektorer inden for specialet. Odd Ravlo Kilde: Sundhedsstyrelsen www.sst.dk/Uddannelse%20og%20autorisation/Inspektorordning.aspx kirurgisk forum Se formandens beretning. Det samlede antal uddannelsesafdelinger opgjort til 580, antal inspektorer 206 og antal juniorinspektorer 83, fordelt på 22 specialer. Der er afholdt i alt 658 besøg og 440 genbesøg. Indenfor DASAIM’s område er der 29 uddannelsesafdelinger, 22 inspektorer inklusive juniorinspektorer, og der er i alt afholdt 64 besøg og 62 genbesøg. Der er i 2013 planlagt 9 besøg og genbesøg. Ud fra tallene skulle alle 24 · DASINFO · Oktober 2013 lVs – organisationen af lægevidenskabelige selskaber LVS er paraplyorganisation for 122 lægevidenskabelige selskaber med 20.000 lægelige og 4.000 ikke-lægelige medlemmer, bestyrelsen vælges af repræsentantskabet. Hvert medlemsselskab har en repræsentant for hver 100 medlemmer, DASAIM har således 12 medlemmer i repræsentantskabet. Der holdes repræsentantskabsmøde hvert år i november. Undertegnede er således ikke | selskABerne | direkte valgt ind af DASAIM, men har nok hentet en del af mine stemmer fra denne gruppe. Jeg er ikke på valg her i efteråret og har et år tilbage af min samlede funktionstid i LVS bestyrelsen. undtagelse. Langt de fleste høringer bliver herefter lagt ud til de relevante selskaber til kommentar. I øvrigt henvises til LVS’ hjemmeside www.selskaberne.dk Hans Kirkegaard nationale kliniske retningslinjer Arbejdet med de nationale kliniske retningslinjer (en beskrivelse af den fagligt bedste behandling af bestemte lidelser, som lægerne kan give inden for de rammer, der er til rådighed i det danske sundhedsvæsen) er gået i gang, den første retningslinje om behandling af diabetiske fodsår er nu i høring. LVS har længe arbejdet for etablering af nationale kliniske retningslinjer. Der er nu gang i processen, som styres af Sundhedsstyrelsen, men det kommer til at tage tid. ssAI nye organisationsformer i sundhedsvæsenet Behandlingen i det danske sundhedsvæsen er i vid udstrækning opbygget omkring de lægelige specialer. Denne opbygning udfordres i disse år af nye organisationsformer, der bl.a. introduceres i forbindelse med etableringen af de nye såkaldte supersygehuse. Med store regionale forskelle. Det er holdningen hos LVS, at læger skal være åbne over for nye organisationsformer, hvis det giver mening i forhold til en bedre eller mere rationel patientbehandling og brug af sundhedsvæsenets ressourcer. Men faglighed og organisation skal følges ad, og det er fagligheden, der skal være styrende. LVS har startet en tænketank NORFOS (nye organisationsformer i sundhedsvæsenet) som i sit første år vil se på, om vi får samme faglighed uanset hvordan vi organiserer os. Prioritering i sundhedsvæsenet Når beslutningstagerne i de kommende år skal vælge mellem en stadig strøm af nye behandlinger og nye ofte meget kostbare lægemidler, har de brug for en højt kvalificeret og uafhængig rådgivning. Det er opfattelsen hos LVS, at denne rådgivning bedst tilvejebringes ved at etablere en institution, der kan samle vurderingen af den bedste viden ét sted og give entydig rådgivning. Et prioriteringsinstitut. sundhedsforskningen i danmark LVS arbejder for at forskningen får optimale vilkår på de kommende supersygehuse, at det bliver lettere for unge forskere at komme i gang med forskning, at vi bliver dygtigere til at fastholde de unge forskere, at vi undgår en overdreven centralisering, der betyder, at ”the winner takes it all”, at vi får styrket det privat-offentlige samarbejde om sundhedsforskning, at den frie forskning ikke bliver udsultet til fordel for den strategiske forskning, at en større del af nationalindkomsten bliver anvendt på forskning. høringer LVS får hvert år et stort antal høringer om stort og småt fra Sundhedsstyrelsen, samt anmodning om udpegning til diverse arbejdsgrupper, sidste år har ikke været nogen Se formandens beretning. ueMs European Board of Anaesthsiology (EBA) har for øjeblikket 30 UEMS lande repræsenteret samt fire lande, som er tilknyttet med observatør status. EBA har tre standing committees: Education and professional development (EPD), Patients safety (PS) samt Workforce, Welfare, Working conditions (WWW). En vigtig del af EBA arbejde er at udpege personer til repræsentation i forskellige kommiteer og EBA er for øjeblikket repræsenteret i følgende: Mutlidiciplinary Joint committee Intensive Care Medicine (MJCICM), Multidiciplinary Joint Committee Pain Medicine (MJCPM), S&B Emergency medicine, Joint EAS-EBA Sedation committee, Joint ESAEBA Guidelines committee, Patient Safety Work Force og Hospital Visiting andTraining Accreditation Programme (HVTAP). EPD arbejder i øjeblikket med muligheden for at få økonomiske midler til udviklingen af en web-baseret europæisk portfolio baseret på det nye europæiske curriculum. Desuden er EPD ansvarlig for at akkreditere diverse kongresser, kurser og e-undervisningsprogrammer efterThe European Accreditation Council for Continued Medical Education (EACCME) retningslinjer. I nær fremtid skal UEMS charter Continued Education andTraining revideres, hvilket omfatter, at der skal arbejdes med efteruddannelse, akkreditering af denne samt harmonisering EU-landene imellem. PS arbejder med monitoreringen af implementeringen af Helsinki-deklarationen., specielt med fokus på medicinsikkerhed, inkl. medicin- og sprøjtemærkning, infektionskontrol, kommunikation og preoperativ anæmi. WWW har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, omhandlende mobilitet af læger i EU, men kunne ikke opnå valide data. MJCPM er blevet aktive igen og skal til at påbegynde arbejdet med at udvikle et europæisk smerte-curriculum. Der mangler dog sufficient repræsentation af andre specialer end anæstesi. MJCICM er blevet revitaliseret således, at både anæstesi, kirurgi, neurologi, pædiatri, neurokirurgi, lungemedicin, kardiologi, og intern medicin er repræsenteret. De skal beskrive en fælles uddannelse i supraspecialet intensiv medicin. For flere oplysninger se http://www.uems.net og http:// www.eba-uems.eu/ Enhver som har kommentarer eller spørgsmål til UEMS/ EBA er meget velkomment til at kontakte undertegnede. HelleThy Østergaard Oktober 2013 · DASINFO · 25 | selskABerne | dansk selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins fond legatbestyrelsen oberstinde kirsten Jensa la cours forskningslegat Regnskabsåret 2012/2013 Bestyrelsen for fondet består af Jørgen B. Dahl (formand), ElseTønnesen, PalleToft og advokat Keld Parsberg. Bestyrelsen har afholdt 1 møde i årets løb og har derudover kommunikeret skriftligt. I regnskabsåret er der uddelt kr. 10.000,- til to ansøgere. Regnskabsåret 2012/2013 Bestyrelsen bestod i 2010/2011 af ElseTønnesen, Jørgen B. Dahl og advokat Keld Parsberg. Bestyrelsen har holdt et møde siden generalforsamlingen i 2012 og har derudover kommunikeret skriftligt. Der er i regnskabet uddelt 2 legater på i alt kr. 15.000 Indtægter Uddeling Gertrud Kjelds Fond Financielle indtægter kr. kr. Indtægter 0,00 Finansielle indtægter 33.846,34 I alt 33.846,97 Husfeldt-forelæsning 5.000,00 Eksterne udgifter inkl. administrationsudgifter og møder 14.018,84 Eksterne udgifter inkl. administrationsudgifter og møder 34.763,62 13.570,57 Resultat før uddelinger I alt 19.018,84 Resultat før uddelinger 14.827,50 Årets resultat Bunden fondskapital 10.000,00 Resultat før skat 4.827,50 Årets resultat 4.827,50 836.347,94 Jørgen B. Dahl 26 · DASINFO · Oktober 2013 34.763,62 I alt Legatuddelinger Bunden fondskapital kr. Udgifter Udgifter Fondsuddelinger kr. 13.570,57 15.000,00 6.193,05 858.638,87 ElseTønnesen | selskABerne | SAMMENSÆTNING Af bESTyrELSE, UDVALG MV. Bestyrelsen udv. for intensiv medicinsk terapi Susanne Wammen, formand (2012) Karen Skjelsager, næstformand (uddannelsesudv.)(2008) Annette G. Ulrich, kasserer (2009) Kirsten Møller, redaktør (2011) Øivind Jans, bestyrelsessekretær (YL)(2008) AnneTøttrup Klith (anæstesiudv.)(2012) Jane B. Andersen (børneanæstesiudv.)(2011) Susanne Iversen (udv. for intensiv medicinsk terapi)(2011) CarstenTollund (smerteudv.)(2012) Niels Juul (neuroanæstesiudv.)(2012) Eva Weitling (obstetrisk anæstesiudv.)(2009) Kim Garde (præhospital og akutmedicinsk udv.)(2010) Lisbeth Bredahl (thoraxanæstesiudv.)(2010) Jesper B. Poulsen (YL)(2011) (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999) Susanne Iversen (formand)(2011) Susanne Ilkjær (2010) Jan Bonde (2011) Mette Østergaard (2012) Jens Schierbeck (DSIT) Nanna Reiter (DSIT) KatrinThormar (DSIT) Ledig plads (DSIT) Morten Bestle (SSAI) PalleToft (ESICM) Anæstesiudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999) AnneTøttrup Klith (formand)(2012) Jonna Storm Fomsgaard (2009) Sven Felsby (2011) Birgitte Ruhnau (2008) Mette Hyllested (2012) Jens Åge Kølsen Pedersen (2012) Børneanæstesiudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999) Jane B. Andersen (formand)(2011) Torsten Lauritsen (2011) Birgitte Duch (2009) Søren Kjærsgaard (2011) neuroanæstesiudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999) Niels Juul (formand)(2012) Ken Jensen (2012) George Michagin (2012) Kirsten Møller (2012) obstetrisk anæstesiudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 2001) Eva Weitling (formand)(2009) Karina Bækby Houborg (2011) Lars Møller Pedersen (2010) Charlotte Albrechtsen (2008) Lone Furhmann (2012) Mette Gøttge Madsen (2012) Søren Helbo (2012) Præhospital og akutmedicinsk udvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 2003) Asger Petersen (formand)(2009) Mirjana Cvetkovic (2010) Michael Felding (2009) Ulrik Skram (2009) (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999) Kim Garde (formand)(2010) Susanne Jørgensen (2010) Charlotte Barfod (2009) Annemarie BondegårdThomsen (2011) Jesper Hedegaard (2011) Dennis Køhler (2011) forskningsudvalg smerteudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 2006) Anders Perner (formand)(2012) Jørgen B. Dahl (2009) Nils Bjerregaard (2012) Hans Kirkegaard (2012) Claus Andersen (2012) Susanne Wammen (bestyrelsens repr.) Jesper Poulsen (bestyrelsens repr.) (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999) CarstenTollund (formand)(2012) Ole Mathiesen (2012) Eske Aasvang (2012) Jørgen Mølgaard (2011) Thomas Enggaard (2010) etisk udvalg thoraxanæstesiologisk udvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 1999) Lisbeth Bredahl (formand)(2010) Lars Folkersen (2010) Marianne Kjær Jensen (2010) Helle Laugesen (2008) Oktober 2013 · DASINFO · 27 | selskABerne | uddannelsesudvalg (vælges for 2 år, max. 6 år, første gang 2007) Karen Skjelsager (formand)(2008) HanneTanghus Olsen (2008) Gustav Gerstrøm (2011) Rikke Vita Borre Jacobsen (2012) 3YL-repræsentanter, 1 fra hver region: Morten Hassager Kirk (2011) Nicola Groes Clausen (2008) Rune Sort (2012) Sigrun Kann (suppleant) Faste medlemmer: 3PKL:HelleThyØstergaard,KirstenBested,SveinÅgeRodt Hovedkursusleder: Doris Østergaard UEMS-repræsentant: HelleThy Østergaard ikke på valg (2011) organisationskomité Årsmøde Vibeke Lind Jørgensen (koordinator) Steen Møiniche (videnskab) revisorer (vælges hvert år) Morten Brinkløv Mogens K. Skadborg Niels Anker Pedersen (suppleant) dansk standards udvalg (vælges hvert 2. år) Lars Rybro (2004)(DASAIMs repr.) dAsAIMs fonds bestyrelse (én afgår efter tur hvert 5. år) ElseTønnesen (1995) Jørgen B. Dahl (2009) PalleToft (2008) adv. Keld Parsberg dAsAIMs fonds revisorer (vælges hvert år) Ole Beck JakobTrier Møller Inspektorer i anæstesiologi (udpeges af bestyrelsen) Inspektorer Region Øst: 5 stk. Morten Nikolaj Lind (Hvidovre), Dorte Stig Christensen (Roskilde), Karin Graeser (RH), Lisbeth Maria Nielsen (Hillerød) og Morten Steensen (RH) Juniorinspektorer Region Øst: 4 stk. Thomas Bech Jørgensen (RH), Kim Wildgaard (RH), Rikke Malene H G Jepsen (Herlev) og Christian Overgaard Steensen (Hospitalerne i Nordsjælland) Inspektorer Region Syd: 3 stk. Dennis Michael Köhler (Sygehus Lillebælt), Gudrun Elke Knoke (Sygehus Sønderjylland) og Jes Niels Braagaard (OUH) Juniorinspektorer Region Syd: 3 stk. Nicola Groes Clausen (Sygehus Lillebælt) og Sigrun Høegholm Kann (Sydvestjysk Sygehus) Inspektorer Region Nord: 5 stk. Inga Kviisgaard Madsen (Viborg), Odd Ravlo (AUH), Susanne Scheppan (AAUH), Marlene Hove Kanstrup (AUH) og Gustav Gerstrøm (Viborg) Juniorinspektorer Region Nord: 3 stk. Morten Hasager Kirk (Hospitalsenheden Vest), Karsten Hølledig Gadegaard (Hospitalsenheden Vest), og Rasmus Nielsen (Randers) Atls denmark fond (indstilles af bestyrelsen) Ivan Petersen (2008) Phtls (indstilles af bestyrelsen) Kim Gaarde (2008) organisationen af lægevidenskabelige selskabers (lVs) bestyrelse (valgt af DMS’ repræsentantskab) Hans Kirkegaard oberstinde Jensa la cours legat dansk råd for genoplivning (drg) (vælges hvert 5. år, første gang 1988) ElseTønnesen (1995) Jørgen B. Dahl (2010) Keld Parsberg (2003) Adv. Milica Zecevic (suppl.)(2010) (indstilles af bestyrelsen) Torsten Lauritsen (2006) Freddy Lippert (2001) ueMs og eBA (vælges hvert 4. år) HelleThy Østergaard (2011) skolen for cardiovaskulær teknik (udpeges af bestyrelsen) Hans Kirkegaard 28 · DASINFO · Oktober 2013 ssAI Susanne Wammen (2012) Ivar Gøthgen (manager ACTA Foundation) Lars S. Rasmussen (editor-in-chief ACTA) (vælges på generalforsamlingen) Hans Kirkegaard (DASAIM repr. 2009) (udpeges af bestyrelsen) HelleThy Østergaard (Educational Committee) PalleToft(ResearchCommittee,ClinicalPracticeCommittee) S100B er en rutineanalyse, med stor betydning for triage af lette hovedtraumer S-100B hjælper klinikeren til at udelukke hjerneskade, og er den første biomarkør inkluderet i kliniske guidelines for lette hovedtraumer Mød os på DASAIM (Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin) og hør mere om testen. Roche Diagnostics A/S * Industriholmen 59, 2650 Hvidovre Tlf. 36 39 99 52 * www.roche.dk | xx | xx forfatter MycaMine® – Nu over 1 millioN behaNdlede patieNter.1 » Idunt ing ex enis ex ex eliquis aliquiscing ex enisci eummoluptat adiam, consequat nisis alit, quam, sequissis augue vullutpat ad molestrud tie dio dunt alisit, quatue ex exerat vulputatisi. Sandreet lorero odignisi. Um zzriusci etue del ulla conse tat. Ut lute venibh ea amet nisit velis dionulput at, quis dolortio core vel endre facillam in vullandre erillut aliquisisl utat, conse tie conse dit, vullam alit utpat. Landreet wis nibh Mod invasiv Candidiasis 2 for alle aldersgrupper Referencer: 1. MYCAMINE is the most prescribed echinocandin worldwide* *number of patient days calculated from Kg sold (Source: IMS Midas Kg sales- MAT 12 months sales 09/12) /Average daily dose over 14 days recommended treatment (Source:product SPC’s) 2. Mycamine SPC 01/2013. Astellas Pharma a/s | Kajakvej 2 | 2770 Kastrup | Telefon 4343 0355 | Fax 4343 2224 | [email protected] | www.astellas.dk 30 · DASINFO · Oktober 2013 MYC-130158 Mycamine® (micafungin) – Et bredspektret antimykotikum | xx | Mycamine®, pulver til infusionsvæske, opløsning 50 mg og 100 mg micafungin. Indikationer: Behandling af invasiv candidiasis. Profylakse mod Candidainfektion hos patienter, der gennemgår allogen hæmatopoetisk stamcelletransplantation eller patienter, der forventes at få neutropeni (absolut neutroiltal < 500 celler/μl) i 10 dage eller mere. Voksne, unge ≥ 16 år og hos ældre: Behandling af candidiasis i øsofagus hos patienter, hvor intravenøs behandling er passende. Beslutningen om at anvende Mycamine bør tage højde for den potentielle risiko for udvikling af levertumorer. Mycamine bør derfor kun anvendes, hvis andre antimykotika ikke er hensigtsmæssige. (se ”særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen”) * Dosering: Prøver til svampekulturer og andre relevante laboratorietests (inklusive histopatologi) bør tages før behandling for at isolere og identiicere de(n) sygdomsfremkaldende organisme(r). Behandlingen kan startes, før dyrkningsresultaterne og andre laboratorietests foreligger. Når resultaterne foreligger, bør den antimykotiske behandling justeres i overensstemmelse med resultaterne. Dosering af Mycamine afhænger af patientens vægt og indikation: Invasiv candidiasis. Vægt > 40 kg. 100 mg/dag Max. 200 mg/dag. Vægt ≤ 40 kg. 2 mg/kg/dag Max. 4 mg/kg/dag. Profylakse mod Candida-infektion. Vægt > 40 kg. 50 mg/dag. Vægt ≤ 40 kg. 1 mg/kg/dag. Øsofageal candidiasis. Voksne og børn ≥ 16 år og > 40 kg. 150 mg/dag. Voksne og børn ≥ 16 år og ≤ 40 kg. 3 mg/kg/dag. Efter rekonstitution og fortynding bør opløsningen administreres som intravenøs infusion i løbet af ca. 1 time. Hurtigere infusioner kan føre til hyppigere histaminmedierede reaktioner. Behandlingsvarighed Invasiv candidiasis: Behandlingsvarigheden af Candida-infektion bør være på mindst 14 dage. Infektionsbehandlingen bør fortsætte i mindst en uge, efter at to på hinanden følgende negative blodprøver er taget, og efter at kliniske symptomer fra infektionen er ophørt. Candidiasis i øsofagus: Ved behandling af candidiasis i øsofagus bør Mycamine administreres i mindst en uge, efter at kliniske symptomer er ophørt. Profylakse mod Candida-infektioner: Ved profylakse mod Candida-infektioner bør Mycamine administreres i mindst 1 uge, efter at neutroiltallet er normaliseret. Erfaring med Mycamine hos patienter under 2 år er begrænset. Brug hos patienter med nedsat leverfunktion Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion. De eksisterende data for brug af Mycamine hos patienter med svært nedsat leverfunktion er utilstrækkelige, og brug til disse patienter kan ikke anbefales. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof, andre echinocandiner eller over for et eller lere af hjælpestofferne. * Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Leverpåvirkning: Hos rotter blev der observeret udvikling af foci med forandrede hepatocytter (FAH) og hepatocellulære tumorer efter en behandlingsperiode på 3 måneder eller længere. Den formodede tærskelværdi for tumorudvikling hos rotter var omtrent i samme størrelsesorden som klinisk eksponering. Relevansen af denne observation for klinisk brug til patienter kan ikke udelukkes. Leverfunktionen bør overvåges nøje under behandlingen med micafungin. For at mindske risikoen for adaptiv regenerering og mulig dannelse af levertumorer anbefales der tidlig seponering ved signiikante og vedvarende forhøjede værdier af ALAT/ASAT. Micafunginbehandling bør først gives efter nøje vurdering af risk/beneit-forholdet, især af patienter med svært nedsat leverfunktion eller kroniske leversygdomme med præneoplastiske tilstande, som f.eks. fremskreden leveribrose, cirrose, viral hepatit, neonatal leversygdom eller medfødte enzymdefekter eller hos patienter, som samtidig får behandling, som har hepatotoksiske og/eller genotoksiske egenskaber. Børn < 1 år er muligvis mere udsatte for leverskade (se ”Bivirkninger”). Under behandling med micafungin kan anafylaktiske/anafylaktoide reaktioner forekomme, herunder anafylaktisk shock. Hvis sådanne reaktioner forekommer, bør infusionen af micafungin afbrydes og passende behandling igangsættes. Eksfoliative hudreaktioner, såsom Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse er blevet rapporteret. Hvis patienten udvikler hududslæt, skal patienten overvåges nøje, og micafungin seponeres, såfremt læsionen udvikler sig. Patienter, som udvikler kliniske symptomer eller har laboratorieprøver, som viser hæmolyse under behandling med micafungin, bør overvåges nøje, for at man kan følge en mulig forværring af disse tilstande, og vurdere risk/beneit-forholdet med henblik på at fortsætte behandlingen. Micafungin kan forårsage nyreproblemer, nyresvigt og unormale nyrefunktionsværdier. Patienten bør overvåges nøje, for at man kan følge en evt. forværring af nyrefunktionen. Samtidig administration af micafungin og amphotericin B-desoxycholat bør kun anvendes, når fordelene klart opvejer risikoen og under omhyggelig monitorering af toksiciteten af amphotericin B-desoxycholat. Patienter, som får sirolimus, nifedipin eller itraconazol i kombination med Mycamine, bør monitoreres for sirolimus-, nifedipin- eller itraconazoltoksicitet, og dosis af sirolimus, nifedipin eller itraconazol skal om nødvendigt reduceres (se pkt. 4.5). Dette lægemiddel til intravenøs brug indeholder laktose. Patienter med sjældne arvelige sygdomme som galaktose-intolerance, lapp-laktasemangel eller glukose-galaktose malabsorption bør ikke tage dette lægemiddel. * Interaktion med andre lægemidler: Micafungin har et lavt interaktionspotentiale med lægemidler, som omdannes via CYP3A- medierede nedbrydningsveje. Der er udført interaktionsforsøg hos raske frivillige for at undersøge interaktionspotentialet mellem micafungin og mykofenolatmofetil, ciklosporin, takrolimus, prednisolon, sirolimus, nifedipin, luconazol, ritonavir, rifampicin, itraconazol, voriconazol og amphotericin B. I disse forsøg blev der ikke fundet bevis for, at farmakokinetikken af micafungin blev påvirket. Dosisjustering af micafungin er ikke nødvendig ved samtidig administration af disse lægemidler. Samtidig administration af micafungin og amphotericin B-desoxycholat var forbundet med en 30 % øgning i amphotericin B-deoxycholat eksponeringen. Da dette kan have klinisk betydning, bør samtidig administration kun ske, når fordelene klart opvejer risiciene og under omhyggelig monitorering af toksiciteten af amphotericin B-desoxycholat. Patienter, som får sirolimus, nifedipin eller itraconazol i kombination med Mycamine, bør monitoreres for sirolimus-, nifedipin- eller itraconazoltoksicitet, og dosis af sirolimus, nifedipin eller itraconazol skal om nødvendigt reduceres. * Bivirkninger: De hyppigst indberettede bivirkninger var kvalme (2,8 %), forhøjet alkalisk fosfatase i blodet (2,7 %), lebit (2,5 %, hovedsageligt hos HIVinicerede patienter med perifert venekateter), opkast (2,5 %) og forhøjet aspartataminotransferase (ASAT) (2,3 %). Almindelig (31/100 til <1/10): Blod og lymfesystem: leukopeni, neutropeni, anæmi. Metabolisme og ernæring: hypokaliæmi, hypomagnesæmi, hypokalcæmi. Nervesystemet: hovedpine. Vaskulære sygdomme: lebit. Mave-tarmkanalen: kvalme, opkastning, diarré, abdominalsmerter. Lever og galdeveje: forhøjet alkalisk fosfatase i blodet, forhøjet aspartataminotrans-ferase (ASAT), forhøjet alaninaminotransferase (ALAT), forhøjet blodbilirubin (inklusive hyperbilirubinæmi) unormal leverfunktionstest. Hud og subkutane væv: udslæt. Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet: pyreksi, rigor. Ikke almindelig (31/1.000 til <1/100): Blod og lymfesystem: pancytopeni trombocytopeni, eosinoili, hypoalbuminæmi. Immunsystemet: anafylaktisk / anafylaktoid reaktion, overfølsomhed. Det endokrine system: hyperhidrose. Metabolisme og ernæring: hyponatremi, hyperkaliæmi, hypofosfatæmi, anoreksi. Psykiske forstyrrelser: insomni, angst, forvirring. Nervesystemet: somnolens, tremor, svimmelhed, ændret smagssans. Hjerte: takykardi, palpitationer, bradykardi. Vaskulære sygdomme: hypotension, hypertension, rødmen. Luftveje, thorax og mediastinum: dyspnø. Mave-tarmkanalen: dyspepsi, obstipation. Lever og galdeveje: leversvigt, forhøjet gamma-glutamyltransferase, icterus, kolestase, hepatomegali, hepatitis. Hud og subkutane væv: urticaria, pruritus, erytem. Nyrer og urinveje: forhøjet serumkreatinin, forhøjet urinstof i blodet, forværret nyresvigt. Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet: trombose på injektionsstedet, inlammation på injektionsstedet, smerte på injektionsstedet, perifert ødem. Undersøgelser: forhøjet laktatdehydrogenase i blodet. Sjælden (31/10.000 til <1/1.000): Blod og lymfesystem: hæmolytisk anæmi, hæmolyse. Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): Blod og lymfesystem: dissemineret intravaskulær koagulation. Vaskulære sygdomme: shock. Lever og galdeveje: hepatocellulær beskadigelse, inklusive letale tilfælde. Hud og subkutane væv: toksisk hududslæt, erythema multiforme, Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse. Nyrer og urinveje: nedsat nyrefunktion, akut nyresvigt. Mulige allergilignende symptomer: Symptomer såsom udslæt og rigor er indberettet i kliniske forsøg. Størstedelen var af mild til moderat grad og begrænsede ikke behandlingen. Alvorlige reaktioner (f.eks. anafylaktoide reaktioner 0,2 %, 6/3028) blev indberettet som sjældne ved behandling med micafungin og kun hos patienter med alvorlige underliggende sygdomme, (f.eks. fremskreden AIDS og maligne tilstande), som kræver samtidig behandling med lere lægemidler. Bivirkninger i leveren: I de kliniske forsøg med micafungin var den totale incidens af bivirkninger i leveren 8,6 % (260/3028) hos patienter, som blev behandlet med micafungin. Størstedelen af disse bivirkninger var milde eller moderate. De hyppigste var forhøjet ALP (2,7 %), ASAT (2,3 %), ALAT (2,0 %), blodbilirubin (1,6 %) og unormale leverfunktionstests (1,5 %). Få patienter (1,1 %; 0,4 % alvorlige) afbrød behandlingen pga. en hepatisk hændelse. Tilfælde af svært nedsat leverfunktion var ikke almindelige. Reaktioner på injektionsstedet: Ingen af bivirkningerne på injektionsstedet var begrænsende for behandlingen. Børn: Hyppigheden af visse bivirkninger (angivet i nedenstående tabel) var større hos børn end hos voksne patienter. Desuden ik børn < 1 år ca. dobbelt så ofte en stigning i ALAT, ASAT og ALP end ældre børn. Den mest sandsynlige årsag var forskelle i de underliggende sygdomme hos børn < 1 år i forhold til voksne eller ældre børn i de kliniske undersøgelser. På det tidspunkt, hvor de indgik i undersøgelsen, var andelen af børn med neutropeni mange gange større end andelen af voksne patienter (40,2 % og 7,3 % af henholdsvis børn og voksne). Det samme gjaldt for allogen SCT (29,4 % og 13,.4 %, henholdsvis) og hæmatologiske malignitet (henholdsvis 29,1 % og 8,7 %,). *Prækliniske sikkerhedsdata: Micafungin var ikke mutagent eller klastogent i standardtestsundersøgelser, der omfattede både in vitro og in vivo tests. En af testene var en in vitro-undersøgelse ”Unscheduled DNA Synthesis” med hepatocytter fra rotter. ATC-kode: J02AX05. Udlevering: BEGR. Tilskud: Nej. Pakning og priser: 50 mg 3767,25 (AIP) 100 mg 5921,50 (AIP) (pr. den 03.26.2013). Dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk *Afsnittet er forkortet/omskrevet. Registreringsindehaver: Astellas Pharma Europe B.V., Holland. Baseret på produktresumé dateret 01/2013. Det fulde produktresumé kan rekvireres hos Astellas Pharma a/s på telefon: 4343 0355 Revideret februar 2013 Oktober 2013 · DASINFO · 31 | Posterkonkurrence | ACTA-fOrEDrAGSKONKUrrENCE - posterpræsentationer I alt indkom 58 bidrag til årets foredragskonkurrence. Nedenfor ses de 48 bidrag, der præsenteres som postere på årsmødet. De 6 abstracts, der er accepteret til foredragskonkurrencen, er trykt i programmet for årsmødet (tillæg til DASINFO nr. 4, 2013). Præsentation af postere på årsmødet 2013: Posteren skal holdes inden for målene 90 x 110 cm (bredde x højde). Posteren skal være hængt op torsdag d. 14. november inden kl. 11.00, hvor der er programsat møde med forfatteren ”bag posteren”. Det er vigtigt, at du er til stede på dette tidspunkt og i nærheden af din poster, så interesserede kan stille – og få svar på – evt. spørgsmål i forbindelse med din forskning. Det fremgår af programmet for årsmødet i hvilken session og hvilket lokale, din præsentation skal foregå. Posteren skal tages ned fredag efter kl. 15.00. Organisationskomitéen 32 · DASINFO · Oktober 2013 | Posterkonkurrence | Abstract 6 Korresponderende forfatter: Anders Kehlet Nørskov Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk Hospital/sygehus: Nordsjælland Hospital - Hillerød Medforfattere: Jørn Wetterslev, Charlotte V. Rosenstock og Lars H. Lundstrøm Præoperativ luftvejsvurdering i danmark. er der national konsensus? Introduktion: Uventet vanskelig luftvejshåndtering, herunder vanskelig maske ventilation og -intubation er forbundet med øgede risici for patienten(1). Mange undersøgelser har søgt at klarlægge prædiktorer for vanskelig luftvejshåndtering. Men der er ingen entydig national eller international retningslinje for præoperativ luftvejsvurdering. Vores mål var at undersøge retningslinjer for luftvejsvurdering på anæstesiafdelinger i Danmark, i særdeleshed om Simplified Airway Risk Index (SARI) var indført som standard procedure. Metode: Alle afdelingsledelser på anæstesiafdelinger i Danmark, der ultimo 2011 registrerede data i Dansk Anæstesi Database, fik tilsendt et spørgeskema. Vi spurgte, om SARI var en obligatorisk del af det præoperative tilsyn, samt hvilke prædiktorer for vanskelig intubation og -maskeventilation patienter obligatorisk blev undersøgt for. Deskriptive data er opgjort som procentsatser for, hvor mange afdelinger/mulige afdelinger hvor SARI blev anvendt som afdelingsinstruks, samt for hvilke prædiktorer der blev anvendt og hvilke der var fortrykt som felt på anæstesiskemaet. resultater: 29/31 afdelinger besvarede spørgeskemaet. SARI var blevet, eller var ved at blive, implementeret i Region Midtjylland og Nordjylland som standard for luftvejsvurdering. Alle elementer af SARI var fortrykt på anæstesiskema. I de øvrige regioner havde ét offentligt og ét privathospital indført SARI. 20 afdelinger havde ikke indført SARI og ingen havde indført en anden risikoscore. Af de 20 afdelinger havde 95 % Mallampati klassifikation, 85 % tidligere vanskelig luftvej og 80 % evne til at underbide og bevægelighed af nakke som fortrykte felter på anæstesiskemaet og angav at anvende disse rutinemæssigt. 5 % og 10 % af afdelingerne havde henholdsvis thyromental afstand og mundåbning fortrykt på skemaet. Alle afdelinger anførte patientens vægt på anæstesiskemaet, men ikke nødvendigvis som en prædiktor for vanskelig luftvej. Undersøgelse for tandløshed (55,2 %) og Mallampati klassifikation > 3 (65,5%) var de hyppigst undersøgte risikofaktorer for vanskelig maskeventilation. Diskussion: Der var store inter-hospitale og -regionale forskelle i anvendte metoder til luftvejsvurdering. SARI var eneste objektive risikoscore, der var implementeret på afdelinger i DK. Der var ingen overensstemmelse vedrørende, hvilke risikofaktorer der var fortrykt på anæstesiskemaer. Dog undersøgte 95 % af afdelinger for Mallampati klassifikation. Der var ingen overensstemmelse i vurderingen af risikofaktorer for vanskelig maskeventilation. Konklusion: Vi påviste store forskelle i metoder til præoperativ luftvejsvurdering på anæstesiafdelinger i Danmark. Evidensbaserede retningslinjer på området er ønskelige. (1.) Anesthesiology 2007; 106:2780–1 Oktober 2013 · DASINFO · 33 | Posterkonkurrence | Abstract 25 Korresponderende forfatter: Matias Vested Madsen Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk afdeling I Hospital/sygehus: Herlev Hospital Medforfattere: Anders M Donatsky, Bente R Jensen, Jacob Rosenberg, Mona R Gätke A pig model for monitoring intense neuromuscular blockade Matias V Madsen MD¹, Anders M Donatsky MD², Bente R Jensen Assoc. Prof., Ph.D³, Jacob Rosenberg MD Prof., DmSci², Mona R Gätke MD Ph.D¹ Introduction: Intense neuromuscular blockade (NMB) during surgery may cause a clinical dilemma between optimal surgical conditions and the risk of postoperative residual curarization. However, with sugammadex used for reversal of rocuronium-induced NMB even intense blockade is antagonized within a few minutes. We developed a pig model where it is possible to monitor, reverse and verify intense NMB. Methods: Six pigs weighing 28-30 kg were anesthetized with propofol and fentanyl. In a cross-over, assessorblinded design the pigs received placebo and intense NMB with rocuronium followed by reversal with sugammadex. We followed international guidelines for good clinical research practice in pharmacodynamic studies of neuromuscular blocking agents: Neuromuscular measurements were performed with acceleromyography (TOF Watch SX). The surface electrodes were placed over the ulnar nerve at the palmar side of the forelimb. 34 · DASINFO · Oktober 2013 The forelimb was immobilized by strapping it to a box fixed on the surgical table. The acceleration transducer was taped distally on the palmar side of the hoof. TheTOF Watch SX was calibrated followed by signal stabilization with train-of-four (TOF) nerve stimulation with less than 5% deviation for two minutes. Bolus dose of rocuronium was given followed by continuous infusion. WhenTOF=0 we measured the post-tetanic count (PTC) every 3-4 minutes. We stimulated the carina to provoke hiccups and bucking and simultaneously surface EMG activity of abdominal transversus muscles was recorded. results: In all pigs the response toTOF nerve stimulation was stable andTOF-ratio was 0.90-1.10. Intense neuromuscular blockade (PTC 0-1) was established with rocuronium 3 mg/kg.The three pigs receiving sugammadex 20-30 mg/kg returned toTOF-ratio above 0.90 within 2.15 minutes after injection. During intense NMB, no hiccups, bucking or visible EMG activity in the abdominal muscles occurred. Without NMB all pigs had extensive hiccups during the suction test and clearly visible EMG activity in the abdominal muscles. During rest, there was no EMG activity in the abdominal muscles neither during intense NMB nor without NMB. Discussion & Conclusion: We established a pig model for monitoring intense NMB with surface electrodes and acceleromyography. We verified total relaxation of the diaphragm and the abdominal muscles at the PTC 0-1. This pig model is suitable for studies where monitoring of intense NMB is deemed and where relaxation of the diaphragm and the abdominal muscles are required. 1 Dept of Anesthesiology, Herlev Hospital, University of Copenhagen, Denmark. 2 Dept of Surgery, Herlev Hospital, University of Copenhagen, Denmark 3 Dept of Nutrition, Exercise and Sports, University of Copenhagen, Denmark | Posterkonkurrence | Abstract 13 Korresponderende forfatter: Mette Gøttge Madsen Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk afdeling Hospital/sygehus: Nordsjællands Hospital- Hillerød Medforfattere: Charlotte V Rosenstock, Lars H Lundstrøm, Anders K Nørskov failed Intubation in obstetric anaesthesia. A cohort study of patients registered in the danish Anesthesia database Introduction: General anaesthesia (GA) for cesarean section (CS) is associated with maternal mortality, therefore regional anaesthesia (RA) is the anaesthetic method of choice(1-2) However, GA is used in some cases of emergency CS and where RA is not an option or fails. Our aim was to identify CS patients in GA with difficult airway management (DAM) and failed intubation registered in the Danish Anesthesia Database (DAD) in order to describe patient management in detail. Patients and methods: The National Board of Health consented to the requisition of patient records associated with DAM. A cohort of 20.507 patients was drawn from the DAD from June 2008 to June 2011. CS patients in GA were retrieved for further examination with reference to the provided airway management.Two independent experts in obstetric anaesthesia and DAM evaluated the provided patient management in cases with failed intubation according to the Danish obstetric anaesthesia guideline. results: 9.6 % of CS patients had a GA and 1.8 % of CS patients in GA were registered with DAM of which 93 % were unanticipated DAM.Thirteen patients were registered with a failed intubation. One patient was erroneously registered with DAM and one patient record was lost in local hospital archive. Consequently, eleven patients with failed intubation were eligible for further analysis. A consultant was present at all failed intubations. A RA was attempted prior to GA in four patients. In one case a GA was provided due to maternal request. Five cases were emergency grade one CS. One patient had a documented sufficient preoperative airway assessment.Four patients had no documented airway assessment. One patient was administered a second dose of suxamethonium.Two patients were mask ventilated during CS, and a total dose of 2,250 mg thiopental was administered in one of these cases. In five patients the recorded number of intubations attempts was two to four. In three patients, a can n ot ventilate, can not intubation situation arose. Intubation failure was followed by the placement of the laryngeal mask airway in eight cases. No patients died. Five patients were handled according to the national guideline. Conclusion: DAM and failed intubation is still a serious problem in obstetric anaesthesia. Preoperative airway evaluation, DAM and postoperative patient information are documented poorly in patient files. Despite the presence of an anaesthesia specialist and a national obstetric guideline the provided patient management is substandard.The laryngeal mask airway is the preferred rescue technique in cases with failed intubation. referencer 1) Anaesthesia 2009;64:1168-1171 2) Anesth-Analg 2011;112:648-652 Oktober 2013 · DASINFO · 35 | Posterkonkurrence | Abstract 17 Korresponderende forfatter: Bjarne Nordstrøm Kjær 1) Email: [email protected] Afdeling: 1) Klinik Anæstesi 2) Dansk Anæstesi Allergi Center Hospital/sygehus: 1) Aalborg Universitetshospital 2) Gentofte Hospital Medforfattere: Lene Heise Garvey 2) klinisk praksis i brugen af oxytocin ved sectio i danmark Introduktion: Uterin atoni og postpartum blødning er hyppige komplikationer til sectio, som forebygges med oxytocin. Almindelig klinisk praksis har været bolusindgift af oxytocin 10 IE iv, givet af anæstesipersonale, når barnet var forløst. Oxytocin har dosisafhængige hæmodynamiske bivirkninger som omfatter takykardi, hypotension og myokardie iskæmi1. Randomiserede kontrollerede undersøgelser (RKU) har vist, at bolusdoser ned til 0,5-3 IE iv kan være tilstrækkelige til at opnå ønsket effekt med færre bivirkninger2. Desuden medfører infusion en reduktion i bivirkninger uden øgning i blodtab. Formålet med dette studie var at undersøge, hvorvidt klinisk praksis i Danmark er ændret siden publikation af undersøgelser, der viser tilstrækkelig effekt af lavere doser oxytocin. Metoder: I alt 23 danske fødeafdelinger (FA) blev fundet via Sundhed.dk og i uge 28 2013, blev de obstetrisk vagthavende kontaktet telefonisk og stillet fem spørgsmål, relateret til klinisk praksis i brugen af oxytocin (fig. 1). Seneste danske anbefalinger for brug af oxytocin blev fundet på hjemmesiderne for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) og Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM). resultater: Der blev opnået svar fra alle 23 FA (fig. 2). Alle brugte oxytocin rutinemæssigt ved sectio. I alt 9/23 FA anvendte bolusdoser op til 10 IE iv, 5/23 anvendte 5 IE iv, 10/23 anvendte op til 10 IE i myometriet. 1 FA anvendte både 10 IE im og 5 IE iv. Ingen anvendte mindre end 5 IE iv. 1/23 anvendte rutinemæssigt oxytocin infusion til alle sectio'er, mens øvrige FA kun brugte infusion på indikation. Anbefalingen fra DASAIM (opdateret 1. feb 2007) er, at oxytocin ikke bør gives i bolusdoser > 5 IE iv, mens DSOG (opdateret 18. feb 2001) anbefaler indgift af oxytocin 10 IE enten iv eller i myometriet. Ingen af de to guidelines nævner brugen af oxytocin infusion. Diskussion: Vores studie har vist, at klinisk praksis i Danmark stadig omfatter høje bolusdoser oxytocin på 5-10 IE iv. Trods evidens for, at bolusdoser på 10 IE oxytocin iv er forbundet med alvorlige bivirkninger, samt RKU som viser, at bolusdoser på 0,5-3 IE er tilstrækkelige for at opnå klinisk effekt, anbefaler DSOG fortsat 10 IE iv eller i myometriet, mens anbefalingerne fra DASAIM er ≤ 5 IE iv. Obstetrikeren ordinerer iv oxytocin, mens anæstesipersonale administrerer den, så det er vigtigt, at alle parter er bekendte med de seneste anbefalinger fra de respektive videnskabelige selskaber, samt at disse opdateres løbende. Konklusion: Dette studie viser, at høje bolusdoser på 5-10 IE oxytocin iv stadig er udbredt som rutinevalg ved sectio i Danmark på trods af ændrede internationale anbefalinger3. Danske guidelines bør løbende tilpasses, så de følger internationale anbefalinger og bør formidles i relevante fora, således at ændringer bliver implementeret i lokal klinisk praksis. referencer 1 Br J Obstet Gynecol 2010;117:76-83 2 Br J Anaesth 2010;104:338-43 3 Curr Opinion Anesth 2011;24:255-61 36 · DASINFO · Oktober 2013 | Posterkonkurrence | Abstract 24 Korresponderende forfatter: Matias Vested Madsen Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk afdeling I Hospital/sygehus: Herlev Hospital Medforfattere: Anders M Donatsky, Bente R Jensen, Jacob Rosenberg, Mona R Gätke Inluence of neuromuscular blockade on surgical conditions during laparotomy. A pig model Matias V Madsen MD¹, Anders M Donatsky MD², Bente R Jensen Assoc. Prof., Ph.D³, Jacob Rosenberg MD Prof., DmSci², Mona R Gätke MD Ph.D¹ Introduction: Neuromuscular blockade (NMB) during fascial closure after laparotomy may cause a clinical dilemma between optimal surgical conditions and the risk of postoperative residual curarization. However, with sugammadex used for the rapid reversal of rocuroniuminduced neuromuscular block it is possible to reverse intense NMB within few a minutes. In a pig model we investigated if intense NMB improved surgical conditions by reducing the force needed to adapt the fascia while closing an artificial ileus-laparotomy. Additionally, we measured the width of the diastase 1 2 3 Dept of Anesthesiology, Herlev Hospital, University of Copenhagen, Denmark. Dept of Surgery, Herlev Hospital, University of Copenhagen, Denmark Dept of Nutrition, Exercise and Sports, University of Copenhagen, Denmark without and during intense NMB while recording electromyographic (EMG) activity in the abdominal muscles. Methods: Six pigs weighing 28-30 kg were anesthetized with propofol and fentanyl. In a cross-over, assessorblinded design the pigs received either placebo or intense NMB (post-tetanic-count (PTC) 0-1) with rocuronium followed by reversal with sugammadex. All pigs had a standardized laparotomy mimicking ileus with infusion of 4000 mL saline into the small intestine. We measured the force-length relationship of the abdominal fascia by stepwise pulling the fascia horizontally towards the midline of the laparotomy with a dynamometer attached to a suture.The stiffness of the abdominal fascia was calculated as the linear slope of the force-length curve. Additionally, we measured the width of the diastase and recorded electromyographic (EMG) activity in the abdominal transversus muscles without and with intense NMB. results: We found no difference between the force needed to adapt the fascia when comparing no NMB with intense NMB (P = 0.370, Figure 1).The EMG recordings showed no visual activity in the abdominal transversus muscles and no difference in the width of the diastase (P=0.13) regardless of the level of NMB. Discussion & Conclusion: We found no relation between the force needed to close the abdominal fascia, width of diastase or level of neuromuscular blockade.Thus, possible benefits from use of neuromuscular blocking agents experienced by the surgeon cannot be explained by a change in the mechanical properties of the tissue in this pig model. Oktober 2013 · DASINFO · 37 | Posterkonkurrence | Abstract 12 Korresponderende forfatter: MortenThingemann Bøtker Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk afdeling Hospital/sygehus: Regionshospitalet Randers Medforfattere: Marianne Lauridsen Vang,Thorbjørn Grøfte, Erik Sloth, Christian Alcaraz Frederiksen routine preoperative focused ultrasonography in patients scheduled for acute surgery – a prospective cohort study background: Unexpected cardiopulmonary complications are feared during surgery and anesthesia. Preoperative evaluation by focused cardiopulmonary ultrasonography might prevent these.The aim of this study was to determine the frequency and importance of unexpected cardiovascular and pulmonary pathology by focused cardiopulmonary ultrasonography in unselected patients scheduled for acute surgery. Methods: Unselected patients ≥ 18 years scheduled for acute surgery on predefined study days were included. Preoperative focused cardiopulmonary ultrasonography was performed at the bedside and known and unexpected cardiopulmonary pathology was recorded. After the routine preoperative assessment, pathology was reported to the anesthesiologist responsible for the anesthesia and changes in the perioperative management were registered. 38 · DASINFO · Oktober 2013 results: 112 patients scheduled for acute surgery were included. Mean age was 62 (57.7-65.6) years, 24% of patients were American Society of Anesthesiology (ASA) class 1, 39% were ASA class 2, 32% were ASA class 3 and 4% were ASA class 4. Unexpected cardiopulmonary pathology was disclosed in 27% (95% CI 19-36) of patients and led to a change in management in 43% (95% CI 25-63) of these patients. Unexpected pathology leading to change in management was only disclosed in patients > 60 years and/or in ASA class ≥3. Conclusion: In an unselected population of patients scheduled for acute surgery, focused cardiopulmonary ultrasonography disclosed a high prevalence of unexpected pathology leading to frequent changes in management. A possible high-risk group is identified. The results call for studies on patient-centered outcome measures. | Posterkonkurrence | Abstract 29 Korresponderende forfatter: Jakob LouisThomsen Email: [email protected] Afdeling: Dansk Kolinesterase Kartotek, Anæstesiologisk Afdeling Hospital/sygehus: Herlev Hospital Medforfattere: Christian Viggo Nielsen, Katrine Zwicky Eskildsen, Malene Nøhr Demant, Mona Ring Gätke Patientoplevet paralyse ved anæstesiafslutning kan forhindres med neuromuskulær monitorering Introduktion: Anvendelse af neuromuskulær monitorering (NM) mindsker risikoen for postoperativ restkurarisering (1). Dette gælder især for patienter med mutationer i plasma kolinesterase genet, hvor NM reducerer risikoen for præmaturt vækningsforsøg fra 100% til 14% (2). Disse patienter kan opleve total paralyse ved anæstesiafslutningen, hvilket kan minde om huskeanæstesi, som vides at kunne medføre alvorlige psykiske følger, herunder posttraumatisk stresslidelse (PTSD). I dette studie undersøgte vi hyppigheden af patientoplevet paralyse ved anæstesiafslutning hos patienter henvist til Dansk Kolinesterase Kartotek (DKK) og om NM reducerede denne hyppighed. Metode: Vi inkluderede 127 patienter, som blev henvist til DKK 2004-2012 til udredning for forlænget virkning af suxamethon og mivacurium, hvor data om brug af NM var tilgængelige (2). Efter informeret samtykke gennemgik patienterne et struktureret telefoninterview, baseret på Brice huskeanæstesiinterview, multiple choice spørgsmål om anæstesiforløbet, samt uddybende åbne spørgsmål. Interviewerne var blindet for oplysninger om vækningsforsøg og brug af NM. To investigatorer vurderede ud fra svarene, om patienterne havde oplevet vækningsforsøg ved anæstesiafslutningen, mens de stadig var paralyserede. resultater: Af de 127 patienter blev 33 ekskluderet pga. alder under 18 år på interviewtidspunktet, død eller manglende samtykke. Hos 24 patienter kunne der ikke opnås kontakt. Vi interviewede 70 patienter (alder 20-88 år). Af de 70 interviewede havde 31 (44%) oplevet vækning på operationsstuen, mens de stadig var paralyserede, og 4 (6%) havde muligvis oplevet vækning (tabel). I 6 tilfælde blev NM anvendt, men man tolkede resultatet af NM som en teknisk fejl og vækkede patienten alligevel. Brug af NM reducerede hyppigheden af patientoplevet paralyse ved anæstesiafslutningen fra 63% til 25% (p= 0.0025, Fisher´s exact test)(tabel). Tredive (86%) patienter havde oplevet vækningsforsøget som ubehageligt. Ni (26%) af de 35, der ikke havde oplevet vækning på operationsstuen, blev senere vækket på intensiv afdeling under fortsat oplevet lammelse. Syv af disse oplevede det som ubehageligt. Diskussion: Selv ved brug af kortvirkende muskelrelaksantia er det vigtigt at anvende NM på grund af den meget store variabilitet i virkningsvarigheden, der primært er genetisk betinget. Patienterne oplevede det som ubehageligt både ved vækningsforsøg på operationsgang og på intensiv afdelingen. Konklusion: Korrekt brug af NM reducerer risikoen for oplevet vækningsforsøg under fortsat paralyse hos patienter med forlænget virkning af suxamethon eller mivacurium. Sufficient sedation bør sikres indtil NM viser genvundet muskelfunktion. referencer 1. GS Murphy. Anesth Analg 2010;111:120–8 2. CV Nielsen. Abstract, ESA 2013 Oktober 2013 · DASINFO · 39 | Posterkonkurrence | Abstract P Korresponderende forfatter: Jannike Cassel Email: [email protected] Afdeling: Danish Cholinesterase Research Unit, Department of Anaesthesiology Hospital/sygehus: Herlev Hospital Medforfattere: Anne Kathrine Staehr-Rye, Christian V. Nielsen, Mona R Gätke Importance of adequate neuromuscular monitoring to avoid residual neuromuscular blockade Introduction: Genetic changes in the butyrylcholinesterase gene can lead to a prolonged effect of the neuromuscular blocking agents, succinylcholine and mivacurium. If undiscovered, this may lead to insufficient respiration after tracheal extubation and increased risk of postoperative morbidity1. However, this can be avoided with the use of objective neuromuscular monitoring if used adequately.The purpose of this case report is to set focus on the advantage of neuromuscular monitoring, also when succinylcholine and mivacurium is being used. Methods: After informed consent from the patients, three cases referred to the Danish Cholinesterase Research Unit (DCRU) with prolonged effect of neuromuscular blocking agents are presented. From the DCRU, the following data were noted: duration of action of succinylcholine or mivacurium, use of neuromuscular monitoring, complications, genotype and premature termination of anaesthesia. Age: results: The 3 patients were all females, ASA 1-2 and homozygous for butyrylcholinesterase variants. Tracheal extubation was done in the first patient because she coughed. As she did not breathe, naloxone was given and after 10 min suspicion of prolonged effect of succinylcholine arised. In the second case, the nerve stimulator was used before termination of anaesthesia without success. Replacement of new electrodes was unsuccessful and technical failure was thought to be the reason for no response to nerve stimulation. However, the patient was not able to breathe and was resedated. Discussion: The suspicion of a prolonged effect of neuromuscular blocking agents can be confirmed by neuromuscular monitoring and patients should be kept sedated until full recovery from neuromuscular blockade. This is necessary for short acting muscle relaxants as well. Conclusion: Neuromuscular monitoring is mandatory in order to avoid insufficient respiration after tracheal extubation and unpleasant experiences that may be traumatic for the patient. Patient 1 Patient 2 Patient 3 69 years 21 years 49 years Muscle relaxant (mg/kg): Succinylcholine 1.4 Succinylcholine 1.2 Mivacurium 0.1 Duration of surgery: 85 min 45 min 55 min Time to sufficient respiration: 150 min 144 min 75 min Neuromuscular monitoring: Not at any time Only unsuccessful attempts before end of anaesthesia assessed as technical failure Continuously during anaesthesia Complications: Yes Tracheal extubation while still paralysed, bag mask ventilation, reintubation and ventilator assistance at ICU Yes Premature attempt of termination of anaesthesia in paralysed patient followed by ventilator assistance at ICU No Tracheal extubation after successful reversal of the neuromuscular blockade with neostigmine 40 · DASINFO · Oktober 2013 | Posterkonkurrence | Abstract K Korresponderende forfatter: Susanne Janum Email: [email protected] Afdeling: 1. Center for Inflammation og Metabolisme, Rigshospitalet, 2. Anæstesiologisk Afd Z, Bispbebjerg Hospital, 3. Neuroanæstesiologisk Klinik, Rigshospitalet Hospital/sygehus: Rigshospitalet Medforfattere: SigneTellerup Nielsen (1), Mads Werner (2), Kirsten Møller (1,2) smerteperception ved systemisk inlammation hos veltrænede og utrænede raske forsøgspersoner. Introduktion: En række dyre- og human-eksperimentelle data tyder på en aktiv rolle for interleukiner i forstærkningen og moduleringen af non-nociceptive og nociceptive signaler i CNS1. Vi undersøgte smerteperception før og efter et standardiseret inflammatorisk stimulus (endotoxin-injektion) hos veltrænede og utrænede raske forsøgspersoner. Metoder: Elleve veltrænede (VO2max > 60 ml O2/kg/min ved cykeltest) og syv utrænede (VO2max <47 ml O2/kg/ min), raske, frivillige forsøgspersoner blev inkluderet efter videnskabsetisk godkendelse og mundtlig og skriftligt informeret samtykke. Forsøgspersonerne i de to grupper var matchet på alder, højde, vægt og BMI. Studiet var godkendt af Videnskabsetisk Komité (H-32012-011) og Datatilsynet (30-0766), samt registreret på clinicaltrials.gov (NCT01592526). På forsøgsdagen mødte deltagerne fastende, og der blev injiceret Escherichia coli-lipopolysaccharid (LPS) 2 ng/kg iv til tiden 0. Deltagerne blev efterfølgende observeret 6 timer. Inden samt 2 og 6 timer efter LPS-injektion måltes trykalgometritærskler (1 cm2) på vastus lateralis på den nondominante side. Deltageren angav smertetærsklen ved tryk på en håndholdt afbryder. Ved hvert punkt udførtes 3 målinger, hvis gennemsnit blev beregnet. Varmestimulation blev udført via en overflade-termode (2,5 x 5,0 cm2), der blev anbragt i midtlinjen på det non-dominante lår med den distale margin 20 cm over patellas øvre kant (90º flekteret knæ). Vi brugte et testparadigme bestående af 4 stk. 5 sekunders varmesignaler (45-48ºC) adskilt af en en pause på 30 s. Forsøgspersonen angav smerteintensitet med en horisontal visuel analog skala (VAS [0 = ingen smerte, 10 = værst tænkelige smerte]) ved hver af de 4 temperaturer. resultater (N = 18): Der fandtes ingen forskel i smertetærskel målt ved trykalgometri mellem veltrænede og utrænede forsøgspersoner hverken ved baseline eller efter LPS. Smertetærskel målt ved trykalgometri var signifikant reduceret både 2 og 6 timer efter LPS sammenlignet med baseline (figur 1). VAS-score ved varmestimulation var øget 2 timer, men ikke 6 timer efter LPS (figur 2). Diskussion og konklusion: I dette studie var et standardiseret inflammatorisk stimulus associeret med en reduceret smertetærskel ved trykalgometri og en intensiveret smerteoplevelse ved varmestimulation hos raske, frivillige forsøgspersoner. Smerteoplevelsen ved varmestimulation syntes at være påvirket i kortere tid end smertetærskelen målt ved trykalgometri. referencer: 1. Ren K,Torres R: Role of interleukin-1beta during pain and inflammation. Brain Res.Rev. 2009; 60: 57-64 Oktober 2013 · DASINFO · 41 | Posterkonkurrence | Abstract 18 Korresponderende forfatter: Kion Bo Støving Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk Afdeling Hospital/sygehus: Nordsjællands Hospital Medforfattere: Christian Rothe, Charlotte V Rosenstock, Eske Aasvang, Lars H Lundstrøm, Kai H W Lange cutaneous sensory block area after ultrasound-guided transversus Abdominis Plane block in volunteers background: Although the ultrasound (US)-guidedTAP block technique is well described(1), the detailed cutaneous sensory block area (CSBA) has to our knowledge not been reported. Important sensory block characteristics such as inter- and intra-individual variability are unknown. The aim of this study was to map and determine inter- as well as intra-individual reliability in the CSBA after USguidedTAP blocks. Methods: After ethics committee approval and informed consent sixteen healthy volunteers were randomly assigned to receive a unilateralTAP block on either the right or the left side in a double blind placebo-controlled study. TheTAP was identified in the mid-axillary line between the 12th rib and the iliac crest. Using in-plane technique the needle tip was positioned in the plane approximately 2 cm anterior to the posterior aponeurosis of the internal oblique and transversus abdominis muscles. 20 ml of ropivacaine 7.5 mg/ml was injected unilaterally and 20 ml of isotonic saline on the contralateral side. After a minimum of 48 hours the procedure was repeated identically in each volunteer. Primary outcomes were CSBA 90 minutes after the block at day one and two. Sensory block area was determined using a 5oC cool roller and recorded as either cold/not cold. Data are expressed as medians [range]. Block area sizeT90 was calculated in cm2 and inter- and intra-individual block area reliability analyzed using interclass correlation, calculated as average of all measures and single measures intraclass correlation (two-way mixed, absolute agreement). results: Figure 1 shows the CSBA location.The size of the CSBA as well as inter- and intra-individual reliability are shown in table 1. AtT90 the location of the CSBA was predominantly postero- and infero-lateral with the largest area overlying the lateral part of the iliac crest and upper thigh. Only a minor proportion of the CSBA was located medially and never crossing the midline. Inter-and intraindividual reliability was unacceptable. Conclusion: The CSBA after aTAP block showed a more postero- and infero-lateral location and with a much smaller medial component than previously suggested in the literature. Furthermore, we demonstrated that the CSBA is highly variable both within and between individuals. (1) El-Dawlathy AA et al. Ultrasound-guided transversus abdominis plane block: description of a new technique and comparison with conventional systemic analgesia during laparoscopic cholecystectomy. Br Jr Anaesth 2009;102(6):763–7. 42 · DASINFO · Oktober 2013 | Posterkonkurrence | Abstract 30 Korresponderende forfatter: Stud. med. KatrineTanggaard Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk afdeling Z Hospital/sygehus: Bispebjerg Hospital Medforfattere: Kenneth Jensen, Mojgan Vazin, Katja Lenz, Jonas Binzer, Lars N. Jørgensen, Jens Børglum. ultrasound-guided bd-tap block for laparoscopic surgery due to acute appendicitis – the irst prospective randomized and double-blind study background and aims: Transversus abdominis plane (TAP) blockade for laparoscopic surgery due to acute appendicitis is not part of standard postoperative pain management (PPM). However, data extracted from the Danish Anaesthesia Database showed that a third of these patients needed substantial amounts of opioids for PPM.TAP blocks have previously been shown to reduce postoperative pain in patients undergoing open appendectomy (Niraj G et al, 2009). Similar studies have never been performed for laparoscopic surgery. We have previously described that in the order to provide sufficient anaesthesia for the entire anterior abdominal wall (Th6-Th12) an ultrasound-guided four-point approach is necessary.This technique is called a Bilateral Dual (BD)TAP blockade (Børglum et al, 2011, 2012). The BD-TAP blockade is a combination of the classical TAP block (lower abdomen) and the upper intercostalTAP block (epigastric area). We hypothesized that anaesthesia resulting from the BD-TAP block would benefit PPM for patients undergoing laparoscopic surgery due to acute appendicitis with several port holes and CO2-distention of the abdominal wall for a prolonged time. Methods: A randomized, controlled and double-blind trial. Following approval by the Committees on Biomedical Research Ethics for the Capital Region of Denmark (H-2-2013-065) and the Danish Health and Medicines Agency (EudraCT 2013-001400-11) 56 patients undergoing laparoscopic surgery due to acute appendicitis were randomized to receive either a BD-TAP blockade with ropivacaine 0.375% (a total of 60 mL) or isotonic saline (placebo). Blocks were performed after induction of general anaesthesia. Surgery was conducted under induction with profofol, suxamethonium and alfentanil and anaesthesia was maintained with propofol, remifentanil and rocuronium. During surgery all patients were all administered 0.2 mg/ kg morphine intravenously and 15 mL Marcaine 2,5 mg/ ml in the surgical incisions as the standard intraoperative regimen. Postoperative pain was treated with morphine using a patient controlled analgesia pump. Primary outcome measure was pain assessment during mobilization (sitting up) using the numerical rating scale (NRS 0-10). Secondary outcome measures were pain assessment at rest, overall opioid consumption, postoperative nausea and vomiting, length of stay in recovery and time to first mobilization. results: A pilot study showed a reduction in postoperative pain score even in patients with a ruptured appendix. Thus, we decided to conduct a randomized, controlled, double-blind trial to investigate whether a BD-TAP blockade could provide for a significant better PPM for this particular group of patients. Our study is still including patients, but we expect to have all patients included and have all data results ready to be presented at DASAIM 2013. Conclusions: The BD-TAP blockade might possible be a supplement to a multimodal analgesic regimen after laparoscopic appendectomy. Oktober 2013 · DASINFO · 43 | Posterkonkurrence | Abstract 31 Korresponderende forfatter: Rothe C Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk Afdeling Hospital/sygehus: Nordsjællands Hospital, Hillerød Medforfattere: Steen-Hansen C, Lund J, Jenstrup MT, Lange KHW ultrasound-guided block of the suprascapular nerve: a volunteer study of a new approach background: Current approaches for a suprascapular nerve (SSN) block are all anatomical landmark based techniques aiming at positioning the needle tip posterior to the suprascapular notch. However, a common characteristic for all methods is none or poor nerve visualization.Therefore, the aim of the present study was to perform an ultrasound-guided specific SSN block using a supraclavicular approach as described in a recent anatomical study. Methods: The study was approved by the Danish ethical committees.Ten healthy volunteers were included. Using ultrasound, the SSN was visualized departing the superior trunk of the brachial plexus and followed as distal as possible. We placed the tip of a nerve stimulation needle in close proximity to the SSN using in-plane technique and injected 1ml of lidocaine 20mg/ml. Needle placement was aided by nerve stimulation. We assessed motor block of the SSN before, 15 and 30 minutes after performing the block. 44 · DASINFO · Oktober 2013 results: Seven volunteers demonstrated selective SSN block. One volunteer had block failure, and in two volunteers the procedure was aborted due to vaso-vagal episodes before injection. In all subjects the SSN was visualized in cross-section by ultrasound.There was no measurable affection of other branches from the brachial plexus in any of the volunteers. Conclusions: We successfully visualized and selectively blocked the SSN proximal to the suprascapular notch. The omohyoid muscle with its distinct ultrasonographic appearance was a valuable landmark.The potential clinical role of this new approach remains to be determined. | Posterkonkurrence | Abstract 32 Korresponderende forfatter: Jonas Duffy Email: [email protected] Afdeling: Tværfaglig Smertecenter, Neuroanæstesiologisk Klinik, Neurocentret Hospital/sygehus: Rigshospitalet Medforfattere: Finn E. Warburg, Stig-FrederikT. Koelle, Mads U. Werner, Per Rotbøll Nielsen smerter og selvvurderet helbred hos danske soldater såret i Afghanistan Introduktion: Prævalensen af kroniske smerter hos soldater såret i kamp er rapporteret mellem 82 % til 96 %. Kroniske smerter påvirker ikke alene dagligdags aktiviteter og social funktion, men er også en væsentlig kilde til personlig lidelse. Soldater der lider af kroniske smerter kan have en øget risiko for udvikling af angst, depression og post-traumatisk stress disorder(PTSD). Formålet var at undersøge forekomsten af selvrapporteret smerte hos soldater såret i kamp og sammenhængen med angst, depression, PTSD og livskvalitet. Metode: En retrospektiv undersøgelse af selvrapporterede symptomer med standardiserede spørgeskemaer. I undersøgelsen indgik soldater såret i Afghanistan og behandlet på Rigshospitalet mellem juli 2006 og december 2011. I undersøgelsen blev anvendt følgende spørgeskemaer med henblik på screening for neuropatisk og nociceptive smerter, angst og depression, samt PTSD og livskvalitet: PainDETECT (PD-Q),The Hospital Anxiety and Depressions Scale (HADS), Brief Pain Inventory (Short Form) Modified (SF-BPI) PTSD Checklist-Civilian (PCL-C) og EQ-VAS. Der anvendtes non-parametrisk KruskalWallis test, Spearmans rho korrelationskoefficient og der gennemførtes multiple lineære regressionsanalyse. resultater: Der blev inkluderet 53 sårede soldater i undersøgelsen. På en 11-punkts (0-10) Likert skala, fandtes den gennemsnitlige smerteintensitet for de sidste 4 uger (median = 3 (, IQR, = 1 - 4), og når smerten var værst (median = 4, IQR = 2 - 7, tabel 2). Desuden havde 21% indicier for neuropatisk smerte(DNP) (PD-Q scores ≥ 19) , mens 51% havde hovedsagelig nociceptive smerter (NNP) (PD-Q scores ≤ 12). Median PCL-C score var 26 (IQR = 22-31), median angst score var 4 (IQR = 2-6,5), og median score for depression var 2 (IQR = 1 - 5). Der var signifikant forskel i PCL-C, HADS-A, og EQ-VAS scoren mellem smerte grupper, DNP vs. NNP (P = 0,002, P = 0,029 og P = 0,017). Soldater med neuropatiske smerter havde signifikant højere PCLC, HADS-A, og EQ-VAS scores sammenlignet dem der havde nociceptive smerter. Diskussion: Trods begrænsningerne i undersøgelsen viser resultaterne at soldater med neuropatiske smerter rapporter dårligere selvvurderet helbred og en højere grad af PTSD og angst i forhold til soldater, der klassificeres som nociceptive smerter. Konklusion: Sammenhængen mellem smerte type og psykosociale variabler hos sårede soldater er ikke fuldt afdækket, men undersøgelsens resultater danner grundlag for yderligere analyser på sårede soldater der vender tilbage fra væbnede konflikter. Undersøgelse bekræfter behovet for flerdimensionale strategier for forskellige former for smerter, herunder behandling og forebyggelse, der omfatter alle sundhedsaspekter. Oktober 2013 · DASINFO · 45 | Posterkonkurrence | Abstract 36 Korresponderende forfatter: Vibe Maria Rasmussen Email: [email protected] Afdeling: Tværfagligt Smertecenter afs. 7612 Hospital/sygehus: Rigshospitalet Medforfattere: Landmark A.E., Jansen E.C., Werner M.U., Rotbøll-Nielsen P. does hyperbaric oxygen therapy attenuate secondary hyperalgesia Areas induced by a heat Injury in humans? Hyperbaric oxygen therapy (HBO) has, in animal experiments, been demonstrated to exert anti-inflammatory and mechanical anti-hypersensitivity effects in models of inflammation and neuropathy.(1) Breathing 100% O2 at pressures greater than 1 ATA will increase the production of reactive oxygen and nitrogen species, and, impair 2-integrin function and chemokine production, explaining some of the anti-inflammatory effects of HBO, though the mechanisms are still incompletely understood.(2) We hypothesized that the anti-inflammatory effect of HBO would attenuate secondary hyperalgesia areas (SHA) after a first degree heat injury in humans, using an open, randomized study design. Seventeen healthy subjects received two first degree heat injuries (HI) on the lower leg, with a minimum inter-session interval of 28 days. Induction of the HI by a contact thermode (12.5 cm2, 47.0Cº, 7 min), was made after baseline assessments of mechanical prima ry and secondary hyperalgesia, erythema and SHA. Subjects were randomized in the first session to stay in normal ambient conditions (1 ATA, 21% O2) and in the second session to receive HBO (2.4 ATA, 100% O2) or vice versa.The assessments were repeated 30, 70, 100, 160 and 220 min after the HI. Subjects were 46 · DASINFO · Oktober 2013 randomized to, either, therapy in the first session with normal ambient conditions (1 ATA, 21% O2) and in the second session with 90 min of HBO (2.4 ATA, 100% O2), immediately after the HI, or, vice versa. A near-significant attenuation of the SHA, calculated as area-under-curve, was demonstrated from 886 cm2/min during ambient conditions compared to 569 cm2/min during HBO (P = 0.011). Our findings indicate that HBO may attenuate secondary hyperalgesia areas, compared to breathing under ambient conditions, in humans.The first degree heat injury is a sensitive model of anti-inflammatory effects of hyperbaric oxygen therapy in humans. Further research is needed. (1) Wilson HD, Wilson JR, Fuchs PN. Hyperbaric oxygen treatment decreases inflammation and mechanical hypersensitivity in an animal model of inflammatory pain. Brain Res. 2006 Jul 7;1098(1):126-8. (2)Thom SR. Oxidative stress is fundamental to hyperbaric oxygen therapy. J Appl Physiol. 2009 Mar;106(3):988-95. Studiet har været præsenteret som poster på American Pain Society’s Scientific Meeting d. 8.-11. maj 2013. Studiet er udført med støtte fra OleTrock-Jansen og Hustrus Fond.Til kongresrejsen blev der modtaget rejselegater fra Rigshospitalets Jubilæumsfond og Lundbeckfonden. Vibe Maria Rasmussen og Anna Elisabet Landmark har delt førsteforfatterskab. | Posterkonkurrence | Abstract C Korresponderende forfatter: Joakim M. Bischoff Email: [email protected] Afdeling: Tværfagligt Smertecenter, afsnit 7612 Hospital/sygehus: Rigshospitalet Medforfattere: Joakim M. Bischoff, Marian Petersen, Nurcan Üçeyler, Claudia Sommer, Henrik Kehlet and Mads U. Werner lidocaine Patch (5%) in treatment of Persistent Inguinal Postherniorrhaphy Pain: A randomized, double-Blind, Placebo-controlled, crossover trial Introduction: Evidence-based pharmacological treatment options for patients with persistent inguinal postherniorrhaphy pain are lacking. Methods: Twenty-one male patients, with severe, unilateral, persistent inguinal postherniorrhaphy pain, participated in a randomized, double-blind, placebo-controlled crossover trial, receiving lidocaine patch (5%) and placebo patch treatments in periods of 14 days separated by a 14-day wash-out period. Pain-intensities (at rest, during movement, and pressure-evoked [Numerical Rating Scale]) were assessed before treatment and on the last 3 days of each treatment period. Patients were a priori divided into 2 subgroups based on quantitative sensory testing (QST [+/- thermal “hyposensitivity”]). Skin biopsies for intraepidermal nerve-fiber density assessment were taken at baseline, and QST was performed before and after each treatment period.The primary outcome was change in pain intensity assessed as the difference in summed pain intensity differences between lidocaine and placebo patch treatments. results: There was no difference in summed pain intensity differences between lidocaine and placebo patch treatments in all patients (mean difference 6.2% [95% CI = -6.6% to 18.9%]; P = 0.33) or in the 2 subgroups (+/- thermal “hyposensitivity”).The QST (n = 21) demonstrated increased pressure pain thresholds after lidocaine compared with placebo patch treatment. Baseline intraepidermal nerve-fiber density (n = 21) was lower on the pain side compared with the non-pain side (-3.8 fibers/mm [95% CI = -6.1 to -1.4]; P = 0.003). One patient developed mild erythema in the groin during both treatments. Conclusions: Lidocaine patch treatment did not reduce combined resting and dynamic pain ratings compared with placebo in patients with severe, persistent inguinal postherniorrhaphy pain. Oktober 2013 · DASINFO · 47 | Posterkonkurrence | Abstract U Korresponderende forfatter: Jonas Binzer Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk og Intensiv afd. Z Hospital/sygehus: Bispebjerg Hospital Medforfattere: Jens Børglum ultralydsvejledt transmuskulær Quadratus lumborum blokade efter elektiv laparoskopisk cholecystektomi. en randomiseret, dobbeltblindet klinisk undersøgelse. Introduktion: Laparoskopisk cholecystektomi er en almindelig kirurgisk procedure. Iflg. udtræk fra Dansk Anæstesi Database har omkring 40% af vores patienter behov for supplerende opioider postoperativt både i opvågningsregi og på det kirurgiske stamafsnit. Ultralydsvejledt Transmuskulær Quadratus Lumborum (TQL) blokade er en ny tilgang til behandling af postoperative smerter efter abdominal kirurgi. Lokal anæstetikum (LA) deponeres ventralt for musculus quadratus lumborum (QL) og posteriort for musculus psoas major (PMM) og dermed samtidig posteriort for fascia transversalis (TF). På denne måde skabes mulighed for at LA injiceret på lumbalt niveau (L3-L4) potentielt kan spredes cranielt og dermed nå det thoracale paravertebrale rum. Dette forhold er dels betinget af begge musklers embryoniske ophav og muskeltilhæftning i thoraxhulen, og dels betinget af atTF er kontinuert med fascia endothoracica. Målet med denne undersøgelse er at undersøge effekten af højresidigt ultralydsvejledtTQL blok med 30 ml ropivacain 0,75% overfor placebo-blok (isoton NaCl) efter elektiv laparoskopisk cholecystektomi hos patienter der angiver moderate til svære smerter postoperativt (Numerisk Rating Scale (NRS) > 3). Metode: Randomiseret, dobbeltblindet klinisk undersøgelse. Der inkluderes 50 patienter. Patienter randomiseres til et aktivtTQL blok eller til placebo under forudsætning af NRS > 3 efter ankomst til opvågningen postoperativt. Den primære effektparameter er smerteintensitet (NRS 0-10) i siddende stilling 1 time efter anlagt blokade. De sekundære effektparametre inkluderer smerteintensitet ved 15 og 30 minutter og herefter hver time efter anlagt blokade. Forbruget af opiod i det postoperative forløb registreres via PKA-pumpe (morfin 1 mg/ml). Derudover registreres opioid relaterede bivirkninger samt tid i opvågningsafsnittet, indtil pt. er udskrivningsklar (DASAIM udskrivningskriterier). Undersøgelsen er godkendt af de Videnskabsetiske komitéer, Region Hovedstaden (H-2-2013-081), Sundhedsstyrelsen (EudraCT 2013-001364-30) og er anmeldt til Datatilsynet samt Clinicaltrials.gov. resultater: Et pilotstudie (1,2) på 6 forsøgspersoner har vist signifikant (p < 0,01) reduktion i smerteintensitet efter anlagt blokade. MR scanninger har vist den intenderede craniale spredning (Fig. 1) thorakalt ved anlæggelse af blokade på lumbalt niveau. Konklusion: Dette nye ultralydsvejledteTQL-blok kan muligvis supplere den række af muligheder for postoperativ smertebehandling, der findes til patienter, der får foretaget elektiv laparoskopisk cholecystektomi, og som samtidig har en behandlingskrævende smerteintensitet. 1. Børglum J et al, Reg Anesth Pain Med 2012; 37(7) Sep-Oct supplement: E136-E137 2. Børglum J et al, Br J Anaesth Published 25 March 2013, Online ISSN 1471-6771 – Print ISSN 0007-0912 48 · DASINFO · Oktober 2013 | Posterkonkurrence | Abstract 16 Korresponderende forfatter: Hien Quoc Do1,2* Email: [email protected] Afdeling: Anæstesi- og operationsklinikken, HOC Hospital/sygehus: Rigshospitalet Medforfattere: Rasmus Hesselfeldt1, Jacob Steinmetz1,2,3, Lars S. Rasmussen1 Is paediatric trauma severity overestimated at ield triage? An observational follow-up study Introduction: Severe paediatric trauma is rare, and prehospital personnel experience with injured children is often limited.This study aimed to describe the field triage assessment of paediatric and adult trauma. We hypothesised that paediatric trauma with lower estimated injury severity were more likely to be sent to a major trauma centre compared to adult trauma with similar injury severity. Methods: An observational follow-up study involving one level I trauma centre (TC) and seven local hospitals (LH). We included paediatric (<16 years) and adult (≥16-≤79 years) trauma patients with a driving distance to theTC >30 minutes. results: We included 1934 trauma patients, 238/1934 paediatric (12.3%) and 1696/1934 adult (87.7%) trauma patients. A total of 30/238 children (12.6%) vs. 284/1696 adults (16.7%) were transported to theTC within 48h post-injury (p=0.11). Among these, children were significantly less injured than adults (median injury severity score [ISS] 9 vs. 14, p<0.01). Field undertriage (ISS>15 to a LH) occurred in 6/170 children (3.5%) and 118/1375 adults (8.6%, p=0.03), and field overtriage (ISS<15 to the TC) in 14/18 children (77.8%) and 120/183 adults (65.6%, p=0.43).There were no significant differences in time to TC arrival and length of stay. No paediatric vs. 2.2% adult deaths were observed at 30-day follow-up (p=0.03). Conclusion: While field overtriage occurs frequently in both paediatric and adult trauma, there appears to be a tendency for more overtriage in paediatric trauma with significantly lower injury severity among paediatric trauma victims. Acknowledgements: We gratefully thank the following trauma centre and emergency departments for their considerable contributions in gathering data: Rigshospitalet, Hillerød Hospital, Holbæk Sygehus, Køge Sygehus, Nykøbing Falster Sygehus, Næstved Sygehus, Roskilde Sygehus and Slagelse Sygehus. 1) Department of Anaesthesia, Centre of Head and Orthopaedics, Rigshospitalet 2) Trauma Centre, Centre of Head and Orthopaedics, Rigshospitalet 3) Helicopter Emergency Medical Service, Ringsted * Corresponding author ([email protected]) Oktober 2013 · DASINFO · 49 | Posterkonkurrence | Abstract 23 Korresponderende forfatter: Rikke Hein-Rasmussen Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk afdeling Hospital/sygehus: Hillerød Hospital Medforfattere: Mette Østergård, MD, MPH, Anne Marie Kodal RN, MSc, Christian von Plessen, MD, Associate Professor at University of Copenhagen, Charlotte Barfod, MD Ph.d. Incidence of cardiac arrest before and after rapid response team implementation - an observational study background: As a part of the national quality improvement project; Safer Hospitals Program, a Rapid Response Team (RRT) was formed at Hilleroed Hospital, targeting patients with significant clinical deterioration or risk of cardiac arrest (CA), and with the aim of reducing the incidence of CA with 15% over a 4 year period. Methods: This study is an observational cohort study. Primary end-point is the incidence of CA; secondary end-point is the average number of calls for the RRT per 1000 bed days. Baseline period is 2006/2007 (before RRT implementation), and 2008/2009 (period 1), 2010/2011 (period 2), 2012/2013 (period 3) – serve as comparison. ICD-10 codes for CA and number of bed days were drawn from hospital databases, RRT calls were logged on data sheets and data were calculated for 3 months intervals and plotted against time. results: Before implementation of RRT (baseline), the incidence of CA was 0.55 per 1000 bed days, compared to 0.49, 0.32 and 0.72 in the following 3 periods (figure 1). Concomitantly, the RRT calls increased from 2.36, to 4.47, 5.45 and 4.97 per 1000 bed days, respectively (figure 2).There was no significant difference in the incidence of CA, when comparing the period before RRT with the 3 periods after RRT pooled (p<0.47). However a subgroup analysis demonstrated a significant lower incidence of CA in period 2; OR 0.62 (0.47-0.82), p<0.001 and higher incidence in period 3; OR 1.31 (1.05-1.65), 0<0.012 compared to baseline. Discussion: Within the first 4 years after the implementation of RRT, a significant reduction in the number of CA was observed with a directly proportional increase in the number of RRT calls. However this effect was not sustainable during the following 2 years. Major organizational changes could be part of the explanation, including merging of 3 regional hospitals during the study period resulting in admission of more and sicker patients, the employment of staff unfamiliar with the RRT approach and the procedures of “do not attempt resuscitation” (DNAR). Conclusion: In conclusion, we were not able to demonstrate a significant reduction in CA after implementation of RRT despite a marked reduction in CA during the first 4 years after implementation. references: 1) MERIT study investigators: Introduction of the medical emergency team (MET) system: a cluster-randomised controlled trial.The Lancet 365, June 18, 2005. 2) Priestley G, Watson W, Rashidian A, Mozley C, Russell D, Wilson J, Cope J, Hart D, Kay D, Cowley K, Pateraki J. Intensive Care Med (2004) 30:1398-1404. 50 · DASINFO · Oktober 2013 | Posterkonkurrence | Abstract 34 Korresponderende forfatter: Mikkel Strømgaard Andersen Email: [email protected] Afdeling: Præhospitalets forskningsafdeling & Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus sygehus Hospital/sygehus: Præhospitalet Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital Medforfattere: Søren P. Johnsen, Jan N. Sørensen, Søren B. Jepsen, Jesper B. Hansen, Erika F. Christensen first hour quintet 1-1-2 callers and comorbidity Introduction: First Hour Quintet (FHQ) is a patient group where the first hour after debut of symptoms or injury is particularly important.The quintet consists of cardiac arrest, angina pectoris, stroke, severe breathing difficulties and severe trauma.The task for the new nurse, paramedic and doctor staffed emergency medical communication centers (EMCC) in Denmark is to dispatch high priority ambulances and prehospital doctors to high risk patients. We aimed to study the impact of comorbidity on the risk of ICU treatment and death among FHQ 1-1-2 callers. Methods: We did a register-based follow-up study on 1-1-2 callers during a six month period.The patients were included if they belonged to one of the FHQ groups in the dispatch protocol (the Danish Index for Emergency Care). The Charlsons comorbidity Index was used to categorize comorbidity and was constructed for each patient using hospital discharge diagnoses from the National Registry of Patients. Logistic regression was used to analyze the association between comorbidity and risk of ICU treatment or death on same or the following day after a 1-1-2 call, adjusted for age and gender. results: A total of 20,500 patients were identified as possible FHQ patients. Of these, 11,006 patients had comorbidity. In total 1,818 patients received ICU treatment or died. Odds ratio (OR) for ICU treatment or death for patients with mild liver disease was 1.59 (95 % CI: 1.18-2.13 P< 0.01), distal vascular disease 1.33 (95 % CI: 1.13-1.56 P< 0.01), heart failure 1.32 (95 % CI: 1.14-1.53 P< 0.01), Chronic Obstructive Pulmonary Disease 1.29 (95 % CI: 1.14-1.46. P< 0.01), any tumor 1.18 (95 % CI: 1.01-1.38. P= 0.04). None of the remaining comorbidities were associated with the risk of ICU treatment or death for FHQ patients. Discussion: The study identified a number of comorbidities that are associated with a substantially increased risk of an adverse outcome among FHQ patients. Emergency medical dispatch (EMD) by nurses, paramedics and doctors is a new discipline in prehospital care in Denmark. These results indicate that information on comorbidity could potentially play a role in future EMD, if the information could be made readily available at the time of the 1-1-2 call. Conclusion: Comorbidity seems to have a significant impact on the risk of an adverse outcome for first hour quintet 1-1-2 callers. Further analyses on the cohort, including other comorbidity indices, are needed. Oktober 2013 · DASINFO · 51 | Posterkonkurrence | Abstract G Korresponderende forfatter: L. Andreas H. Burén Email: [email protected] Afdeling: Department of Anaesthesiology and Intensive Care Hospital/sygehus: Viborg Regional Hospital Medforfattere: Morten Daugaard, Jens Kjærgaard Rolighed Larsen,Torben Krabbe Laustrup high trauma overtriage at regional hospital– 4-year retrospective study INTrODUCTION: A formalized trauma response team is designed to optimize the quality and progress of patient care for severely injured patients in order to reduce mortality, morbidity.The goal of this study was to determine over- and undertriage at Viborg Regional Hospital (VRH) and evaluate if physician manned pre-hospital response (MD-EMS) would reduce overtriage. MATErIAL AND METHODS: It is a retrospective study. All patients admitted with trauma team activation (TTA) (n = 1468) during a four-year period (2007-2011) were included. Undertriage was estimated by assessing the fraction of major trauma patients (NISS >15) admitted to VRH in the project period withoutTTA. Approval by the Scientific Committees for Region Midtjylland granted. rESULTS: Overtriage was for each year 88,3 (2007), 89,9 (2008), 92,8 (2009), 88,2 (2010), total of 149 patients with NISS> 15 (se table 1). Undertriage was 0,39 (2007), 0,46 (2008), 0,51 (2009), 1,10 (2010), a total of 21 patients with NISS> 15 which were not received by a trauma team. There was no significant difference in the NISS (p = 0.19) or over- / undertriage (p = 0.76 and p = 0.058) in the years before and after introduction of MD-EMS response. DISCUSSION: Dehli et al.[1] assessed the predictive value of each criteria included in the local Norwegian trauma protocol at the University Hospital of North Norway Tromsø.Their conclusion was to remove several criteria, the most import in relation to our protocol are; motorcycle accident and considerable deformation of vehicle compartment. In our dataset analyses of individual criteria applied forTTA was not possible, as this data was not registered before 1st of March 2010.The current trauma protocol is shown in table 2. A MD-EMS highly trained in emergency medicine was not shown to make a more precise field triage of the trauma patients. One answer to this could be that the trauma protocol in part relies on objective findings, which makes it easy to use, especially by EMS-personal, but leaves little room for professional evaluation by the MD-EMS. Rehn et al. [2] showed in a study with 2221 patients that they had a 35% overtriage and 2% undertriage when triaged by anaesthetist-manned services.The EMS-personnel had a 66% overtriage and 17% undertriage.This may be because a different set of triage criteria that rely more on subjective findings and thereby utilizes the highly clinical eyes of the anaesthetist. In the last 10 years numerous trauma centres have created a 2-tiered triage and trauma team activation protocol.The effect on both overtriage and use of resources has been significant [3], without increased mortality.To the best of our knowledge such a system is has not yet been implemented in Denmark. CONCLUSION: Our study shows a high degree of overtriage and subsequently a very low undertriage according to the currently accepted protocol guidelines. No effect was seen after introduction of MD-EMS. 52 · DASINFO · Oktober 2013 | Posterkonkurrence | Abstract S Korresponderende forfatter: Charlotte Barfod Email: [email protected] Afdeling: Akut afdelingen Hospital/sygehus: Hillerød Hospital Medforfattere: Lars Hyldborg Lundstrøm, Kai Henrik Wiborg Lange, Kristen Barfod A biological Bayesian network for prediction of adverse outcome in a population of acutely ill patients triaged in the emergency department background: Previous studies has demonstrated that increasing age, abnormal vital signs and abnormal acid-base status are strongly associated with in-hospital mortality in unselected patients admitted acutely to hospital. A model including this information will make us able to explore associations and predict the risk for future patients. Our aim was to describe a Bayesian model for prediction of adverse outcome in the acute ill adult patient admitted to hospital, based on already existing data from the ‘Acute Admission Database’. with vomiting blood (Triage,complaint = yellow). By using this evidence in the nodes of relevance, we could assess the most probable distribution of the other nodes, including the outcome of interest. We simulated that more data became available for instance vitals signs ( BPsys = 85 mmHg resulting inTriage,vitals= orange). Finally we entered information about a venous blood gas (pH 7.32 and lactate 2.7 mmol).The probability distribution of the outcome measures changed as more evidence was gained. In this case the estimated risk of in-hospital mortality was 5.22% and the risk of ICU admission was 11.3%. Conclusion: By using already existing data, we were able to build a Bayesian network, which can be used to estimate the risk of adverse outcome and serve as a decision support system in assessing future patients admitted acutely to hospital. Methods: The model is a static Bayesian network, i.e. a stochastic model where all interdependence is described by conditional probabilities.The net consists of nodes representing variables and pointed arrows of influence.The probabilities connected to the nodes and arrows are conditional probabilities showing how the state of a variable influences the probability distribution for the states of another variable. We based the model on already existing data from the ‘Acute Admission Database’ including 6279 patients consecutively admitted to Hillerød Hospital through the Emergency Department.The database includes patient age and gender, vital signs, presenting complaint and the associated triage categories, as well as blood sample results and defined outcome measures.The triage system used was a 5 category, colour-coded system, with red being the most urgent category, followed by orange, yellow, green and blue, which is minor injuries or complaints.The data were imported into the Bayesian net program, Netica “3.7” © Norsys Software Corp. We included the risk factors identified in this cohort in previous studies as nodes, and represented the known associations with directed arrows. results: Figure 1 shows a static view of the Bayesian network model. We tested the use of the model by simulating the path of an acutely ill patient: a 72 years old male patient, presenting Oktober 2013 · DASINFO · 53 | Posterkonkurrence | Abstract 14 Korresponderende forfatter: Anne Sophie Pinholt Kancir Email: [email protected] Afdeling: Medicinsk Forskningsafsnit og anaestesiologisk afdeling Hospital/sygehus: Regionshospitalet Holstebro Medforfattere: Lina Pleckaitiene,Torben B. Hansen, Niels Peter Ekeløf, Erling Bjerregaard Pedersen effect of hydroxyethyl starch 130/0.4 on renal function, blood pressure and vasoactive-hormones during hip replacement surgery. A randomised controlled trial background and purpose: Hydroxyethyl Starch (HES) has been used to a large extent as volume expander to maintain circulation in patients during surgery, trauma and in critical disease. Studies in animal and man have shown that HES has nephrotoxic properties. We wanted to test the hypothesis that the nephrotoxicity of HES could be revealed by measuring urinary excretion of neutrophil gelatinase-associated lipocalin (u-NGAL) in patients with normal renal function during elective surgery.The purpose was to measure 1. Renal function, i. e. u-NGAL, p-creatinine (p-Crea), urine albumine (u-Alb), 2. Blood pressure (BP), and 3. Vasoaktive hormones, i.e. plasma concentrations of renin (PRC), angiotensin II (pAngII), and aldosterone (p-Aldo) before, during and after surgery. Methods: We conducted a randomised, double-blinded, placebo-controlled study in 40 patients referred for hip replacement; 20 patients were randomized to receive HES and 20 patients to receive NaCl during surgery. They received either HES 130/0.4 or NaCl 0.9%, 7,5 ml/ kg during the first hour of surgery and 5 ml/kg during the following hours. U-NGAL, u-Alb, p-crea, BP, PRC, p-AngII, and p-Aldo were measured before, during and after surgery.The Department's standard procedure for hip replacement was used. NGAL was measured by Elisa technique, BP with Infinity Delta from Dräeger during surgery and Datex-Ohmeda S/5 FM from GE in the recovery and hormones with RIAs. 54 · DASINFO · Oktober 2013 results: U-NGAL, p-Crea, and u-Alb were the same in both groups before, during and after surgery. Mean-BP was significantly higher during the recovery period in the HES group compared with the control group (91(13) and 83(6) mm Hg (mean and SD), p<0.03). PRC and p-AngII were the same in both groups, whereas p-Aldo was significantly lover in the HES group. P-Alb was reduced in both groups, but to a significantly lower level in the HES group (31(4) versus 37(3) g/l (mean and SD), p<0.001). Discussion: The study did not falsify the nul-hypothesis regarding HES and nephrotoxicity in patients with normal renal function.The higher mean-BP, lower p-Alb and lower p-Aldo in the HES group compared to the control group could be attributed to a higher degree of plasma volume expansion during treatment with HES. Increased mortality has recently been reported in critically ill patients with septicaemia when HES treatment was used as volume expander.The patients in the present study are not comparable with the patients in the these studies, because all patients had a normal renal function. Conclusion: No evidence was detected of a harmful effect of HES 130/0.4 on renal function in patients during hip replacement surgery. | Posterkonkurrence | Abstract O Korresponderende forfatter: Sandra Rosemarie Viggers Email: [email protected] Afdeling: Dansk Anæstesi Allergi Center/Dansk Institut for Medicinsk Simulation Hospital/sygehus: Gentofte Hospital/ Herlev Hospital Medforfattere: Anne Lippert, Lene Heise Garvey knowledge about treatment of anaphylaxis among danish health care workers - a pilot study Introduction: Anaphylaxis is a rare, but serious and potentially life-threatening allergic reaction.The incidence is uncertain due to under-diagnosis, under-reporting and varying definitions.The recommended treatment of anaphylaxis in unmonitored patients is intramuscular (im) adrenaline 0.3-0.5 mg. Intravenous (iv) adrenaline 0.01-0.05 mg should only be used in monitored patients by experienced specialists. Foreign studies indicate a lack of knowledge regarding dose and route of administration of adrenaline. Objectives 1) A literature search on recommended treatment of anaphylaxis 2) Pilot studies to uncover the knowledge about treatment of anaphylaxis among Danish doctors and medical students. results: The literature shows international agreement on the recommended treatment of anaphylaxis. However, in Denmark, large variation is found in the recommended treatment regarding both online treatment guidelines and medical textbooks. Differences are especially related to use and dosage of iv adrenaline. A higher than recommended dose of iv adrenaline was suggested by differing proportions of doctors and students in all studies and surveys in this pilot study (figure 1). In the intervention studies correct dose and route of administration of adrenaline was known by 11/25 (44%) trainee anaesthesiologists and 1/21 (4.8%) medical students before intervention, compared with 24/26 (92%) trainee anaesthesiologists and 20/21 (95%) medical students after intervention. Conclusions: These small pilot studies indicate a lack of knowledge of the correct use of adrenaline in the treatment of anaphylaxis among Danish doctors and medical students. Specific teaching had short-term effect. Further studies are needed to investigate the long-term effect. Recommendations in Danish national guidelines deviate from the international consensus.There is a need for national consensus on guidelines for the treatment of anaphylaxis and a strategy for implementation of such guidelines. Methods A literature search in PubMED combined with a search of the internet and relevant textbooks for Danish recommendations was performed.Two surveys and three intervention studies were carried out. Survey I: 12 participants at the annual meeting for Danish Anaesthesiologists 2012 took part in an Objective Structured Clinical Examination (OSCE) with a simulation of perioperative anaphylaxis and were scored on knowledge and performance. Survey II: 10 doctors in internal medicine were asked about initial treatment of an unmonitored patient with anaphylaxis. Study I: 26 first year trainee anaesthesiologists were presented with the case from survey II, before a lecture on the treatment of anaphylaxis, and two days later they performed the OSCE scenario from survey I. Study II+III: 21 medical students were presented with the case from survey II before a lecture on medical emergencies. After the lecture and a simulation of anaphylaxis, the students were again asked for their treatment choice. Oktober 2013 · DASINFO · 55 | Posterkonkurrence | Abstract 35 Korresponderende forfatter: Tobias Stenbjerg Lyngeraa Email: [email protected] Afdeling: Bispebjerg Hospital Research unit for Anaesthesia and Intensive Care (B.R.A.IN) Hospital/sygehus: Bispebjerg Hospital Medforfattere: Peter Buhl Hjortrup, Frank Christian Pott use of blood samples from intraosseous access in the care of critically ill seems promising but lacks investigation: A systematic review Introduction: In critically ill patients where immediate vascular access is imperative intraosseous (IO) cannulation is recommended when intravenous access is not feasible[1]. In the case where venous or arterial blood is not easily obtained samples drawn from intraosseous cannulation could be a possible alternative.The objective of this systematic review was to evaluate whether IO samples correlate to conventional blood samples in the critically ill patients. Methods: Reports comparing IO blood samples to blood samples from other vascular sites were systematically sought in PubMed, Prospero, clinicaltrials.gov without language restriction. Both human and animal studies were included. Qualitative methodological assessment was conducted. results: Two reviewers independently identified 18 eligible studies; data from 17 studies could be acquired. Of these 2 were only in abstract form. Human studies compared IO to venous samples in human volunteers (n=1) or patients undergoing routine bone marrow aspiration (n=4). Red blood cell count, hemoglobin, sodium (Na+), chloride (Cl-), creatinine, bilirubin, urea, pH and HCO3 were highly predictive and with high correlation. Clinically relevant differences were found in concentrations of potassium (K+), leukocytes, platelets, glucose, aspartate aminotranserase, alanine aminotranserase and alkaline phosphatase. Conflicting results were found regarding pCO2. Studies (n=6) in hemodynamically and respiratory stable animals (anesthetized, well perfused and ventilated) found that acid-base values were intermediate between arterial and venous values. K+, glucose, base excess (BE) and lactate differed. Animal studies in severe hypotension (n=1), hypothermia (n=1) cardiac arrest (n=4) found that pH and pCO2 in IO samples were equal to mixed venous samples. However divergences occurred 8-9 minutes into cardiac arrest. BE and lactate were unreliable. Discussion: The IO route may be a viable alternative to obtain blood for analysis in critically ill patients when vascular access is not feasible. Animal studies support this option specifically regarding some acid-base values in situations with compromised circulation. However, other animal studies and human studies under stable hemodynamic conditions have more conflicting results. Conclusion: No clear recommendation can be delivered due to limited evidence, especially since no investigations have been conducted in the critically ill. However animal studies suggest correlation between some variables.There is need for further investigation in patients with respiratory or hemodynamic compromise. references: 1. Deakin CD, Nolan,JP, Soar,J et al. European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation 2010 Section 4. Adult advanced life support. Resuscitation 2010;81:1305-52. 56 · DASINFO · Oktober 2013 | Posterkonkurrence | Abstract 3 Korresponderende forfatter: Morten Vester-Andersen Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk afd. I Hospital/sygehus: Herlev Hospital Medforfattere: Lars Hyldborg Lundstrøm, Morten Hylander Møller,Tina Waldau, Jacob Rosenberg, Ann Merete Møller og Dansk Anæstesi Database Postoperative care pathways following emergency gastrointestinal surgery in 2,904 patients: A population-based cohort study background: Emergency gastrointestinal (GI) surgery is common, but with few outcome data. We aimed to describe the postoperative care pathways following emergency GI surgery. Methods: Design: a population-based cohort study with prospectively collected data. Setting: six Capital Region hospitals in Denmark; Rigshospitalet, Herlev, Bispebjerg, Hvidovre, Glostrup and North Zealand hospital. Patients: 2,904 in-patients undergoing emergency GI laparotomy or laparoscopy surgery between 1 January 2009 and 31 December 2010 were included. Patients undergoing appendectomy or negative diagnostic laparoscopy were excluded. Data retrieval: surgical procedure codes were retrieved fromThe National Patient Register (NPR) and linked to data from Danish Anaesthesia Database (DAD) byThe Civil Registry Number. In-hospital ICU admission from the ward were retrieved from the NPR or local electronic medical files. Only the first emergency GI procedure in the study period was analysed.The Hospital of North Zealand only reported data to the DAD in 2010. Primary outcome measure: 30-day mortality retrieved fromThe Danish Civil Registration system. Statistical analysis: Chi-squa re test or Mann-Whitney U test. results: A total of 538 patients (18.5%, 95% confidence interval: 17.1-19.9%) died within 30 days of surgery. In all 15.8% (95%CI: 14.4-17.1%) of the patients were admitted to the ICU directly after surgery, with a 30-day mortality of 42.0% (95%CI: 37.5-46.6%). 84.2% (95%CI: 82.9-85.6%) of the patients were discharged to the ward after surgery, with a 30-day mortality of 14.3% (95%CI: 12.9-15.7%). In all 4.8% (95%CI: 4.0-5.7%) of the patients initially admitted to the ward were admitted to the intensive care unit (ICU) after a median stay of 2 days (IQR: 1-6) in the ward (Figure 1).These patients had statistical significant higher age, ASA score and Charlsons co-morbidity score as compared with patients not in need of postoperative ICU admission (Table 1). Conclusion: Despite of a high mortality, the majority of the patients were treated in the ward postoperatively. This could be a result of inadequate identification of high-risk patients combined with a low provision of intensive care beds. Oktober 2013 · DASINFO · 57 | Posterkonkurrence | Abstract 4 Korresponderende forfatter: Christoffer C Jørgensen Email: [email protected] Afdeling: Section for Surgical Pathophysiology andThe Lundbeck Foundation Centre for Fast-track Hip and Knee Replacement Hospital/sygehus: Rigshospitalet Medforfattere: Sten Madsbad, Henrik Kehlet andThe Lundbeck Foundation Centre for Fast-track Hip and Knee Replacement Collaborative Group found no significant association withT2D and LOS >4 days (OR: 1.22 95%CI:0.96-1.55), 30-days (1.17; 0.87-1.56) or 90-days readmissions (1.25; 0.98-1.60), with no change when stratifying by diabetic treatment (tbl.1). In diabetic patients 39 (4.1% 95%CI: 3.0-5.5) had diabetes related events compared to 218 (2.8%; 2.5-3.2) in non-diabetics. However,T2D was not significant after adjusting for age, BMI, cardiac disease, and use of walking aids and only insulin treatedT2D was significant in subanalysis (tbl. 2) outcomes in type-2 diabetics after fast-track hip and knee arthroplasty Discussion: T2-diabetes was not a significant risk factor for overall postoperative morbidity in this cohort, probably due less postoperative insulin resistance after fast-track surgery (3). In multiple logistic regression only insulin treatedT2-diabetes was associated with specific diabetes related events.This suggests that this subgroup of diabetics, often characterized by more diabetes related complications preoperatively, rather than diabetes per se should be considered potential high risk patients. However, the number of incident cases was low in all groups ofT2D. background: Diabetics have increased risk of morbidity after total hip (THA) and knee arthroplasty (TKA) with increased use of critical care services and fewer discharges to own home (1). No procedure specific studies on diabetics have been done in a standardized fast-track setting with optimized perioperative care. Methods: A prospective multicenter study in consecutive unselected fast-trackTHA andTKA with detailed information on preoperative morbidity, length of hospital stay (LOS), 90-days readmissions and mortality through the Danish National Health register and patients medical files (2). Information on antidiabetic treatment was collected through the Danish National Database of Reimbursed Prescriptions. We used multiple logistic regression to analyze risk of LOS >4 days and readmissions. results: Of 8768 procedures 43 were inType-1 diabetics and consequently excluded due to small numbers. We found 957 (10.9%)Type-2 diabetics (T2D), of which 20% were insulin treated, 66% had oral treatment and 14% used diet. Median LOS was 3 days (IQR:2-3) with 10.8% readmissions inT2D and 2 days ( IQR:2-3) with 7.9% readmissions in non-diabetics. Multiple logistic regression Conclusion: T2D per se may have a limited influence on outcome after fast-trackTHA andTKA. Further detailed studies are needed to identify a potential subgroup of diabetics to be considered “high risk” patients. references: 1) Memtsouidis et al. Utilization of critical care services among patients undergoing total hip and knee arthroplasty: epidemiology and risk factors. Anesthesiology. 2012;117:107-16 2) Joergensen& Kehlet. Role of patient characteristics for fast-track hip and knee arthroplasty.Br J Anaesth. 2013;110:972-80 3) Ljungquist. Jonathan E. Rhoads lecture 2011: Insulin resistance and enhanced recovery after surgery. J Parenter Enteral Nutr. 2012;36:389-98 Table 1 - Multivariate logistic regression Variable LOS>4 days 30-day readm 90-day readm OR (95%CI) P-value OR (95%CI) P-value OR (95%CI) P-value T2D 1.22 (0.96-1.55) 0.106 1.17 (0.87-1.56) 0.291 1.25 (0.98-1.60) 0.069 Insulin 1.25 (0.78-2.01) 0.363 1.31 (0.74-2.32) 0.349 1.29 (0.79-2.10) 0.302 Oral treatment 1.29 (0.98-1.72) 0.075 1.25 (0.89-1.76) 0.191 1.32 (0.99-1.75) 0.058 Diet treatment 0.88 (0.47-1.66) 0.701 0.63 (0.26-1.57) 0.324 0.92 (0.47-1.78) 0.799 Analysis adjusted for age, BMI, living alone, use of walking aids, hypertension and pharmacologically treated cardiac disease. T2D: type-2 diabetics OR: odds ratio CI: confidence interval Table 2 - Multivariate logistic regression on any diabetes related events* Variable OR (95%CI) P-value T2D 1.02 (0.69-1.50) 0.923 Insulin 2.12 (1.18-3.82) 0.012 Oral treatment 0.86 (0.53-1.41) 0.554 Diet treatment 0.23 (0.03-1.65) 0.144 * Diabetes related events were: cardiac complications, renal complications, venous thromboembolic events, cerebral strokes and prosthetic related infections. Analysis adjusted for age, BMI, use of walking aids and pharmacologically treated cardiac disease. T2D: type-2 diabetics OR: odds ratio CI: confidence interval 58 · DASINFO · Oktober 2013 | Posterkonkurrence | Abstract 7 Korresponderende forfatter: Peter Martin Hansen Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk - Intensiv Afdeling V Hospital/sygehus: Odense Universitets Hospital Medforfattere: Rikke Neess Pedersen time of Admission Inluences Intrahospital delay and Mortality in subarachnoid hemorrhage Introduction: The purpose of the Door-To-Cath Study (DTCS) was to investigate the effects of intrahospital delay on mortality in endovascular coiling of intracranial aneurysms.Time from admission to a neurocenter to initiation of the procedure of endovascular coiling in patients with aneurysmal subarachnoid hemorrhage (ASAH) was the primary effect parameter and mortality the endpoint. Intrahospital delay due to capacity and untoward logistics may compromise timely intervention and previous results from the DTCS demonstrated that coiling beyond 24 hrs significantly increased mortality, compared to coiling within 24 hrs. In this study, the timing of admission to the Neurocenter was addressed, assuming that admission in daytime weekdays (DTW) may cause delayed intervention because of lack of additional capacity for emergency procedures due to planned interventions already on the table. Patients and methods: A retrospective analysis of a database comprising all consecutive cases of proven ruptured intracranial aneurysms admitted to the Neurocenter at Odense University Hospital from January 1st 2007 to March 31st 2012 was performed. A permission from the Danish Data Protection Agency was issued on August 26th 2011 (# 2012-41-0824). DTW is defined as Monday through Friday 8 AM to 4 PM. results: 302 patients were assessed for inclusion. 34 patients had craniotomy and clipping for aneurysm repair and were excluded from the study.The data of 31 patients was insufficient and these patients were excluded as well. 237 patients were included in the study. 76 (32,07%) patients were admitted during DTW and 161 (67,93%) were admitted outside this time frame (non DTW).The proportion of coiling >24 hrs was significantly higher in the DTW group (26,31% vs. 11,80%, p=0,012) and likewise, overall mortality at six months was significantly higher in the DTW group (30,3% vs. 14,3%, p=0.004%).The time from admission to coiling was longer in the group admitted in daytime weekdays (median 18,5 hrs (3-24) vs. 13 (8-18), p=0,62, NS).The average ages, Glasgow Coma Scale and Hunt & Hess scores were comparable. Numbers needed to treat (NNT) was calculated to be 9,35, assuming that coiling in DTW is the new treatment and coiling in non-DTW is the current treatment. However, in uni- and multivariate analyses, time of admission was non-significant in delaying coiling (OR=5,98, 95% CI=-7,20-8,36, p=0,884). Discussion/Conclusion: This study demonstrates that mortality and delayed coiling beyond 24 hrs. is significantly increased when ASAH patients are admitted in daytime weekdays. Measures to offer consistent 24/7/365 neurointerventional service for emergency cases of ASAH should be implemented. Furthermore, it is demonstrated the implementation of this service would be reasonable in terms of live saved. Oktober 2013 · DASINFO · 59 | Posterkonkurrence | Abstract 8 Korresponderende forfatter: Jens Jacob Krintel Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk afdeling I Hospital/sygehus: Herlev Hospital den individuelle 30 dages overlevelse efter anæstesi og operation for akut hoftefraktur. Introduktion: Hoftefraktur optræder primært hos ældre personer, som også hyppigt har en eller flere komplicerende lidelser. I det nationale indikatorprojekt er målet for 30 dages overlevelsen fastlagt til 90%. Vi ønskede at beregne Herlev Hospitals samlede 30 dages overlevelse samt estimere den enkelte patients chance for 30 dages overlevelse udfra signifikante prognostiske kliniske faktorer. Metode: Samtlige patientforløb på Herlev Hospital er registreret i Dansk AnæstesiDatabase (DAD) og operationsplanlægningsværktøjet ORBIT. Kompetencecenter Øst sikrer, at oplysninger om dødsdato overføres fra Landspatientregisteret til DAD, hvorefter det er muligt at fastlægge den enkelte patients overlevelsestid. Patienter, som indgår i analysen, er registreret med med aktionsdiagnoserne DS720, DS721 eller DS722. Patienterne skal være opereret akut med operationskoderne KNFB 0-99 eller KNFJ 4-9. I den statistiske analyse er anvendt modulet COX-regressionsanalyse fra IBM SPSS Statistics ver. 21. Ved analysen bestemmes først hele populationens gennemsnitlige 30 dages overlevelse. Herefter beregnes de signifikante prognostiske kliniske faktorer, som i én samlet model herefter kan anvendes til at estimere den referencer: DanskTværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud, National årsrapport 2012 Regionernes Kliniske KvalitetsudviklingsProgram: http://www.rkkp.dk/de+kliniske+kvalitetsdatabaser Den Danske KvalitetsModel: http://www.ikas.dk 60 · DASINFO · Oktober 2013 enkelte patients 30 dages overlevelseskurve med sikkerhedsgrænser. For at lette den efterfølgende anvendelsen i den kliniske hverdag er beregning af den enkelte patients 30 dages overlevelseskurven indarbejdet i et excel regneark. resultater: I perioden 1. januar2011 til 31. maj 2013 opfyldte 1215 patienter inklusionskriterierne. Den samlede 30 dages overlevelse var 91,4 % (figur 1). Følgende faktorer viste sig at have betydning for den enkelte patients prognose: ASA, alder, køn, vægt og genstande alkohol pr uge. Som eks på beregning af en pt’s overlevelse er der foretaget følgende indtastninger i excel-regnearket: ASA=3, alder=91 år, køn=kvinde, vægt=48 kg, genstande pr uge=7. Den estimerede 30 dages overlevelse for den pågældende patient er 79,1 % (figur 2). Diskussion: Ved hjælp af registreringerne i DAD er det muligt at fastlægge det enkelte hospitals samlede 30 dages overlevelse efter operation for akut hoftefraktur. Ud fra de fundne signifikante prognostiske faktorer er det også muligt at beregne den enkelte patients forventede 30 dages overlevelse. Den forventede overlevelse skal bla benyttes, når der skal indhentes informeret samtykke til anæstesi og operation. Konklusion: DAD indgår nu som en af databaserne i Danske Regioners Kliniske KvalitetsudviklingsProgram (RKKP-database). Indholdet i RKKP-databaserne skal bla anvendes, når hospitalerne skal opnå akkreditering efter de sygdomsspecifikke standarder i Den Danske Kvalitets Model for sygehuse version 2. | Posterkonkurrence | Abstract I Korresponderende forfatter: Rikke M. Dahl Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk afdeling I Hospital/sygehus: Herlev Medforfattere: Jørn Wetterslev, Lars N. Jørgensen, Lars S. Rasmussen, Ann M. Møller, Christian S. Meyhoff the association of perioperative dexamethasone, smoking, and alcohol abuse with wound complications after laparotomy – A post hoc analysis of a randomized clinical trial background: A number of perioperative risk factors may suppress the immune system and contribute to the development of postoperative complications. Surgical site infection (SSI) and other wound-related complications may result from immunosuppression related to perioperative dexamethasone (1), smoking (2,3) or alcohol abuse (3) . Our primary aim was to assess the influence of dexamethasone on wound complications after laparotomy. A secondary objective was to describe the relationship between smoking or alcohol abuse, and wound complications. We hypothesized that perioperative administration of dexamethasone was associated with an increased frequency of wound complications. also had a higher frequency of SSI (25% vs. 17%, P < 0.0001) and burst abdomen (3.8% vs. 2.4%, P = 0.03). In patients with a daily intake of more than 4 drinks (alcohol abusers), the primary outcome occurred in 48% vs. 25% in patients without alcohol abuse (P = 0.02). Burst abdomen was more common in alcohol abusers (15%) than in patients with no alcohol abuse (2.3%, P < 0.001). Conclusion: Contrary to our hypothesis, administration of perioperative dexamethasone in a single, low-dose was not significantly associated with SSI or other woundrelated complications. Conversely, daily smoking and alcohol abuse were both significant predictors of the primary outcome consisting of wound-related complications and mortality. references: 1. Bolac CS et al.The impact of postoperative nausea and vomiting prophylaxis with dexamethasone on postoperative wound complications in patients undergoing laparotomy for endometrial cancer. Anesth Analg. 2013;116:1041-7. 2. Turan A et al. Smoking and perioperative outcomes. Anesthesiology. 2011;114:837-46. 3. Sørensen LT et al. Smoking and alcohol abuse are major risk factors for anastomotic leakage in colorectal surgery. Br J Surg. 1999;86:927-31. Methods: This study was a post hoc analysis of data from the PROXI randomized clinical trial (NCT00364741), approved by the Danish Medicines Agency and the regional ethics committee, in which 1,386 patients underwent emergency or elective laparotomy. Perioperative administration of dexamethasone (4 mg), smoking status, and alcohol abuse were prospectively recorded. Wound complications and other adverse events were assessed within 30 days. We performed multivariate analyses with adjustment for confounders to assess the association between use of dexamethasone, smoking status, alcohol abuse, and the primary outcome being a composite of SSI, anastomotic leak, wound dehiscence, burst abdomen, and 30-day mortality. results: The primary outcome occurred in 88 of 412 patients (21%) receiving dexamethasone vs. 249 of 895 patients (28%) not receiving dexamethasone, and this was not statistically significant when adjusting for confounders (OR [95% CI]: 1.02 [0.72-1.44], P = 0.90,Table). In patients with daily smoking, the primary outcome occurred in 32% vs. 23% in non-smokers (P < 0.0001). Smokers Oktober 2013 · DASINFO · 61 | Posterkonkurrence | Abstract r Korresponderende forfatter: Line Stendell Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk Afdeling Hospital/sygehus: Hillerød Hospital Medforfattere: Læge, phd, Lars Hyldborg Lundstrøm, Overlæge, phd, Charlotte V. Rosenstock. Predicting a dificult central neuraxial block – an exercise of limited clinical value? A cohort study of 73,579 patients from the danish Anaesthesia database Introduction: The ability to anticipate a difficult central neuraxial block (DCNB) may allow anaesthetists to take precautions to reduce potential complications (1). The aims of this study were to determine the 1) prevalence of DCNB 2) patient related and organizational factors associated with DCNB and 3) diagnostic accuracy of individual stand-alone tests and an accumulated risk score for predicting DCNB in a patient cohort registered in the Danish Anaesthesia Database (DAD). Methods: The Danish Data Protection Agency approved access to the data. We retrieved a consecutive cohort of 73,579 patients registered in the DAD undergoing CNB from 2008 to 2011. DCNB was defined as: performed by the primary anaesthetist in more than two attempts; performed by a supervisor called upon or DCNB abandoned. The associations between DCNB and covariates describing patient related and organizational factors were assessed by logistic regression analysis. We evaluated the diagnostic accuracy of the individual patient related risk factors as stand-alone tests for prediction of DCNB. Subsequently, the accumulated diagnostic accuracy based upon numerous significant patient related risk factors was explored. results: The prevalence of DCNB was 11.7% (11.5 – 11.9%, 95% CI). 14.8% (14.3 – 15.4%, 95% CI) epidural-, 10.8% (10.5 – 11.0%, 95% CI) spinal- and 17.6% (16.2 – 19.3%, 95% CI) combined epidural-spinal- CNB´s were difficult. 0.2% (0.16 – 0.22%, 95% CI) was abandoned CNB´s.Table 1 shows logistic regression analyses. Adjusted odds ratios were <1.8.The diagnostic accuracy of six covariates as dichotomous stand-alone tests was assessed. Positive predictive values ranged from 13 to 16 % and the positive likelihood ratios were maximally 1.46. We calculated the diagnostic estimates for the corresponding cut-off values of accumulated risk varying from one to five risk factors.The maximal positive likelihood ratio was 1.6 and the odds ratio of a DCNB was 2.14 (1.14 - 3.99, 95% CI) in patients with accumulated five risk factors (Table 2). Discussion: There is no uniform definition of DCNB impeding comparison of our results with previous studies. Confounding by indication is a limitation. Furthermore, in our explorative assessment, the best cut-off values of the diagnostic tests were not predefined. It may result in circular arguments when a diagnostic test is both developed and validated in the same population. Conclusion: Despite statistical strong association with low p-values and narrow confidence intervals, the low odds ratios and estimates of the diagnostic tests indicate limited clinical impact of our findings. references 1. Moen V, Dahlgren N, Irestedt L. Servere neurological complications after central neuraxial blockades in Sweden 19990-1999. Anesthesiology. 2004 Oct;101(4):950-9. Table 2. Risk and diagnostic accuracy based upon accumulated patient related risk factors Prevalence of DCNb Number of patients Odds ratio 0 9.1 % 32172 Reference 1 12.7 % 20165 1.46 95 % CI p-value 1.38 - 1.54 <0.0001 Univariat logistic regression Number of risk factor present 2 14.7 % 13052 1.72 1.62 - 1.83 <0.0001 3 15.8 % 4747 1.88 1.72 - 2.05 <0.0001 4 15.8 % 1574 1.87 1.62 - 2.15 <0.0001 5 17.6 % 68 2.14 1.14 - 3.99 0.017 NPV. Pos. LR Neg. LR Diagnostic accuracy based upon number of patient related risk factors Dichotomous cut-off level Sens. Spec. PPV. 1 – 5 vs. 0 risk factors 0.65 0.46 0.14 0.91 1.21 0.75 2 – 5 vs. 0 – 1 risk factors 0.35 0.73 0.15 0.89 1.33 0.88 3 – 5 vs. 0 – 2 risk factors 0.12 0.91 0.16 0.89 1.41 0.96 4 – 5 vs. 0 – 3 risk factors 0.03 0.98 0.16 0.88 1.41 0.99 5 vs. 0 – 4 risk factors 0.00 0.99 0.17 0.88 1.61 1.00 Number of missing: 1801 patients. No patients had more than 5 out of 6 risk factors. DCNB = difficult central neuraxial block; CI = confidence interval; Sens.: = sensitivity; Spec. = specificity; PPV = positive predictive value; NPV = negative predictive value; Pos.LR = positive likelihood ratio; Neg.LR = negative likelihood ratio. 62 · DASINFO · Oktober 2013 | Posterkonkurrence | Table 1. Logistic regression analyses Univariate Covariates Odds ratio 95 % CI Multivariate p-value Odds ratio 95 % CI p-value Sex Female Male Reference 1.16 Reference 1.11 - 1.22 Age ≤ 50 < 0.0001 1.07 1.02 - 1.12 < 0.0001 Age -years Reference 0.009 < 0.0001 Reference 50 < Age ≤ 70 1,16 1.10 - 1.23 < 0.0001 1.04 0.98 - 1.11 0.166 70 < Age 1,29 1.22 - 1.36 < 0.0001 1.24 1.16 - 1.32 < 0.0001 ASA-classification ASA 1-2 Reference ASA 3-5 1.34 Reference 1.27 - 1.42 BMI < 25 < 0.0001 1.12 1.05 - 1.19 < 0.0001 body Mass Index Reference 0.004 < 0.0001 Reference 25 ≤ BMI < 35 1.02 0.98 - 1.07 0.36 1.13 1.07 - 1.18 < 0.0001 35 ≤ BMI 1.54 1.43 - 1.67 < 0.0001 1.79 1.65 - 1.94 < 0.0001 1.15 - 1.66 < 0.0001 1.05 - 1.53 0.012 Previous difficult central nerve block No Reference Yes 1.38 Reference < 0.0001 Type of central nerve block Spinal 1.27 Reference < 0.0001 Reference Epidural 1.44 1.37 - 1.52 < 0.0001 1.37 1.24 - 1.52 < 0.0001 Combined spinal-epidural 1.77 1.58 - 1.99 < 0.0001 1.70 1.51 - 1.92 < 0.0001 1.36 - 1.53 < 0.0001 1.03 - 1.28 0.018 0.99 - 1.09 0.09 Level of central nerve block Lumbar Reference Thoracic 1.44 Reference 1.15 Surgical priority Elective Acute Reference 1.042 Type of hospital (number of regional/year) < 0.0001 n < 500 1.46 1.36 - 1.55 < 0.0001 1.49 1.40 - 1.60 < 0.0001 500 ≤ n < 1500 1.09 1.04 - 1.14 0.001 1.12 1.06 - 1.17 < 0.0001 1.07 - 1.20 0.017 1.04 - 1.88 0.026 1500 ≤ n Reference Reference Reference Reference Time of surgery Daytime Shift or week-end 1.06 1.00 - 1.12 0.034 1.05 - 1.15 < 0.0001 1.13 Consultant present No Reference Yes 1.10 Expected difficult intubation No Reference Yes 1.80 Reference 1.34 - 2.40 < 0.0001 1.40 Oktober 2013 · DASINFO · 63 | Posterkonkurrence | Abstract 10 Korresponderende forfatter: Pia Jæger Email: [email protected] Afdeling: Anæstesi- og Operationsklinikken, HOC Hospital/sygehus: Rigshospitalet Medforfattere: Koscielniak-Nielsen ZJ, Schrøder HM, Mathiesen O, Henningsen MH, Dahl JB. effect of adductor canal block on pain after revision knee arthroplasty: a randomized, double-blind, placebo-controlled study INTrODUCTION: Total knee arthroplasty (TKA) is associated with moderate-severe pain postoperatively. Revision knee arthroplasty is assumed to be even more painful, but few studies are performed in this subgroup of patients. Early mobilization is considered of great importance following surgery, and currently, there is a pressure to provide analgesia with minimal motor block. The adductor canal block (ACB) is predominately a sensory nerve block, which has been shown to be effective for postoperative pain control following primaryTKA. We hypothesized that the ACB may reduce pain during flexion of the knee compared with placebo after revision knee arthroplasty (primary endpoint, at 8 h postoperative). Secondary endpoints were pain at rest, morphine consumption and morphine related side effects. METHODS: We included patients scheduled for revision knee arthroplasty in general anesthesia into this doubleblind, placebo-controlled, randomized trial.The trial was approved by the Danish Medicines Agency, the local Regional Ethics Committee (H-3-2010-063), and registered at clinicaltrials.gov (NCT01191593). Patients were allocated to an ACB via a catheter with either ropivacaine or placebo; administered as an initial bolus of 30 ml 0.75% ropivacaine or saline, followed by an additional bolus of 15 ml at 6 hours postoperatively, and thereafter, an infusion of 0.2% ropivacaine or saline, 8 ml/h. Postoperative pain treatment consisted of paracetamol 1 g and ibuprofen 400 mg four times daily, and patient controlled analgesia with intravenous morphine. Pain (assessed on a visual analogue scale, 0–100 mm), morphine consumption, nausea, vomiting, and sedation were assessed at 2, 4, 8 and 24 h. rESULTS: We enrolled 36 patients, 30 were analyzed. Mean pain scores during flexion of the knee at 8 h postoperatively were 52 ± 21 mm in the ropivacaine group and 68 ± 25 mm in the placebo group (mean difference 16, 95% CI: -1 to 34, P=0.07). When calculated as area under the curve for the interval 1–24 h/ 23 h, pain scores during flexion of the knee were 51 ± 21 mm in the ropivacaine group compared with 68 ± 19 mm in the placebo group (mean difference 17, 95% CI: -1 to 34, P = 0.07); and at rest: 28 ± 15 mm in the ropivacaine group compared with 44 ± 24 mm in the placebo group (mean difference 16, 95% CI: -2 to 34, P = 0.07). Cumulative total morphine consumption was 61 mg ± 38 in the ropivacaine group and 74 mg ± 48 in the placebo group (P = 0.48). There were no differences between the groups regarding morphine-related side effects (P >0.05). DISCUSSION and CONCLUSION: Although mean differences in pain scores were comparable with the effect of ACB seen after primaryTKA in previous studies, we found no statistically significant differences between the groups. However, due to a larger than anticipated dropout rate, the study was greatly underpowered with the inherit risk of performing a type II error. 64 · DASINFO · Oktober 2013 | Posterkonkurrence | Abstract A Korresponderende forfatter: Kristian Lorentzen Email: [email protected] Afdeling: AnæstesiologiskY Hospital/sygehus: Glostrup Hospital Medforfattere: Asger Bendtsen Alcoholic delirium tremens treated With Propofol Infusion All the patients received antibiotics, 7 were diagnosed with pneumonia. After propofol infusion was discontinued, 12 patients had a long awakening, and displayed symptoms of prolonged sedation.This prolonged the ICU stay by 2.9 days (0-7). Eleven of the 14 patients were free of delirium symptoms after propofol infusion.Three patients needed further treatment, two patients were free of symptoms a few days later, whilst one had a longer period of delirium. Introduction: Delirium tremens is a potentially fatal complication of alcohol withdrawal.The preferred treatment of alcohol withdrawal is benzodiazepines.This treatment is often given in the psychiatric or general ward. However, in situations of severe delirium, very large dosages of benzodiazepines can be required, and in refractory cases propofol sedation can be used. However, the evidence for this treatment is sparse.(1-3) Discussion: Propofol infusion for delirium tremens is so far primarily described in case reports. We observed prolonged awakening in some patients, something that could be caused by the large doses of benzodiazepines given before propofol infusion. We also treated for several cases of pneumonia, which possibly were caused by aspiration prior to ICU admission. Objectives: To evaluate the treatment of delirium tremens with propofol infusion for 48 hours to a sedation level of Richmond Agitation-Sedation Scale (RASS) -4 to -5 combined with respirator treatment. Conclusion: Eleven of the 14 patients treated for delirium tremens with propofol for 48h were successfully treated. Dose, duration, and the effect of propofol treatment of delirium tremens needs further investigation. Methods: Retrospective study of patient journals. Patients were included consecutively from May 2012 to June 2013. reference List results: Five women and 9 men were included.Their age was 50 years (36-69). In all cases except one, treatment with intravenous Diazepam in doses up to 1 gram each was given before the patient was admitted to the ICU. In addition to Diazepam, six of the patients had received phenobarbital, while eleven had received Chlordiazepoxid. To reach the target sedation level, propofol doses varied between 115-527 mg/h.Twelve patients received a supplemental infusion of opioids. Six patients required norepinephrine to maintain a suitable mean arterial pressure. 1. DeBellis R, Smith BS, Choi S, Malloy M. Management of delirium tremens. J Intensive Care Med 2005;20(3):164-73. 2. McCowan C, Marik P. Refractory delirium tremens treated with propofol: a case series. Crit Care Med 2000;28(6):1781-4. 3. Sarff M, Gold JA. Alcohol withdrawal syndromes in the intensive care unit. Crit Care Med 2010;38(9 Suppl):S494-S501. Oktober 2013 · DASINFO · 65 | Posterkonkurrence | Abstract 1 Korresponderende forfatter: Ronan M. G. Berg Email: [email protected] Afdeling: Centre of Inflammation and Metabolism, Department of Infectious Diseases M7641 and Intensive Care Unit 4131 Hospital/sygehus: Rigshospitalet Medforfattere: Ronni R. Plovsing, Kevin A. Evans, Claus B. Christiansen, Damian M. Bailey, Niels-Henrik Holstein-Rathlou, Kirsten Møller results: Transfer function analysis revealed an increase in the phase difference between mean arterial blood pressure and middle cerebral artery blood flow velocity in the low frequency range (0.07–0.20 Hz) after LPS (Table). In contrast, there were no effects of either isocapnic hyperoxia or hypoxia on dynamic autoregulation. Discussion and Conclusion: The observed increase in phase suggests that the dynamic cerebral autoregulation is enhanced after LPS infusion and resistant to any effects of acute hypoxia; this may protect the brain from ischemia and/or blood-brain barrier damage during the early stages of sepsis. dynamic cerebral autoregulation is enhanced with no adverse effects of acute isocapnic hypoxia after lipopolysaccharide infusion in healthy volunteers Introduction: Sepsis may be associated with disturbances in cerebral oxygen transport and cerebral haemodynamic function, thus rendering the brain particularly susceptible to hypoxia (Berg et al, 2011).The purpose of the present study was to assess the impact of isocapnic hypoxia on dynamic cerebral autoregulation in a human-experimental model of the systemic inflammatory response during the early stages of sepsis. reference Berg, R.M.G. Møller, K. and Bailey, D.M. (2011) Neuro-oxidative-nitrosative stress in sepsis. J. Cereb. Blood Flow Metab. 31, 1532–1544 Methods: A total of ten healthy volunteers were exposed to acute isocapnic inspiratory hyperoxia (FIO2 = 40%) and hypoxia (FIO2 = 12%) before and after a 4-hour lipopolysaccharide (LPS) infusion (2 ng kg-1). Middle cerebral artery blood follow velocity was assessed using transcranial Doppler ultrasound, and dynamic autoregulation was evaluated by transfer function analysis. Dynamic cerebral autoregulation before and after LPS. Data are presented as median (IQR). Different from the same intervention (normoxia/hyperoxia/hypoxia) at baseline, † p < 0.01. baseline LPS Normoxia Hyperoxia Hypoxia Normoxia Hyperoxia Hypoxia MAPsp (mmHg2) 4.5 (3.4-6.3) 4.6 (4.2-6.7) 9.0 (4.7-13.8) 3.6 (1.9-9.2) 8.0 (4.6-10.3) 9.0 (2.2-11.0) MCAvsp (cm2 sec-2) 7.7 (5.5-10.0) 8.9 (6.0-11.7) 12.6 (7.6-18.7) 5.6 (1.7-14.2) 11.6 (8.8-13.5) 13.1 (5.7-23.4) Gain (cm mmHg-1 sec-1) 1.24 (1.04-1.36) 1.34 (1.08-1.38) 1.27 (1.18-1.34) 1.17 (1.04-1.24) 1.17 (0.99-1.28) 1.29 (1.17-1.33) Phase (radians) 0.64 (0.49-0.76) 0.70 (0.48-0.78) 0.49 (0.45-0.60) 0.80† (0.77-0.83) 0.82† (0.78-0.98) 0.91† (0.76-1.01) Coherence (units) 0.87 (0.82-0.88) 0.90 (0.86-0.93) 0.91 (0.86-0.93) 0.76 (0.70-0.84) 0.86 (0.83-0.90) 0.88 (0.69-0.94) 66 · DASINFO · Oktober 2013 | Posterkonkurrence | Abstract 11 Korresponderende forfatter: SimonTilma Vistisen Email: [email protected] Afdeling: Center for Akutforskning Hospital/sygehus: Aarhus Universitetshospital Medforfattere: Kristian Kjær Andersen, Christian Alcaraz Frederiksen, Hans Kirkegaard fluid responsiveness is predicted by analysis of ventricular extra systoles Introduction: Monitoring that can predict fluid responsiveness is an unsettled matter for spontaneously breathing patients. Based on convincing results with dynamic monitoring relying on preload variations induced by controlled mechanical ventilation [1], we hypothesised that the extra systolic post-ectopic beat could constitute a similar intermittent preload shift inducing a brief blood pressure change and that the magnitude of this change could predict the hemodynamic response to volume expansion. Methods: Following approval by the Danish Animal Ethics Committee, 10 pigs (40 kg) were sedated and hemodynamically monitored. Hypovolemic, normovolemic, hypervolemic and extreme hypervolemic steps were induced in all pigs. Between volemic steps, atrial and ventricular extra systoles were systematically induced by a pacemaker. Hemodynamic variables such as pulse pressure (PP) and pre-ejection period (PEP) were determined for each heart beat and the changes in hemodynamic variables at the post-ectopic beats (compared to average preceding sinus beats) were extracted (e.g. ∆PP and ∆PEP) and used for fluid responsiveness prediction (defined as >15% increase in stroke volume), which was determined by receiver operating characteristic (ROC) curves. Fig 1: Pre-ejection period (PEP) changes related to the ectopic beat and the post-ectopic beat from a representative pig in which ventricular extra systoles were induced. PEP is derived from the arterial blood pressure curve. The three black markers (around RR interval of 900-1000 ms) indicate median RR interval of normal sinus beats. The blue markers represent the ectopic beats and the red markers represent the subsequent post-ectopic beat. PEP was improved (shortened) considerably more at the postectopic beat, when the pig was hypovolaemic (indicated by red circles) compared to the other volaemic levels. results: Ventricular extra systoles were more useful for fluid responsiveness prediction than atrial extrasystoles (ROC areas for atrial extra systoles for all variables < 0.65). For ventricular extra systoles, ∆PEP variables best predicted fluid responsiveness (see figure 1 and 2): ∆PEP derived from arterial pressure curve and ECG had ROC area of 0.84 and sensitivity of 0.77 and specificity of 0.71; ∆PEP derived from plethysmographic curve and ECG had ROC area of 0.79 and sensitivity of 0.71 and specificity of 0.70. ∆PP did not appear useful in this study (ROC area < 0.65) Conclusions: Hemodynamic analysis of post-ectopic beats at ventricular extra systoles may be a useful method for fluid responsiveness prediction. references Fig. 2: ROC curve for ∆PEP. 1. Marik PE, Cavallazzi R, VasuT, Hirani A (2009) Dynamic changes in arterial waveform derived variables and fluid responsiveness in mechanically ventilated patients: A systematic review of the literature*. Crit Care Med Conflicts of interest: The method is part of a Danish patent application (PA 2013 70206). Oktober 2013 · DASINFO · 67 | Posterkonkurrence | Abstract 15 Korresponderende forfatter: Ramin I. Bukan Email: [email protected] Afdeling: Intensiv afsnit, I 104 Hospital/sygehus: Herlev Hospital Medforfattere: Ramin Bukan1, Ann Møller1, Mattias Henning1, Katrine Mortensen2,Tobias Klausen1,Tina Waldau1 signiicance of preadmission quality of life for mortality in the Icu: a prospective cohort study Introduction: Assessing whether a critically ill patient should be admitted to an ICU remains difficult and mortality amongst ICU patients is high.To render intensive care with no prospect of success is an immense emotional burden for both patient and relatives, and a great socioeconomic burden for society as well.Therefore, validated strategies that can help identify patients who will benefit from intensive care are in demand.This study seeks to investigate whether preadmission quality of life can act as a predictor of mortality amongst patients admitted to the ICU. Methods: All patients (>18 years) admitted to the ICU for more than 24 hours are included. In order to assess preadmission quality of life, the patient or close relatives complete the Short-Form 36 (SF-36) within 72 hours after ICU admission. Mortality is evaluated from ICU admission until 30 days hereafter. Logistic regression and receiver operating characteristic analyses are employed to assess predictive value for mortality using five models: SF-36 Physical Component Summary (PCS) and APACHE II (model A), SF-36 PCS (model B), SF-36 General Health (GH) and APACHE II (model C), SF-36 GH (model D), and APACHE II (model E). Classification tables are composed in order to assess sensitivity, specificity, positive and negative predictive values and likelihood ratios. 68 · DASINFO · Oktober 2013 results: Preliminary results, based upon data from 175 included patients, reveal an ICU mortality of 12.6% and 30-day mortality of 22.9%. No patients were lost to follow-up. When the Physical Component of SF-36 (PCS) was used as an estimate of preadmission quality of life, the area under the curve for model B (AUC = 0.80) was comparable with model E (AUC = 0.81), and better than model A (AUC = 0.85).The General Health item of SF-36 (GH), used as an estimate of preadmission quality of life, gave an AUC = 0.76 (model D). All models were controlled for sex and age. Discussion and conclusion: Preliminary results indicate that the SF-36 GH and the SF-36 PCS are as good as APACHE II to predict mortality 30 days after ICU admission. However, in order to conclude whether preadmission quality of life can contribute to triage, by successfully identifying patients suitable for intensive care, final analyses, due in 2013, are awaited.These results will clarify whether future randomized controlled trials, in which preadmission quality of life acts as a supplement to triage, are justifiable. Affiliations: 1 Herlev University Hospital, Herlev, Denmark 2 University of Copenhagen, Denmark | Posterkonkurrence | Abstract 19 Korresponderende forfatter: Ian Sune Iversen Henriksen Email: [email protected] Afdeling: Thoraxanæstesiologisk Klinik, Hjertecentret Hospital/sygehus: Rigshospitalet Medforfattere: Hasse Møller-Sørensen, Mikhail Zemtsovski, Jens Christian Nilsson, Martin Iversen, Daniel Steinbrüchel transplantation efter ex vivo lunge perfusion. erfaringer det første år i danmark. Introduktion: Ex vivo lunge perfusion (EVLP) er en ny metode til at optimere og evaluere marginale donorlunger. Dermed imødeses den mangel på donorlunger der aktuelt er begrænsende for antallet af lungetransplantationer. Metoden blev i 2012 indført i Danmark og vi beskriver her vores erfaringer med de første 10 par donorlunger behandlet med EVLP. afsløre forskelle i endepunkter efter konventionel lungetransplantation og transplantation efter ELVP. I det største studie (50 transplantationer efter EVLP, 253 konventionelt) fandt man mediantid til ekstubation, tid på intensiv og samlet indlæggelsestid efter transplantation på hhv. 2, 4 og 20 dage i EVLP gruppen og 2, 4 og 23 dage i kontrolgruppen. Der var ikke signifikant forskel på 30 dages, 1 års og 3 års overlevelse [2]. Konklusion: EVLP synes at være en sikker metode til at øge antallet af lungetransplantationer og forløbige resultater er ikke dårligere end efter konventionel transplantation. Metoden er med succes indført i Danmark og har medført at 29% flere lungetransplantationer er foretaget det første år. Metoder: Fra 1. maj 2012 til 30. april 2013 blev donortilbud og lungetransplantationer i Danmark registreret prospektivt. Donorlunger uden kontraindikationer for lungetransplantation blev transplanteret på traditionel vis. Marginale donorlunger, dvs. hvor PaO2<13 kPa ved FiO2<0,4 eller PaO2<40 kPa ved FiO2 1,0 og hvor der evt. var lungekontusion eller sepsis, blev udtaget med henblik på EVLP, såfremt den ene eller begge lunger blev vurderet som potentielt egnede. Ved EVLP placeres donorlungerne i et kar og tilsluttes en respirator og en hjertelungemaskine der hhv. ventilerer lungerne og perfunderer med hyperonkotisk rekonditioneringsvæske (figur 1). Proceduren indledes med priming af systemet, herefter perfusion og ventilation af lungerne og afsluttende evaluering. Lungerne godkendes hvis PaCO2<6 kPa og PaO2>13 kPa ved FiO2 0,21 eller pO2>50 kPa ved FiO2 1,0. Godkendte lunger køles indtil transplantation. Resultater Donortilbud og lungetransplantation fremgår af figur 2. Samtlige lunger øgede PaO2/FiO2 ratio under EVLP. Median PaO2/FiO2 ratio var 23,1 (8,8-38,9) kPa inden lungerne blev udtaget og blev øget til median 75,7 (65,2-110,5) kPa, svarende til en forbedret oxygenering på 228%. Et par donorlunger blev ikke godkendt. De syv øvrige par opfyldte kriterierne og blev transplanteret. Mediantid til ekstubation, tid på intensiv og samlet indlæggelsestid efter transplantation var hhv. 1, 7 og 39 dage. En patient døde 104 dage efter transplantation grundet infektion med mycobacterium abscessus. Alle øvrige var på opgørelsestidspunktet i live med god graftfunktion. Diskussion: Den forbedrede funktion af donorlunger efter EVLP, tilskrives at den hyperonkotiske væske reducerer ødem, ligesom ophævelse af atelektaser er medvirkende [1]. Mange udenlandske undersøgelser er begrænset af det lille antal lunger der har været behandlet. Resultaterne er lovende, men det kan være svært med sikkerhed at Oktober 2013 · DASINFO · 69 | Posterkonkurrence | Abstract 20 Korresponderende forfatter: Rasmus Peter Jakobsen Email: [email protected] Afdeling: Syddansk Universitet - Anæstesiologisk Intensiv afdeling V Hospital/sygehus: Odense Universitetshospital Medforfattere: A.M. Rasmussen,T, Strøm, M. Carlsson, B. Dahler-Eriksen, H.T. Olsen, P.Toft dextran-70 effect on kidney function and mortality in patients with septic shock. Introduction: Acute renal failure in intensive care units is common in critical illness and can have serious consequences for both the individual patient as well as the health care system. In recent years, there have been doubts about the safety profile of synthetic colloids. Most studies of colloids are made with hydroxyethylstarch (HES), and reported an increased risk of death. The objective of the present study was to investigate if the colloid Dextran-70 also has a questionable safety profile, especially regarding kidney injury and death. Table 1: fluid and blood products Median values (25-75 percentiles) in ml/kg/day 2009 n=91 2012 n=94 p-value* resuscitation fluid NaCl 0,9 % Ringer’s acetate Crystalloid, total, 10.68 (5.24-16.13) 4.02 (1.44-13.43) <0.00001 2.65 (0.00-8.57) 19.93 (12.26-41.66) <0.00001 14.52 (9.24-22.06) 28.39 (17.65-56.25) <0.00001 Dextran-70, (60g/l) 5.56 (3.72-9.80) 0.00 (0.00-0.00) <0.00001 HES 130/0.38-0.45 (60g/l) 0.45 (0.00-1.81) 0.00 (0.00-0.00) <0.00001 Synthetic colloid, total 7.04 (4.42-11.67) 0.00 (0.00-0.45) <0.00001 0,03 (0.01-0.07) 0.01 (0.00-0.04) 0.0014 blood products Erythrocyte suspension Plasma, fresh frozen 1.43 (0.00-3.69) 0.00 (0.00-1.52) 0.0004 Platelets 0.00 (0.00-1.88) 0.00 (0.00-0.00) 0.0003 Human albumin 5% 0.00 (0.00-0.00) 0.00 (0.00-0.00) 0.1245 Human albumin 20% 0.24 (0.00-0.71) 0.00 (0.00-0.39) 0.0028 Human albumin, total 0.25 (0.00-0.83) 0.00 (0.00-0.82) 0.1554 Other Table 2: Outcome 2009 n=91 2012 n=94 p-value* 28-day mortality, dead/alive, n (%) 38/53 (42 %) 27/67 (29 %) 0.0745 CRRT, yes/no, n (%) 44/47 (48 %) 26/68 (28 %) 0.004 17.93 (3.40-32.11) 27.87 (17.43-39.97) 0.0004 29/62 (32 %) 19/75 (20 %) 0.071 Urine output, median (25-75 percentiles), ml/kg/day Bleeding, yes/no, n (%) 70 · DASINFO · Oktober 2013 Patients and methods: We conducted a retrospective and observational study of all patients, who had been admitted to the 25 beds mixed intensive care unit (ICU) of Odense University Hospital diagnosed with septic shock. Patients that might have been treated with Dextran-70 were identified from 01.01.2009 to 31.12.2009. The controls were identified from 01.03.2012 to 01.11.2012 when treatment with Dextran-70 had ceased. Treatment with fluids, blood products and the daily urine output during the first 14 days in the ICU, were recorded from patients' medical records. In a similar fashion startup of Continues Renal ReplacementTherapy (CRRT) was registered. results: We identified a total of 91 patients in the dextran-group and 94 in the control-group.There were no significant baseline differences between the two groups in respect to age, sex, weight, APACHEII and SAPSII. As seen in table 1 and 2 there was significant difference between the two groups when looking at the amount of received Dextran-70 (p<0.0001), urine output (p=0.0004) and the initiation of CRRT (p=0.004).There was a tendency towards a higher 28-days mortality and more major bleeding events in the dextran treated group. Discussion: This study finds a statistically significant difference in the initiation of CRRT among patients in the dextran group compared to patients in the control group. One study found an increased frequency of use of CRRT with 7.0% in the HES group receiving CRRT compared to 5.8% in the control group.This result is also confirmed by a second study which also finds a more frequent use of CRRT in the group treated with HES compared to those not treated with HES. Conclusion: Patients in the dextran-group had a significantly lower urine output and a significantly greater need for CRRT than the control-group. Due to study design, Dextran-70 cannot be attributed to any causal relationship in the development of kidney injury. However, this study contributes to the amount of literature that suggests that the colloids have a negative effect on the kidneys references: 1. Perner A ,et al. Hydroxyethyl starch 130/0.42 versus Ringer's acetate in severe sepsis. The New England journal of medicine. 2012 Jul 12;367(2):124-34. 2. Myburgh JA, et al. Hydroxyethyl Starch or Saline for Fluid Resuscitation in Intensive Care.The New England journal of medicine. 2012 Oct | Posterkonkurrence | Abstract 26 Korresponderende forfatter: Christine Lodberg Hvas Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk Afdeling Hospital/sygehus: Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Arhus C Medforfattere: Catherine Rea, Benny Sørensen, ElseTønnesen Brain death causes release of histones followed by hypercoagulation and discordant loss of clot stability. solulin partially corrects the hemostatic abnormalities Introduction: Intracerebral hemorrhage (ICH) is the most hazardous type of stroke and a common cause of brain death (BD). Pathological mechanisms of systemic disturbances of coagulation, clot stability and fibrinolysis are unknown and effective treatments to preserve organ function after BD do not exist. We have recently shown that release of tissue factor (TF) is not the main driver of hypercoagulation following BD. Others suggest that trauma and systemic inflammation may cause release of histones that may trigger pathological coagulation changes. Activation of protein C has been suggested to mitigate the pathological effects of histones. Soluble thrombomodulin (sTM) (Solulin; provided by PAION Deutschland GmbH, Germany) is an investigational drug that activatesTAFI and Protein C, hence potentially modifying clot stability and reducing thrombin generation (TG). Objectives: Investigate etiology of hemostatic changes in a porcine model of ICH and BD and test the in vitro effect of sTM onTG and clot stability. Hypotheses: i) BD causes hypercoagulation and decreased clot stability, ii) Coagulation changes are temporally associated with release of histones, iii) In vitro addition of high dose sTM decreases the initial hypercoagulation following BD by reducingTG, and iv) low dose sTM increases clot stability. Methods: Using a model of ICH and BD, 20 pigs were randomized to healthy control (n=10) or BD (n=10). Blood samples were taken at 8 time points during an 8 hrs observation period. Clot stability was measured in plasma by an automated lysis test with porcineTF (1/1200) and tPA (120 nM). Outcome variable was area under the curve for turbidity.TG was recorded by the CAT method activated with porcineTF (1/1200). Histones and PAI-1 was measured by ELISA. Following titration studies, experiments with in vitro addition of sTM at 10 and 50 nM were performed. results: TG peaked 60 to 90 minutes after BD (Peak thrombin increased 68 nM (60-77) vs. 56 (46-65), P=0.04, lagtime shortened 3.1 s (2.9-3.3) vs. 4.9 (4.2-5.7) min, P=0.0001, time to peak shortened 5.3 s (5.0-5.7) vs. 7.8 (6.7-9.0) min, P=0.0002). Clot stability changed in two phases after BD: an initial steep increase followed by a sudden loss. Interestingly clot stability was lost when TG was highest. PAI-1 peaked 180 minutes after BD (23 (18-28) vs. 12 (8-15) IU/ml, P=0.0008), when clot stability was low.The loss of clot stability and the following hypercoagulation was temporally preceded by a significant release of histones. sTM (50 nM) added to plasma from BD pigs reducedTG peak approximately 60% at all times (mean 46-79%). Addition of 10 nM sTM induced minor changes inTG, but increased clot stability significantly. Conclusion: This is the first study to suggest that release of histones is the main trigger of pathological coagulation changes following BD. Furthermore, the study proposes that Solulin may constitute a potential treatment option to correct the coagulation abnormalities. Oktober 2013 · DASINFO · 71 | Posterkonkurrence | Abstract 27 Korresponderende forfatter: Ronni R. Plovsing1 Email: [email protected] Afdeling: IntensivTerapiklinik 4131 Hospital/sygehus: Rigshospitalet Medforfattere: Ronan M. G2. Berg; Lars Konge3; Martin Iversen4; Peter Garred5; Kirsten Møller2,6 1 Intensive Care Unit 4131, Rigshospitalet; 2 Centre of Inflammation and Metabolism, Rigshospitalet; 3 Centre for Clinical Education, University of Copenhagen and the Capital Region of Denmark; 4 The Heart Centre, Rigshospitalet; 5 Laboratory of Molecular Medicine, Rigshospitalet; 6 Neurointensive Care Unit 2093, Rigshospitalet transcompartmental Inlammatory responses in humans: Intravenous versus endobronchial Administration of endotoxin Introduction: Transcompartmental signaling during acute respiratory distress syndrome (ARDS) and sepsis may lead to transmission of disease between organs (1, 2). However, the time course and the mechanisms involved in the possible signaling between compartments are still poorly understood.This study aimed to investigate acute local and transcompartmental inflammatory responses induced by intravenous and endobronchial administration of endotoxin. Methods: Following ethical approval, fifteen healthy male volunteers (mean age, 23 (SD, 2) years) were enrolled in a randomized, double-blind, placebo-controlled, cross-over study. Escherichia coli endotoxin (lipopolysaccharide, 4 ng/kg) was administered intravenously (IV) or endobronchially on two different study days. Bronchoalveolar lavage (BAL) was done at baseline and 2, 4, 6, 8, or 24 hours post-challenge. Cardiorespiratory parameters were continuously recorded throughout the study day, and plasma and BAL fluid (BALF) markers of inflammation were measured. results: IV endotoxin elicited a systemic inflammatory response with increased tumor necrosis factor (TNF)- and interleukin (IL)-6 as well as white blood cell (WBC) counts (all p < 0.001). Moreover, a delayed (6-8 h) increase in BALF IL-6 concentration (p < 0.001) and alveolar WBC counts (p = 0.03), and a trend toward an increase in BALF TNF- were observed (p = 0.06). Endobronchial endotoxin was followed by an alveolar neutrocytosis and increased BALFTNF- , IL-6 and albumin (all p < 0.001); a systemic inflammatory response was observed after 2-4 h, with no change in plasmaTNF- . Discussion and Conclusion: Administration of endotoxin in one compartment (pulmonary or systemic) was followed by a transcompartmental proinflammatory response with increases in IL-6 and recruitment of inflammatory cells.This response may be due to activation of intrinsic pathways leading to expression and local secretion of these mediators, or to a high concentration gradient favoring a flux across the human alveolar-capillary membrane. references 1. Quílez ME et al. Curr Opin Crit Care 2012;18:23–8. 2. Stearns-Kurosawa DJ et al. Annu Rev Pathol 2011;6:19–48. 72 · DASINFO · Oktober 2013 | Posterkonkurrence | Abstract 33 Korresponderende forfatter: Nicolai Haase Email: [email protected] Afdeling: IntensivTerapiklinik 4131 Hospital/sygehus: Rigshospitalet Medforfattere: Sisse Ostrowski, Morten Hylander Møller, HamidTousi, Morten Steensen,Theis Lange, Jørn Wetterslev, Peter Hjortrup, Frank Pott, Peter Søe-Jensen, Jonas Nielsen, Pär Johansson, Anders Perner a future therapeutic target in patients with severe sepsis. Impairment of fibrin-polymerisation is well-known with HES [3] and confirmed by our study. Even though we adjusted our findings for important prognostic covariates, the results may still be influenced by other baseline factors or co-interventions. thrombelastography and mortality in severe sepsis Conclusion: TEG associated with mortality in this large, prospective multicenter cohort of patients with severe sepsis and may represent a future therapeutic target. Introduction: The association between coagulopathy as measured with thrombelastography (TEG) and outcome is uncertain in patients with severe sepsis. references 1. Perner et al. NEJM 2012;367:124–34 Methods: In a subgroup of patients enrolled at four selected trial sites of the 6S trial [1], we measured standard TEG and functional fibrinogenTEG (FF-TEG) at randomisation and daily for five days. Our primary aim was to investigate the relationship betweenTEG variables and death using multivariate models adjusted for baseline variables. 2. Ostrowski et al. J Crit Care 2013;317:e1-e11 3. Hartog et al. Intensive Care Med 2011;37:1725–37 results: Of the 798 patients enrolled in the 6S trial, 267 were randomised at aTEG-study site during the study period; 260 of these hadTEG performed and were analysed. All patients had severe sepsis mainly due to respiratory (60%) or abdominal infection (32%) and failure of respiration (70%), circulation (65%) and kidneys (26%). Median SAPS II was 52 (interquartile range, 40-65) and 139 (53%) had died within 90 days of after randomisation. TEG tracings and clinical characteristics from baseline to day 5 are shown in table 1.TEG variables remained relatively constant during the study period and only reaction time and maximum amplitude (MA) were abnormal in most patients. Deterioration of coagulation defined as increased clot formation time (log-transformed, hazard ratio (HR) 6.03, 95%-CI: 1.64-22.2), decreased angle (HR 1.10, 95%-CI: 1.04-1.15), decreased standardTEG MA (HR 1.09, 95%-CI: 1.05-1.14) and decreased FF-TEG MA (HR 1.12, 95%-CI: 1.06-1.18) significantly associated with mortality in a linear model, whereas the platelet contribution to MA did not (calculated as the difference betweenTEG MA and FF-TEG MA, HR 1.05, 95%-CI: 0.96-1.15). Figure 1 shows the same results, where patients were grouped according toTEG values above, within or below the reference interval. Patients randomised to hydroxyethyl starch (HES) 130/0.42 vs. Ringer’s acetate had significantly lower FF-TEG MA (unadjusted linear effect, daily reduction 0.6 (±0.2) mm, P=0.006), while the other variables were not significantly affected by HES. Discussion: This is the first assessment ofTEG and mortality in a large, prospective multicenter cohort of patients with severe sepsis. In line with a previous smaller study [2], we found that deterioration ofTEG variables associated with mortality independent of disease severity and HES treatment.This suggests thatTEG may represent Oktober 2013 · DASINFO · 73 | Posterkonkurrence | Abstract 37 Korresponderende forfatter: Janus Adler Hyldebrandt Email: [email protected] Afdeling: Anæstesi og Intensiv Hospital/sygehus: Aarhus Universitetshospital, Skejby Medforfattere: Frederiksen C.A., Heiberg J., Schmidt M.R., Ravn H.B. dobutamine does not offer sustained contractility in a piglet model of right ventricular failure background/hypothesis:The immature myocardium has significantly different receptor kinetics, metabolism and enzyme activity. Previous studies have primarily focused on inotropic effect on left ventricular function. A piglet study was planned to investigate the effect of three different inotropic strategies on right ventricular failure. We also determined the effect on left ventricular function to investigate whether stunning changes the effect of commonly used inotropes in the neonatal heart. Materials and methods:Twenty-eight pigs, aged 4 days were prepared to measure right and left ventricle pressures and volume, and arterial pressures. Stunning of the right ventricle (RV) was induced by 10 cycles of ischemia/reperfusion injury. We randomized animals to placebo or one of three inotropic protocols: AM: Adrenaline: 0.09 μg∙kg-1∙min-1 and Milrinone: 50 μg∙kg-1 bolus and 0.4 μg∙kg-1∙min-1; DM: Dopamine: 6 μg∙kg-1∙min-1, Milrinone: 50 μg∙kg-1 bolus and 0.4 μg∙kg-1∙min-1; Dob: Dobutamine (8 μg∙kg-1∙min-1) for 240 minutes. We used ejection fraction (EF), maximum pressure development over time (dP/dtmax) and preload recruitable stroke work (PRSW) and End systolic pressure-volume relationship (ESPVR) as markers of contractility. Repeated ANOVA analysis was used to analyse differences over time. 74 · DASINFO · Oktober 2013 results: RV stunning resulted in decreased RV ejection fraction and decreased perfusion pressure. In the control group a mortality rate >50% was observed. All treatments increased dP/dtmax significantly. However, in the stunned right ventricle the effect of Dob treatment decreased after 30 min, and was indistinguishable from control after 3 hours. RV PRSW and RV ESPVR was higher in DM compared to Dob treated animals (both p=0.0001).These differences between groups were not observed in the normal functioning left ventricle (p>0.05). Dob treated animals had lower perfusion pressures compared to the other treatment groups (p<0.05). Conclusions: In our effective model of acute RV failure in the newborn, RV stunning changed the effect of Dobutamine in the right ventricle but not the left resulting in decreased contractility and impaired perfusion. | Posterkonkurrence | Abstract E Korresponderende forfatter: Helene Korvenius Jørgensen Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk-Intensiv afdeling Hospital/sygehus: Sygehus Lillebælt, Kolding Medforfattere: Torben Gilsaa, Bjørn Nedergaard Muscle wasting in the Icu can be reliably monitored using ultrasound Introduction: Muscle wasting and ICU acquired weakness is frequently encountered in the ICU, affecting 25% of patients requiring mechanical ventilation for more than a week and more than half of the patients suffering from severe sepsis [1]. Muscle mass reduces rapidly, with severely septic patients losing 15-20% within the first week [1]. It is a condition with high costs for both the patient and the healthcare system, since it is associated with increased length of stay in hospital, more days on ventilator and increased mortality [1]. In order to monitor muscle mass, ultrasonographic measurements have been eagerly investigated, having the benefits of being both readily available in the ICU and non-invasive. Reeves et al [2] showed that ultrasonographic measurement of m. rectus femoris cross section area (RF-CSA) has an almost perfect correlation with MRI (mean interclass correlation 0,999). Seymour et al [3] found that ultrasonographic measurements of RF-CSA is linearly related to maximum voluntary contraction strength in both healthy subjects and COPD patients (r=0,78). results: Intra-observer variation: 15 healthy adults, age 39,6 y, weight 66,8 kg, sex 3M/12F. Intraclass Correlation Coefficient (ICC) (95% CI): 0,996 (0,990-0,998). Inter-observer variation: 15 ICU patients, age: 77 y, weight: 71,3 kg, sex 9M/6F. Bland Altman: bias: -0,07 cm2, 95% limits of agreement -0,188 - 0,048 cm2 (fig. 1) Conclusion: Ultrasonographic measurement of rectus femoris muscle cross section area is easily learned and quickly performed. It has a very low intra- and interobserver variation and can be recommended as a reliable method for monitoring muscle wasting in the ICU. references 1: Parry SM et al. BMJ Open; 2:e001891.doi:10.1136/ bmjopen-2012-001891. 2012 2: Reeves ND et al. Eur J Appl Physiol ; 91: 116-118. 2004 3: Seymour JM et al.Thorax; 64: 418-23. 2009 The aim of this study was to determine the intra- and interobserver variation in ultrasonographic measurements of RF-CSA. Methods: This study had two purposes: 1) to determine the intraobserver variation for RF-CSA by 1 observer scanning 15 healthy adult volunteers 3 times each at 1-3 days intervals, and 2) to determine the interobserver variation for RF-CSA by 2 observers each scanning 15 adult ICU-patients on the same day. Patients were in supine position with their back raised to 45 degrees, legs in passive extension and neutral rotation.The transducer was placed over the RF, perpendicular to the long axis of the right thigh, not depressing the dermal surface. Measurements were made 2/3 of the distance from the anterior superior iliac spine to the superior patellar border [1]. RF-CSA was calculated by planimetri. At each scan, three measurements were made. For intraobserver variation, 3X3 scans were analyzed using interclass correlation coefficient. For interobserver variation, the three measurements from each observer were averaged and compared using Bland Altman statistics. Oktober 2013 · DASINFO · 75 | Posterkonkurrence | Abstract f Korresponderende forfatter: Asger Granfeldt Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk afdeling Hospital/sygehus: Arhus Universitetshospital Medforfattere: Hayley L. Letson, Geoffrey P. Dobson, Weiwei Shi, Jakob Vinten-Johansen,and ElseTønnesen Beneicial effects of treatment with AlM in a porcine endotoxemic model Introduction: Death from sepsis arises from the development of systemic inflammation, hemodynamic deterioration and organ dysfunction.The combination of adenosine, lidocaine and Mg2+ (ALM) has in models of cardiac arrest and hemorrhagic shock demonstrated protective hemodynamic, metabolic and antiinflammatory properties. Objective: To evaluate the protective effects of ALM infusion in an endotoxemic porcine model Methods: The study was approved by the National Committee on Animal Research Ethics. Pigs (37-42kg) received lipopolysaccharide (LPS) at 1 µg/kg/h for 5 hours, and were randomized to: LPS (control) (n=8) or LPS + ALM (n=8). Pigs received a bolus of ALM at start of LPS infusion followed by 4 hours of infusion. Cardiac function was evaluated using pressure-volume loops, pulmonary function by PaO2/FiO2 and pulmonary wet-dry tissue ratio while inflammation was assessed by plasmaTNFlevels and leukocyte superoxide generation. Data presented as Mean ± SEM. results: Infusion of ALM maintained mean arterial pressure (MAP) at a lower level during the 4 hour infusion period (ALM: 47 ± 1.6 mmHg vs. control: 80 ± 2.9 mmHg, p<0.0001)(Fig. 1). After discontinuation of ALM, MAP immediately returned to and was maintained at control group values (ALM: 89 ± 5 mmHg vs. control: 86 ± 3 mmHg).The lower MAP in the ALM group was due to a lower systemic vascular resistance (ALM: 695 ± 29 dyn•s/ cm5 vs. control: 1620 ± 135 dyn•s/cm5, p<0.0001). Whole body oxygen consumption was significantly lower (ALM: 205 ± 7 ml O2 m/ min vs. control: 231 ± 7 ml O2 m/ min, p=0.02) during infusion of ALM. Lactate was significantly lower in the ALM group at the end of the study (ALM: 0.8 ± 0.05 mmol vs. control: 1.1 ± 0.06 mmol, p=0.0068. In addition, ALM treatment significantly reduced mean pulmonary arterial pressure (ALM: 25 ± 1 mmHg vs. control: 34 ± 1 mmHg, p=0.0001), pulmonary wet/dry ratio (ALM: 6.17 ± 0.05 vs. control: 6.87 ± 0.06, p<0.001) and increased PaO2/FiO2 ratio (ALM: 388 ± 13 % vs. control: 260 ± 26 %, p=0.0005)(Fig. 2). In addition treatment with ALM improved cardiac function as indicated by a rightward shift of the volume axis intercept (V0) in the control group (ALM: -32.5 ± 7.6 ml vs. control: -0.1 ± 12 ml, p= 0.04) and a significantly higher preload recruitable stroke work, an (ALM 62 ± 4 mmHg ∙ ml ∙ ml-1 vs. control: 37 ± 4 mmHg ∙ ml ∙ ml-1, p<0.001). PeakTNF- levels were lower in the ALM group (ALM 7653 ± 1092 vs. 11989 ±1057 pg/ml; p=0.01). While neutrophil superoxide anion release increased by 19 ± 27 % in the control group, it decreased by 74 ± 8% in the ALM group (p=0.0006). Conclusions: In this porcine model of endotoxemia, ALM improved cardiac and pulmonary function and reduced the inflammatory response to LPS, thereby extending the beneficial effects of ALM as reported for hemorrhagic shock and cardiac arrest. 76 · DASINFO · Oktober 2013 | Posterkonkurrence | Abstract H Korresponderende forfatter: Ditte Gry Strange Email: [email protected] Afdeling: Intensiv terapi afsnit, ZIT Anæstesiologisk afdeling Z Hospital/sygehus: Bispebjerg Hospital Medforfattere: Anne Lindhardt, Jens Mahler Nielsen Intensiv overlevelse relateret til BMI Introduktion: Om overvægtige voksne har lavere mortalitet efter intensiv terapi end normalvægtige patienter; ” The Obesity Paradox” er omdiskuteret. 2 metaanalyser har vist henholdsvis ingen forskel i mortalitet (1) samt en trend til reduceret mortalitet (2). Efterfølgende har Hutagalung et al (3) vist at overvægt eller svær overvægt var associeret med nedsat 60 dages in-hospital mortalitet hos kirurgiske intensiv patienter mens Gupta et al har vist at BMI ikke kan bruges som selvstændig prædiktor for outcome for intensive patienter. At undervægtige patienter har et dårligere outcome end normalvægtige er vist mere entydigt. BMI indgår ikke i de hyppigst brugte severity scores APACHE II og SAPS II score. Den enkelte intensiv afdelings casemix påvirker både outcome og de områder der kræver specielt fokus, hvorfor det i bestræbelsen på at øge kvaliteten i den intensive terapi er vigtigt til stadighed at forsøge at klarlægge eget patientklientel. Der foreligger ikke danske undersøgelser der adresserer sammenhæng mellem BMI og outcome efter intensiv terapi. Diskussion: Retrospektivt sammenholdtes BMI kategori med outcome efter intensiv terapi og højere BMI kategori var associeret med bedre outcome, omend sammenhængen ikke behøver være kausal. Analyse af subgrupper mht. indlæggelsesårsag, komorbiditet, mortalitetsårsager, visitationskriterier og særlige behandlingstiltag (feks. mobilisering og ernæring) kan evt. identificere årsager og danne basis for ændret praksis og ny forskning indenfor området. Konklusion: Stigende BMI kategori var associeret med lavere intensiv og 30 dages mortalitet for både, moderat, svær og ekstrem svær overvægt på intensiv afdeling Bispebjerg Hospital. En mulig årsagssammenhæng kan ligge i visitationen idet det ses at de svært overvægtige patienter har en lavere SAPS II score. Ved at bruge data til at eftervise resultater produceret i store multicenterstudier, kan den enkelte afdeling kortlægge eget casemix, og derved blive bevidst om afdelingsspecifikke udfordringer og muligheder. 1. Hogue CW et al.The impact of obesity on outcomes after critical illness; a meta-analysis. Intensive Care Medicine 2009 35; 11521171 2. Oliveros H et al. Obesity and mortality in critically ill adults; a systematic review and meta-analysis. Obesity 2008 16: 515-521 3. Hutagalung R et al.The obesity paracox in surgical intensive care unit patients. Intensive Care Medicine 2011 37; 1793-1799 Metode: Fra afdelingens patientadministrative system, CIS, er retrospektivt trukket data på samtlige patienter fra ultimo oktober 2011 til 1. august 2013. Patientantal, ICU mortalitet, 30 dages mortalitet og SAPS II score er herefter relateret til BMI kategori jf. WHO´s definitioner. Endelig er opgjort ICU mortalitet og 30 dages mortalitets hazard ratio relateret til BMI kategori. resultater: 1189 patienter har været indlagt siden ultimo oktober 2011. 8,4 % var undervægtige (BMI < 18), 5 % var svært overvægtige, klasse II eller klasse III (BMI > 35) Hazard ratios relateret til BMI kategori er vist i figur 2. bMI Pt.antal(n) ICU mortalitet 30 dages mortalitet SAPS II gns. APACHE II gns ≤ 18 100 27% 55% 52 28 19-25 628 20% 38% 46 26 >25-35 398 17% 32% 48 26 > 35-40 38 16% 29% 44 25 >40 25 12% 20% 42 24 Baseline severity score og outcome relateret til BMI kategori er vist i figur 1. Oktober 2013 · DASINFO · 77 | Posterkonkurrence | Abstract J Korresponderende forfatter: Susanne Janum (1,2) Email: [email protected] Afdeling: 1. Center for Inflammation og Metabolisme 7641, Rigshospitalet, 2. Anæstesiologisk Afdeling Z, Bispebjerg Hospital, 3. Koordinerende Forskningsenhed, INNOVA, Frederiksberg Hospital, 4. Neurointenisvt Afsnit 2093, Rigshospitalet Hospital/sygehus: Rigshospitalet Medforfattere: SigneTellerup Nielsen (1), Jesper Mehlsen (3), Kirsten Møller (1,4) temperaturstigning ved systemisk inlammation hos utrænede og veltrænede raske forsøgspersoner Introduktion: Systemisk inflammation er associeret med karakteristiske symptomer (almen utilpashed, kulderystelser, svimmelhed, kvalme), , objektive fund (feber, takypnø og hypokapni, takykardi) og biokemiske ændringer (leukocytose eller -peni samt øget plasmakoncentration af akutfasereaktanter og cytokiner)1. Dette respons reguleres bl.a. via det autonome nervesystem2, hvis aktivitet ændres hos fysisk veltrænede individer; det er derfor muligt at utrænede individer udviser ændringer i det systemiske inflammatorisk respons sammenlignet med veltrænede individer. Vi undersøgte temperaturudviklingen efter et standardiseret inflammatorisk stimulus som udtryk for det inflammatoriske respons hos u- og veltrænede raske forsøgspersoner. Metoder: Vi inkluderede 11 veltrænede (VO2max målt ved cykeltest > 60 ml O2/kg/min) og 7 utrænede (VO2max < 47 ml O2/kg/min), raske, frivillige forsøgspersoner efter videnskabsetisk godkendelse og mundtligt og skriftligt informeret samtykke. Forsøgspersonerne i de to grupper var matchet på alder, højde, vægt og body mass index Figur 1. 78 · DASINFO · Oktober 2013 (BMI) og fik foretaget DXA-scanning til bestemmelse af fedtprocent og lean body mass. På forsøgsdagen mødte deltagerne fastende, og der blev injiceret Escherichia coli-lipopolysaccharid (LPS) 2 ng/kg iv til tiden t = 0. Deltagerne blev efterfølgende observeret 6 timer med måling af øretemperatur i højre øre med 30 min intervaller samt blodprøvetagning hver time. resultater: LPS udløste temperaturstigning, takykardi, leukocytose og stigning i P-cortisol. Utrænede forsøgspersoner oplevede signifikant højere temperaturer efter LPS end veltrænede (mean area under the curve (AUC), uparret t-test: p < 0,05) (figur 1). Der var en negativ korrelation mellem den maximale legemstemperatur, tpmax, og VO2max (p < 0,05) (figur 2).Tpmax var ikke korreleret med individets fedtprocent. Der var ingen signifikant forskel i ændringer i blodets indhold af leukocytter, p-cortisol eller vitalparametre fraset hjertefrekvens imellem grupperne. Diskussion og konklusion: Resultatet tyder på, at utrænede individer udviser en mere udtalt temperaturstigning end veltrænede individer efter et standardiseret inflammatorisk stimulus. Vi afventer analyse af cytokinkoncentrationer i plasma for yderligere at belyse, om dette er udtryk for en reel forskel i det inflammatoriske respons. referencer: 1. Bone RC, Balk RA, Cerra FB, et al. Definitions for sepsis and organ failure and guidelines for the use of innovative therapies in sepsis. the ACCP/SCCM consensus conference committee. american college of chest Physicians/Society of critical care medicine. 1992. Chest. 2009;136(5 Suppl):e28. 2. Tracey KJ. Physiology and immunology of the cholinergic antiinflammatory pathway. J Clin Invest. 2007;117(2):289-296. Figur 2. | Posterkonkurrence | Abstract M Korresponderende forfatter: Theis Skovsgaard Itenov Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk afdeling Hospital/sygehus: Nordsjællands Hospital Medforfattere: Kristian Bangert, Per H. Christensen, JensUlrik Jensen, Morten H. Bestle serum and Plasma neutrophil gelatinase Associated lipocalin (ngAl) levels are not equivalent in Patients Admitted to Intensive care background: Neutrophil gelatinase associated lipocalin (NGAL) is a proposed biomarker of acute kidney injury (1). NGAL continues to be studied in both serum and EDTA plasma.The aim of the present study was to establish wheter serum and EDTA plasma NGAL concentrations are directly interchangable in patients admitted to intensive care units (ICUs). Methods: NGAL was measured in 40 paired samples of serum and EDTA plasma from 25 patients admitted to intensive care with a commercial particle-enhanced turbidimetric immunoassay (The NGALTestTM, BioPorto Diagnostics A/S, Gentofte, Denmark) on a Roche Hitachi 917 (Roche-Hitachi, Inc.,Tokyo, Japan) analyzer.The study was a substudy of the PASS-trial (2).The study was approved by the local ethical committee (ref. no. H-KF272–753) results: Serum NGAL concentrations ranged from 26.8 to 1,808 ng/ml (median 281 ng/ml, interquartile range (IQR) 453 ng/ml). EDTA plasma NGAL concentrations ranged from 25.7 to 1,752 ng/ml (median 225 ng/ml, IQR 352 ng/ ml).The difference in NGAL concentrations in paired serum and EDTA plasma samples (serum–plasma) ranged from −13.8 to 321 ng/ml (median 79 ng/ml, IQR 116 ng/ml; difference from zero, P < 0.0001, Wilcoxon’s signed rank test, fig. 1) (3)) Discussion: The present study demonstrate a clinically important and statistically significant bias between NGAL measured in EDTA plasma and serum. Possible mechanisms could be coagulation during serum preparation or calcium depletion by EDTA in plasma. Both could potentially influence neutrophil activity and thereby in vitro release of NGAL. Studies measuring NGAL in serum, plasma or both in the ICU setting continues to be published. Our results varant caution in interpretation of the serum concentrations. Conclusion: NGAL concentration values measured in serum and EDTA plasma cannot be directly compared and should not be used as equivalents in studies of patients admitted to intensive care. Studies including NGAL measured in serum and meta-analysis of studies of NGAL in ICU patients should take our findings into consideration. Conflicts of interest: TSI, MHB, and JUJ have not declared conflict of interest. BioPorto Diagnostics A/S (KB) provided reagents for NGAL analysis. Dako A/S (PHC) provided reagents for CysC analysis. referencer 1. Clerico A, Galli C, Fortunato A, et al. Neutrophil gelatinaseassociated lipocalin (NGAL) as biomarker of acute kidney injury: A review of the laboratory characteristics and clinical evidences. Clin Chem Lab Med 2012;50:1505–1517 2. Jensen JU, et al. Procalcitonin-guided interventions against infections to increase early appropriate antibiotics and improve survival in the intensive care unit: A randomized trial. Crit Care Med 2011;39:2048–2058. 3. ItenovT, Bangert K, Christensen PH, Jensen JU, Bestle MH. Serum and Plasma Neutrophil Gelatinase Associated Lipocalin (NGAL) Levels are Not Equivalent in Patients Admitted to Intensive Care. Journal of Clinical Laboratory Analysis (in press). Oktober 2013 · DASINFO · 79 | Posterkonkurrence | Abstract N Korresponderende forfatter: Niels Secher Email: [email protected] Afdeling: Anæstesiologisk afdeling NBG Hospital/sygehus: Aarhus Universitetshospital Medforfattere: Peter Søndergaard, Kristian Ravlo, Christoffer Sølling, Asger Granfeldt1, Anne Barklin, Lise Wogensen, Anna K. Keller, Ulla Møldrup, Ernst Øyvind Østraat,Troels Munch Jørgensen, Bente Jespersen, Else Tønnesen Inlammatory effects of remote ischaemic conditioning in a porcine kidney transplantation model Introduction: Delayed graft function (DGF) after kidney transplantation is associated with decreased graft survival, increased rejection rate and higher patient mortality.The incidence of DGF is high when kidneys are retrieved from brain dead donors and transplanted to pediatric recipients, but the pathogenesis of DGF and its negative implications on long-term outcome is poorly understood. Remote ischaemic conditioning (rIC) is a treatment where brief episodes of ischaemia in one organ/ tissue, induces a systemic protection against subsequent reperfusion injuries in remote organs.This treatment has proven useful in improving GFR after transplantation. The aim of this study was to investigate the inflammatory response and apoptosis in a large animal kidney transplantation model and determine whether rIC modulates these factors. Methods: Kidneys were harvested from eight 60-64kg brain dead donor pigs and transplanted into two groups of 14-16kg recipient pigs after 22 hours of cold ischaemia. In one recipient group (rIC, n = 8) rIC was performed before the 10-hour reperfusion period, while no rIC was performed in the other recipient group (no-rIC, n = 8). Non-transplanted kidneys from eight brain dead pigs served as controls. Renal apoptosis and infiltration of macrophages,T-cells and B-cells was quantified by immunohistochemistry. Concentrations ofTNF- , IL-6, IL-8, and IL-10 in renal tissue were determined by an immuofluorometric assay and in plasmaTNF- , IL-1 , IL-6, IL-8, and IL-10 were measured by a multiplex assay. 80 · DASINFO · Oktober 2013 results: Transplantation significantly increased the number of apoptotic cells (control vs. no-rIC, p=0.0023, control vs. rIC, p=0.0011) and macrophages (control vs. no-rIC, p=0.0027, control vs. rIC, p=0.0012) in renal tissue. No difference was found between recipient groups.The number ofT-cells and B-cells did not differ between the three groups.TNF- , IL-6, IL-8, and IL-10 were detected in tissue of renal cortex for all three groups. No differences between the two recipient groups were found for any of the cytokines. Compared to controls higher cortical levels of IL-10 (control vs. no-rIC, p=0.0152, control vs. rIC, p=0.0055) and lower levels of IL-6 (control vs. no-rIC, p=0.0321, control vs. rIC, p=0.0109) were found in transplanted kidneys. A significant rise in plasma IL-1 and IL-6 was observed, but with no difference between recipient groups. Plasma IL-10 was constant during the observation period with no difference between groups.TNFand IL-8 in plasma was only detectable in 2 and 1 animal respectively. Conclusion: This study is the first to investigate inflammatory response of renal transplantation in a large animal model. In conclusion it shows that renal transplantation causes apoptosis, macrophage infiltration and an anti-inflammatory response in the kidney 10 hours after reperfusion. We demonstrated no effect of rIC on apoptosis, leukocyte infiltration or cytokine production. | Posterkonkurrence | Abstract Q Læge Marie Winther-Olesen, sygpl. Laura Krone Larsen, sygpl. Kim Larsen & overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling, Neuro Intensiv afsnit 2093 (NIA), Neuroanæstesiologisk Klinik, Neurocenteret, Rigshospitalet. Korr.: [email protected] kvalitetssikringsprojekt: ernæring hos neurointensive patienter Introduktion: Næsten øjeblikkeligt efter en kritisk neurologisk skade kan påvises en hyperkatabol tilstand [1]. Hvis patienter med svære hovedtraumer starter sufficient ernæring tidligt (=2-5 døgn), kan mortalitet og infektioner reduceres [1-3]. På NIA er ernæringsvejledningen målrettet de specielle patientkategorier og er revideret og reimplementeret -11 og primo -13. Dette kvalitetsstudie afdækker, hvor hurtigt efter indlæggelsen der blev ordineret og indgivet ernæring, vejet og om der var limiterende faktorer for indgift af ernæring. Metoder: Alle patienter >15 år indlagt i maj og juli 2013 på NIA indgik i undersøgelsen. De 5 første døgn blev registreret: Ordineret ernæring, indgivet ernæring i % af beregnet behov og vejning (før-gruppe, N=30). Vejl. blev reimplementeret 1. uge i juni, og efterregistrering fandt sted i juli (efter-gruppe, N=11). Da det var en kvalitetssikringsundersøgelse, blev der ikke indhentet tilladelse fra Videnskabsetisk komite. resultater: før-gr.: 1.døgn: 27 % fik ordineret, 10 % modtog deres ernæringsbehov. Ordineret og indgivet ernæring i de flg. døgn i før-gr.: 2.døgn: 37 % og 13 %. 3.døgn: 56 % og 30 %. 4.døgn: 58 % og 41 %. 5.døgn: 67 % og 33 % af patienterne fik hhv. ordineret og indgivet deres ernæringsbehov (figur 1). Efter-gr.: 1.døgn: 45 % fik ordineret fuld ernæring, 18 % fik det indgivet. I de flg. døgn var ordineret og indgivet ernæring hhv: 2.døgn: 100 % og 45 %. 3.døgn: 54 % og 27 %. 4.døgn: 72 % og 63 %. 5. døgn: 80 % og 50 % (figur 2). Alle patienter fik enteral ernæring, hvilket afspejler virkeligheden på NIA, hvor i.v.-ernæring sjældent er indiceret. Gennemsnitsalderen for patienterne var 55,1 år og 54,1 år. 20 % af patienterne havde forsinket ventrikeltømning, kvalme eller opkastning. Ingen havde aspirater > 400 ml/4.time. 35 % i før-gr. og 18 % i efter-gr. blev ikke vejet under deres indlæggelse. Diskussion: Undersøgelsen viser, at en fokuseret indsats af en allerede eksisterende ernæringspraksis har betydning. Fraset 3. indlæggelsesdøgn fik patienterne i efter-gruppen både ordineret og indgivet mere ernæring end hos før-gruppen. Ingen opnåede på noget tidspunkt 75 % af deres estimerede ernæringsbehov. Efter reimplementeringen blev flere patienter vejet. Forskellen på den ordinerede og indgivne mængde ernæring, både før og efter reimplementeringen, tyder på, at vi er for dårlige til at dokumentere i journalen, hvis der på grund af gastrointestinale gener, faste til forskellige procedurer eller andre årsager indgives mindre ernæring end det estimerede behov. Konklusion: En måned efter reimplementering af en eksisterende ernæringsvejledning, kan opnås betydelige forbedringer af indgift af ernæring hos et neurointensivt patientklientel. Ultimativt kan det have betydning for mortalitet og infektioner. referencer: 1. Young B et al. Nutrition and brain injury. J Neurotrauma. 1992; p(1):s375-83. 2. Badjatia N et al. Relationship between energy balance and complications after subarachnoid hemorrage. J Of Parenteral and enteral nutrition. 2010;34:64-69 3. Hartl R et al. Effect of early nutrition on death due to severe traumatic brain injury. J Neurosurg. 2008;109:50-56 Oktober 2013 · DASINFO · 81 | Posterkonkurrence | Øvrige abstracts Abstract b Korresponderende forfatter: Lars Riishede Email: [email protected] Afdeling: Dreamteamfyn, Vejlegårdsvej 46, 5672 Broby Hospital/sygehus: Privatpraktiserende Medforfattere: Sten Koernr, Finn Korsgård og Minna Riishede nasotracheal intubation til tandbehandling i generel anæstedsi Undersøgelsen er anmeldt til og godkendt af Den videnskabsetiske Komite for Region Syddanmark. 420 patienter registreredes konsekutivt i en 4 mdr.s periode feb.-juni 2012. Formålet var på en deskriptiv metode at registrere komplikationsfrekvensen ved nasalintubation. Der registreredes alder, køn, bmi, nasalforsnævring, cormack-lehane, tubestørrelse/fabrikat og facon, +/- relaxans, med/uden glidecreme, blødning i svælg og/eller næseblødning, +/- tamponade og intubatør læge/sgpl. Anatomi og komplikationer fra litteraturen beskrives kort. Herefter parres data og opgøres i 2 tabeller. Ingen patienter kunne ikke intuberes. Et barn blev hjemsendt med tamponade i intuberede næsebor, kunne fjernes efter et par timer. Nasotracheal intubation er en god og sikker metode for patienten,og giver få om nogle komplikationer, hvis tubestørrelsen holdes på 6 eller under hos voksne. referencer 1. Z.A.El-Seify et al British journal of anaesthesia 105(4): 501-5 (2010) 2. C.E.Hall et al Anaesthesia, 2003, 58 (249-256) 3. Kwang Suk Seo et al, Anaesthesia 2007; 105: 1420-4 82 · DASINFO · Oktober 2013 | Posterkonkurrence | Abstract D Korresponderende forfatter: Helle Vagner Email: [email protected] Afdeling: Afd. V, BTY/VITA,Thoraxanæstesiologi og Thorax intensiv terapi Hospital/sygehus: Odense Universitets Sygehus Medforfattere: Thomas Hey, Marianne Kjær Jensen, Bo Elle, Stevo Duvnjak, Anette Kvistborg embolization of pheochromocytoma to stabilize and wean a patient in cardiogenic shock from emergency extracorporeal life support Introduction: - Pheochromocytoma is a catecholaminesecreting tumor associated with varying symptoms ranging from episodic headache, sweating, paroxysmal hypertension and tachycardia to intractable cardiogenic shock.[1] Cardiogenic shock is rare but well-described [2] and the timing of correct management is crucial since mortality is high. 50 % of pheochromocytomas are diagnosed on autopsy. We report on a case of embolization of the adrenal artery during ongoing extracorporeal life support (ECLS) in order to stabilize and wean the patient from ECLS as bridge to final surgery. tomography (CT) scan showed a 45 mm tumor in the left adrenal gland.The patient was too unstable to undergo regular surgery, and due to the patient’s unstable condition we decided to embolize the tumor at the left adrenal gland with assistance from an interventional radiologist. Embolization of the left adrenal artery was performed with ongoing ECLS, and the patient’s hemodynamics stabilized afterwards. In two days, the patient was weaned from ECLS and after ten days the patient was transferred to the endocrinology department. After eight weeks the patient underwent conventional adrenalectomy and the diagnosis was confirmed by pathology. Conclusion: –This case highlights the difficulty in the differential diagnosis of cardiogenic shock secondary to pheochromocytoma and the important role of extracorporeal membrane oxygenation can have in the successful resuscitation and management of these patients including the importance of embolization as an alternative to emergency surgery in order to stabilize the patient. references Patient: - A 55-year-old healthy woman was re-admitted to the cardiology emergency unit (CEU) under suspicion of recurrentTakotsubo cardiomyopathy. She deteriorated fast and was stabilized with inotropics, nitroglycerin and intubation and transferred to the intensive care unit (ICU). In the ICU the patient received circulatory support, first with a heart pump device (Impella), but the patient deteriorated further and extracorporeal life support (ECLS) was chosen for stabilization. A computer 1. Lenders, J. W., Eisenhofer, G., Mannelli, M. & Pacak, K. Phaeochromocytoma. Lancet 366, 665–675 (2005). 2. Noorani A, Vuylsteke A, Lewis C, Parameshwar J, Catarino P. A moribund athlete. Lancet. 2012 Jul 7;380(9836):74. Oktober 2013 · DASINFO · 83 | Posterkonkurrence | Abstract L Korresponderende forfatter: Monika Afzali Email: [email protected] Afdeling: Studerendes Anæstesiologiske ogTraumatologiske Selskab, Anæstesiafd. Hospital/sygehus: Københavns Universitet, Hvidovre Hospital Medforfattere: Sandra Rosemarie Viggers, Nicolai Helligsøe Bæk Medicinstuderendes viden om og interesse for katastrofemedicin kan øges med et tre dages kursus Introduktion: I Danmark findes ingen formel medicinsk uddannelse i katastrofemedicin, hverken præ- eller postgraduat. Læger, der ønsker at arbejde med katastrofemedicin, opnår kompetencer gennem kurser som Master of Disaster Management og gennem udsendelser med militær og hjælpeorganisationer. Anæstesilæger indgår ofte som en vigtig aktør i katastrofeberedskabet. På trods af dette findes der ikke, under speciallægeuddannelsen i anæstesiologi, et katastrofemedicinsk kursus. Brugen af simulationstræning er velkendt i det anæstesiologiske speciale og anvendes i stigende grad præ-graduat. Visse udenlandske universiteter anvender simulationstræning til at undervise studerende tidligt i katastrofemedicin. formål: At undersøge om et tre dages kursus kan øge medicinstuderendes interesse for katastrofemedicin, og om simulationsundervisning kan anvendes i denne sammenhæng. Metode: 62 medicinstuderende fra Danmark, alle medlemmer af Studerendes Anæstesiologiske ogTraumatologiske Selskab, samt fire fra søsterselskab i Norge, deltog i perioden 3.–5. Maj 2013 på et tre dages internatkursus på Vordingborg Kaserne. 84 · DASINFO · Oktober 2013 Kurset inkluderede: Fem workshops af 55 min. varighed, hvor udvalgte færdigheder blev trænet. Fem foredrag relateret til de efterfølgende scenarier og fem foredrag omhandlende andre aspekter af katastrofehåndtering.Tre full-scale simulationer: Flystyrt, kæntringsulykke og gaseksplosion af en times varighed afholdt i militært øvelsesterræn. Der blev i simulationerne anvendt figuranter, lydeffekter og kulisser. Beredskabsstyrelsen bidrog med en katastrofemedicinsk enhed, ligesom ambulancer, brandbiler og Røde Kors var en aktiv del af scenarierne. Efter hver simulation gennemgik kursisterne en debriefing inddelt i tre faser. Løbende blev spørgeskemaer til evaluering af undervisningen udleveret. Besvarelserne blev foretaget på en 5 points Lickert skala gående fra 1meget enig til 5- meget uenig. resultater: 69,4% (43/62) fandt, at undervisningen på kurset var meget relevant eller relevant for emnet ”katastrofemedicin”, og 95,2% (59/62) var meget enige eller enige i, at ”Traumedage 2013” har øget deres viden om katastrofemedicin. Figur 1 viser procentdelen af medicinstuderende, som er ”enige” eller ”meget enige” i udsagn om ”Traumedage 2013” og emnet ”Katastrofemedicin”. Diskussion: I en verden, hvor incidensen af såvel menneskeskabte- som naturkatastrofer stiger, øges behovet for læger med interesse indenfor katastrofemedicin.Tidlig introduktion og uddannelse kan tænkes at rekruttere læger med disse interesser til relevante specialer, herunder også det anæstesiologiske. Med en tidlig introduktion af katastrofemedicin kan færdigheder trænes gentagent, og således kan fortrolighed med disse færdigheder, inden de bliver nødvendige i verdens brændpunkter, opnås. Konklusion: Et tre dages internatkursus kan øge medicinstuderendes interesse for og viden om katastrofemedicin, og simulationstræning er en undervisningsform, som de studerende tager godt imod. | Posterkonkurrence | Abstract T Korresponderende forfatter: Sandra Viggers Email: [email protected] Afdeling: Studerendes Anæstesiologiske ogTraumatologiske Selskab Hospital/sygehus: Københavns Universitet/Hvidovre Hospital Medforfattere: Nicolai Helligsøe Bæk,Tobias Stenbjerg Lyngeraa Improving medical students'self-percieved competencies in emergency medicine Introduction: Medical students gain great theoretical knowledge through medical school but have only limited time in the clinic.This lack of clinical experience presents limitations for the transition from student to junior doctor and only a small part of the medical curriculum is devoted to the critically ill patient. As junior doctors often administer initial treatment this limited introduction to emergency medicine can be problematic for patient safety. Junior doctors do not necessarily feel that they posses or actually have the necessary competencies to identify these critically ill patients or even manage the initial treatment. Objective: To discover if a two-day course with combined theory, workshops and simulations offered to medical students can improve self-perceived competence in handling cardiac arrest and emergency medical and surgical care. Method: An intervention study was performed, where members of Students’ Society for Anaesthesia and Traumatology (SATS) was invited to participate. Students of all semesters in SATS could participate, however the course was designed to supplement the course in emergency medicine placed in the 12th semester. The intervention was a two – day course at Danish Institute for Medical Simulation.The course consisted of three lectures in ABCDE, medical emergencies and surgical emergencies. A total of two workshops in ABCDE and Advanced Life Support guidelines, and a total of 14 highfidelity simulations; 6 in cardiac arrest, 4 in medical and surgical emergencies respectively.The participants were asked to fill out pre- and post course questionnaire rating their abilities on a five-point Likert scale. The instructors and lecturers were all doctors or medical students with experience in medical simulation. results: A total of 46 (63%) participants filled in all questionnaires. A significant improvement was seen in selfperceived competence in both theoretical, practical and leadership regarding ABCDE and in emergency medical and surgical emergencies as well as cardiac arrest. Table 1 shows the one-way analysis of variance (ANOVA) results comparing pre, pre-post and post scores. Tukey post-hoc comparisons of the three groups indicate that the post-group scored significantly higher. Discussion: The limited clinical experience, low selfconfidence and competencies create challenges for the doctors, the departments and patient safety. There is a constant need to ensure patient safety by ensuring competencies early in the junior doctors career in recognition and treatment of the critically ill patient.The early introduction of this type of course may improve the performance of junior doctors. Conclusion: A 2-day course with combined theory and simulation improves self-perceived competencies in handling patients in need of emergency care. Future studies should be performed to investigate if the self perceived competence relates to performance. Table 1 – ANOVA results – Difference between groups Question F‐test Cardiac arrest – F(2,135)=22,25 Theoretical knowledge Cardiac arrest – Practical F(2,135)=28,44 abilities Cardiac arrest – Act as F(2,135)=34,73 teamleader Cardiac arrest – Manage F(2,135)=34,62 patient ABCDE – Theoretical knowledge ABCDE – Practical abilities ABCDE – Act as teamleader ABCDE– Can perform Emergency medicine – Theoretical knowledge Emergency medicine – Practical abilities Emergency medicine – Act as teamleader Emergency medicine – Manage patient Emergency surgery – Theoretical knowledge Emergency surgery – Practical abilities Emergency surgery – Act as teamleader Emergency surgery – Manage patient p p<0,0001 p<0,0001 p<0,0001 p<0,0001 F(2,135)=19,72 p<0,0001 F(2,135)=59,75 p<0,0001 F(2,135)=16,91 p<0,0001 F(2,135)=33,91 p<0,0001 F(2,135)=61,74 F(2,135)=53,49 F(2,135)=46,79 F(2,135)=34,12 p<0,0001 p<0,0001 p<0,0001 p<0,0001 F(2,135)=23,98 p<0,0001 F(2,135)=31,94 p<0,0001 F(2,135)=34,34 F(2,135)=33,28 p<0,0001 p<0,0001 Oktober 2013 · DASINFO · 85 | dAsAIMs forsknIngsInItIAtIV 2012 | DASAIMS fOrSKNINGSINITIATIV 2012 - STATUS Nedenfor ses status på de projekter, der modtog støtte fra DASAIMs Forskningsinitiativ 2012. Projekternes status vil ligeledes blive præsenteret på DASAIMs Årsmøde 14.-16. november 2013. A feasible strategy for preventing blood clots in critically ill patients with acute kidney Injury (fbI) Sian Robinson, M.B., B.S. 1, Aleksander Zincuk, MD 1, Ulla Lei Larsen, MD 1, Stine Zwisler, MD, Ph.d. 2, Karen Doris Boedker, MD 3, Jens Michelsen, MD 3, Marlene Ersgaard Jellinge, MD 3, PalleToft, MD, DMSc 1 1. Department of Anaesthesia and Intensive Care, Odense University Hospital, Sdr. Boulevard 29. Odense C, DK 5000, Denmark. 2. Department of Anaesthesia and Intensive Care, Svendborg Hospital, Valdemarsgade 53, 5700 Svendborg, Denmark. 3. Department of Anaesthesia and Intensive Care, Sydvestjysk Hospital Esbjerg, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg, Denmark. [email protected] Introduction The evidence from previous pharmacokinectic trials suggests that 40 mg subcutaneous (sc) enoxaparin once daily (QD) provides inadequate thromboprophylaxis for intensive care unit (ICU) patients[1-3]. ICU patients with acute kidney injury (AKI) while at increased risk of venous thromboembolism (VTE) are often excluded from such trials. We hypothesised that a dose of 1 mg/kg of enoxaparin sc QD would improve thromboprophylaxis in AKI patients on continuous renal replacement therapy (CRRT), without increasing the risk of bleeding. In addition, we aim to determine whether higher urine volumes while on CRRT, or lower neutrophil gelatinase-associated lipocalin (NGAL) levels in dialysis-free periods can be used as markers of renal recovery. Methods In an ongoing randomised double-blinded controlled trial at 3 ICUs across Denmark, we assign consecutive eligible critically ill adults with AKI into a treatment arm (1 mg/kg enoxaparin sc QD) or a control arm (40 mg enoxaparin sc QD) upon commencement of CRRT. An interim analysis will be conducted after the first 67 patients had been included in each group.The primary outcome is the occurrence of VTE. Secondary outcomes include anti-factor Xa activity, heparin-induced thrombocytopenia, bleeding, 86 · DASINFO · Oktober 2013 filter lifespan, ventilator free days, length of stay, mortality and the prediction ability of urine output and NGAL for successful discontinuation of CRRT.The inclusion process is expected to be complete by 2015. (Funded by the Danish Society of Anaesthesiology & Intensive Medicine’s research initiative , Odense University Hospital’s research grant, and the Lippmann Fund; EU Clinical Trials Register EudraCT Number: 2012004368-23.) references: 1. Mayr AJ, Dunser M, Jochberger S, Fries D, Klingler A, Joannidis M, et al. Antifactor Xa activity in intensive care patients receiving thromboembolic prophylaxis with standard doses of enoxaparin. Thromb Res. 2002;105:201-204. 2. Priglinger U, Delle KG, Geppert A, Joukhadar C, Graf S, Berger R, et al. Prophylactic anticoagulation with enoxaparin: Is the subcutaneous route appropriate in the critically ill? Crit Care Med. 2003;31:1405-1409. 3. Robinson S, Zincuk A, Larsen UL, Ekstrom C, Nybo M, Rasmussen B, et al. A comparative study of varying doses of enoxaparin for thromboprophylaxis in critically ill patients: double-blinded, randomised controlled trial. Crit Care. 2013;17:R75. | dAsAIMs forsknIngsInItIAtIV 2012 | Secondary Hyperalgesia Phenotypes Exhibit Different brain Activation Patterns During Noxious Stimulation Pereira MP, M.D.1,2, Werner MU, M.D., Ph.D., D.M.Sc.1, Larsson HBW, M.D. D.M.Sc3, Dahl JB, M.D., D.M.Sc., M.B.A.2, Asghar MS, M.D., Ph.D, MDMa2 1. Multidisciplinary Pain Center, Neuroscience Center, Rigshospitalet, Copenhagen University Hospitals, Copenhagen, Denmark 2. Department of Anaesthesia, Centre of Head and Orthopaedics, Copenhagen University Hospitals, Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark 3. Functional Imaging Unit, Glostrup Hospital, Copenhagen, Denmark Introduction Development of secondary hyperalgesia (SH) following a cutaneous injury is a centrally mediated event(1). Some individuals develop large SH-areas (high-sensitization responders [HR]), while others develop small SH-areas (low-sensitization responders [LR]).The size of SH-areas are reproducible and can be regarded as a phenotypic characteristic(2). It has been speculated that central sensitization phenotypes may have predictive value in propensity to develop both acute and persistent pain(2). No studies have compared brain activity in HR and LR during painful stimulation.The aim was to analyze differences in brain activity in the two groups during mechanical noxious stimulation of primary hyperalgesia (PH), SH, and non-hyperalgesic (NH) areas. Methods 40 healthy volunteers (20 HR and 20 LR) received a firstdegree burn injury (BI; 47ºC, 7 min, 9 cm2) on the lower leg.The SH-areas were assessed 100 min after the BI. In Fig 1. Pre-burn (baseline) neuronal activation Group analysis showing neuronal activation during pre-burn injury mechanical noxious stimulation in (a) HR and (b) LR. (c) Shows differences between HR and LR. Activity is displayed upon standardized inflated brain figures (red = regions-of-interest (ROI) with increased activation; blue = ROI’s with decreased activation). We found decreased activation in precentral gyrus (P<0.01) and superior temporal gyrus (P=0.04) in HR compared to LR. Oktober 2013 · DASINFO · 87 | dAsAIMs forsknIngsInItIAtIV 2012 | Fig 2. Differences in neuronal activation after BI Group analysis showing differences in neuronal activation between HR and LR after mechanical noxious stimulation. Stimulation sites are shown on the right side. (a) Between SH areas we found decreased activation in precuneus (P=0.04). (b) Between HR (SH-areas) and LR (outside the SH-areas (NH)) we found increased activation in the post-central gyrus (P<0.01), precuneus (P=0.02) and lingual gyrus (P<0.01). (c) Between primary hyperalgesia (PH) areas there was decreased activation in precentral gyrus (P<0.01). this functional MRI study, we measured neuronal activation by recording blood-oxygen-level-dependent (BOLD) signal during mechanical noxious stimulation (pain threshold by pin-prick (0.31 mm2, 1 Hz, 30s blocks)) before BI and after BI at different sites (PH-, SH- and NH-areas) results Significant differences in BOLD signal were observed between HR and LR at baseline (before BI) (Fig 1). After BI, there were significant differences between HR and LR during mechanical stimulation of the SH-, PH- and NH areas (Fig 2). Within each phenotype group, we recorded differences when comparing BOLD signal before BI to BOLD signal after BI in the SH-, PH- and NH-areas. No differences were found when comparing BOLD signal between SH and PH areas. 88 · DASINFO · Oktober 2013 conclusion HR compared to LR seems to differ in neuronal activation to mechanical stimulation.This may reflect differences in central sensitization across these two phenotypes, which may be linked to the susceptibility to development of acute and persistent pain. references: 1. Woolf CJ (2011) Central sensitization: implications for the diagnosis and treatment of pain. Pain 152: 52-15. S0304-3959(10)00584-1 [pii];10.1016/pain.2010.09.030 [doi] 2. Werner MU, Petersen KL, Rowbotham MC, Dahl JB (2013) Healthy volunteers can be phenotyped using cutaneous sensitization pain models. PLoS One 2013: e62733 | dAsAIMs forsknIngsInItIAtIV 2012 | Det autonome nervesystems betydning ved systemisk inlammation hos veltrænede og utrænede raske forsøgspersoner Janum S, Nielsen ST, Mehlsen J, Møller, K Baggrund resultater Tidligere studier har vist, at vagus-aktivitet reducerer det inflammatoriske respons via en subtype nicotinerg acetylcholin receptor. Veltrænede individer med et højt aerob ydeevne har øget vagustonus.Træningstilstandens betydning for det inflammatoriske respons hos mennesker er ikke tidligere undersøgt in vivo. LPS udløste temperaturstigning, takykardi, leukocytose og stigning i P-cortisol. Utrænede forsøgspersoner oplevede signifikant højere temperaturer efter LPS end veltrænede (mean area under the curve (AUC), uparret t-test: p < 0,05). Der var ingen signifikant forskel i ændringer i blodets indhold af leukocytter, p-cortisol eller vitalparametre fraset hjertefrekvens imellem grupperne. Transdermal administration af nikotin resulterede for nogle i subjektive symptomer, men påvirkede ikke vitalparametre eller paraklinik sammenlignet med kontrolsituationen. Analyse af interleukiner, cotinin (metabolit af nikotin) samt heart rate variability er undervejs. Metoder Tolv veltrænede (VO2max > 60 ml O2/kg/min) og otte utrænede (VO2max < 47 ml/O2/kg/min) raske frivillige forsøgspersoner blev inkluderet i et randomiseret, open-label cross-over studie. På to forsøgsdage fik forsøgspersonerne en bolus of LPS 2 ng/kg. Forud for én af disse forsøgsdage appliceredes er nikotinplaster (15mg/16hours). Forsøgsdagenes rækkefølge(+/÷ eller ÷/+ Nikotin) blev afgjort ved randomisering. Med faste intervaller blev vitalparametre, blod og subjektive symptomer registreret, og der blev udført kontinuerlig måling af heart rate variability. konklusion Resultatet tyder på, at utrænede individer udviser en mere udtalt temperaturstigning end veltrænede individer efter et standardiseret inflammatorisk stimulus. Vi afventer analyse af cytokiner i plasma for yderligere at belyse, om dette er udtryk for en reel forskel i det inflammatoriske respons. Ligeledes afventer vi analyse af heart rate variability. NEUrOLOGISK DySfUNKTION EfTEr HJErTESTOP - ET rOTTESTUDIE Niels Secher Baggrund Metode Den hyppigste årsag til død eller morbiditet efter genoplivning fra hjertestop er neurologisk skade. Dyrestudier har vist, at hjernens mikrocirkulation er kompromitteret efter hjertestop.Til trods for at makrocirkulation er genoprettet, er der områder hvor mikrocirkulationen ikke er tilstrækkelig til at sikre normal hjernefunktion. Humane studier har vist at den sublinguale mikrocirkulation er bedre hos patienter der overlever hjertestop. Hvordan den cerebrale mikrocirkulation udvikler sig over tid er ikke undersøgt. I en rottemodel vil hjertestop blive induceret ved asfyksi og rotten genoplives efter 10 min med ventilation, hjertemassage og adrenalin. Der måles kontinuerligt invasivt blodtryk, EKG, temperatur og blodgastal. Gennem et kranielt vindue kan hjernens mikrocirkulationen vurderes via optagelser af erytrocytternes passage gennem kapillærerne. Efterfølgende kan kapillærtæthed, andelen af perfunderede kar og flowforhold analyseres. formål I en rottemodel at undersøge om hjertestop udløser mikrocirkulatorisk dysfunktion i hjernen, der udvikler sig over tid. Ovenstående understøttes af højopløsnings MR scanning hvor perfusionsmålinger og MR spektroskopi bruges til at vurdere hjernens metabolisme. I blodet måles markører for endothelaktivering og inflammation. Oktober 2013 · DASINFO · 89 | dAsAIMs forsknIngsInItIAtIV 2012 | status Pilotforsøg er gennemført og dataindsamling til beskrivelse af mikrocirkulationen efter hjertestop er i gang. Perspektiver hjertestop er en bedre forståelse af de underliggende patofysiologiske mekanismer. Dette projekt angriber den cerebrale resuscitation efter hjertestop fra en ny vinkel og kan biddrage med viden om de mikrocirkulatoriske forhold i hjernen efter hjertestop. En forudsætning for at kunne forbedre behandlingen og mindske hjerneskaden hos patienter genoplivet efter Near infrared spectroscopy (StO2) and positron emission tomography (PET-CT) to detect tissue hypoperfusion during cardiopulmonary bypass Sisse AnetteThomassen, Benedict Kjærgaard, Aage Kristian Olsen Alstrup, Jørgen Frøkiær, Bodil Steen Rasmussen Patient’s scheduled for cardiac surgery is characterised by high co-morbidity, age and weight thus questioning the recommended calculated level of blood flow during cardiopulmonary bypass (CPB)(1). An adequate blood flow to all organs is the goal, but if hypoperfusion occurs it is well-established that blood flow to the different organs are divided into a hierarchy with the brain having the highest priority, followed by the kidneys, the gastrointestinal system and then the muscles. Cerebral oxygenation measured with near infrared spectroscopy (NIRS) is maintained over a wide range of blood flows during CPB supporting the fact of the cerebrum in the top hierarchy (2). The aim of the study is to investigate if NIRS can detect critical hypoperfusion in muscle tissue (StO2) by comparing these values of regional blood flow with PET-CT at two different and suboptimal blood flows during CPB in an animal model. Six pigs (80 kg) will be connected to normothermic CPB with blood flow 2.5 L/min/m2 in an hour will be rando- 90 · DASINFO · Oktober 2013 mized to a blood flow of either 2.0 L/min/m2 (group I) or 1.5 L/min/m2 (group II) for another hour and finally one hour with re-established normal blood flow of 2.5 L/min/ m2.The StO2 is will be placed over the large thigh muscle and a dynamic PET-CT will be performed to evaluate the blood flow in cerebrum, liver, and kidney and muscle tissue during each blood flow. A pilot study has been performed.The main study results will be presented at the Annual Meeting of DASAIM 2013. reference: 1. Murphy JM, Hessel II EA, Groom RC. Optimal perfusion during cardiopulmonary bypass: an Evidence-based approach. Anesth & Analg 2009; 108: 1394-1417. 2. Thomassen SA, Larsson A, Andreasen JJ, Bundgaard W, Boegsted M, Rasmussen BS. Should blood flow during cardiopulmonary bypass be individualized more than to body surface area? Perfusion 2011;26:45-50 | dAsAIMs forsknIngsInItIAtIV 2012| Incretin effect and insulin resistance in critically ill patients Signe Tellerup Nielsen1, Susanne Janum1,2, Rikke Krogh-Madsen1,3,Thomas P.J. Solomon4, Jens Juul Holst4 and Kirsten Møller1,5 1. Centre of Inflammation and Metabolism, Rigshospitalet, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen 2. Department of Anaesthesiology, Bispebjerg Hospital, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen 3. Department of Infectious Diseases and Rheumatology; Rigshospitalet, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen 4. Department of Biomedical Sciences, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen 5. Neurointensive Care Unit, Department of Neuroanaesthesiology, Rigshospitalet, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen Background Intensive care unit (ICU) patients may develop insulin resistance and hyperglycaemia, but the mechanisms are incompletely understood1.Type 2 diabetes (T2D), in which systemic inflammation is also present, is characterised by an impaired incretin effect, i.e., the phenomenon that endogenous insulin release is enhanced by oral as compared with intravenous glucose ingestion, due to the action of incretin hormones. If the incretin system is similarly affected in ICU patients, this may represent a potential target for glycaemic control. hypothesis Similar toT2D, critical illness is characterised by insulin resistance and a reduced incretin effect. Methods We investigated whether critical illness alters the incretin hormone response to an oral (OGTT) and a subsequent intravenous glucose tolerance test (IVGTT), which was titrated to yield an identical plasma glucose profile, in six nondiabetic (HbA1c<6.5%), mixed ICU patients (2 males, mean age 72 (range 61-84) yrs, mean APACHE II 33 points (SD 8.5)), and eight healthy age- and BMI-matched control subjects.The incretin effect was calculated as the relative difference in the area under the curve (AUC) for Se-insulin profiles during the IVGTT and the OGTT. results Compared to the healthy controls, ICU patients were insulin resistant as evaluated by an increased HOMA-IR and decreased Matsuda index; furthermore, the incretin effect was impaired (p<0.05). conclusion According to these preliminary results, the incretin effect is impaired in critically ill patients compared to healthy controls. We aim to include two additional ICU patients. Incretin effect in healthy controls, critically ill patients and patients withT2D2 reference list 1. Mizock, Best Practice & Research Clinical Endocrinol and Metabolism, Vol 15; 533-551, 2001 2. Nauck et al, Diabetologica, 29:46-52, 1986 Oktober 2013 · DASINFO · 91 | selskABerne | åbENT brEV TIL DASAIMS MEDLEMMEr OG DASAIMS bESTyrELSE DAOs bestyrelse finder, at det nu er nødvendigt at gøre opmærksom på DAOs formål og eksistens, da det tilsyneladende er glemt af DASAIMS bestyrelse og andre lægefaglige rådgivere for sundhedsstyrelsen og sundhedspolitikere. I DAOs vedtægter står der, at organisationens formål er at varetage medlemmernes faglige, økonomiske, organisatoriske og kollegiale interesser i det omfang, interesserne ikke varetages af en forhandlingsberettiget forening i lægeforeningen. I DASAIMs vedtægter står der: Selskabets formål er at fremme den videnskabelige og faglige udvikling af Selskabets discipliner samt yde rådgivning i uddannelsesog lægefaglige spørgsmål. Man må mene det er rimeligt, at det faglige/videnskabelige fælles selskab hører sine medlemmer, hvis der er områder, hvor man i bestyrelsen og de nedsatte udvalg ikke selv har ekspertise. I vedtægternes paragraf 4, stk. 2 står der da også: ”Alle udvalg arbejder efter et kommissorium godkendt af bestyrelsen. Antal medlemmer af udvalg fastsættes af bestyrelsen og fremgår af kommissoriet. Udvalgenes medlemmer vælges på generalforsamlingen. Bestyrelsen kan ved behov supplere de valgte udvalg ved udpegning af ekstraordinære medlemmer.” I DAO har vi igennem længere tid haft mange opgaver, der vedrører de praktiserende speciallæger i anæstesiologi. Der kan nævnes: • politisk er det besluttet, at Sundhedsstyrelsen skal føre tilsyn med private behandlingssteder, det være sig både privathospitaler/klinikker, men også alle praktiserende speciallægers klinikker, som jo er en del af primærsektoren, og til trods for at speciallægesektoren skal gennemgå akkreditering i lighed med sygehussektoren • der er lavet revision af specialevejledningen for anæstesiologi i Sundhedsstyrelsens regi • der laves og revideres praksisplaner i regionerne I disse sager får Sundhedsstyrelsen og politikere og embedsmænd i regionerne faglig rådgivning af kolleger i sygehussektoren og DASAIMs bestyrelse og forskellige udvalg under DASAIM. Da der tilsyneladende er meget lille kendskab til de opgaver der varetages af praktiserende speciallæger i anæstesiologi, skal her gives en kort beskrivelse: De praktiserende speciallæger i anæstesiologi består 92 · DASINFO · Oktober 2013 dels af speciallæger med fuldtidsydernumre og en del med hhv. 3-timersydernumre (”overlægeydernumre”) og deltidsydernumre. Der er både anæstesi og smertebehandling i anæstesiologisk speciallægepraksis. Anæstesi ifølge overenskomsten kun hos otologer til mindre indgreb og smertebehandling er simpel smertebehandling i form af lettere medicinregulering, blokadebehandling (tennisalbuer, skuldre etc.) og akupunktur. Der varetages ca. 45.000 anæstesier årligt i speciallægepraksis, langt overvejende til børn under 16 år (97% i 2012), hvoraf børn under 2 år i 2012 udgjorde 40% af det totale antal anæstesier. For de fuldtidspraktiserende speciallæger drejer det sig om anæstesi til mellem 1500 og 2500 børn/år. Til sammenligning bedøves skønsmæssigt 20-24.000 børn under 16 år i sygehusvæsenet om året. Nedenfor tabel over antal anæstesier i speciallægepraksis i foregående 4 år. anæstesi total heraf børn 0-15 år heraf børn 0-2 år 2009 2010 2011 2012 41469 40281 17607 46191 45101 20180 45809 44687 18501 44540 43407 17799 De operative indgreb, der er tale om, er langt overvejende tubulationer (dræn i ørerne), en del adenotomier og tonsillotomier, samt tonsillektomier og mindre indgreb som klip af tungebånd etc. Sammenfattende kan man ydermere anføre, at i modsætning til i sygehusvæsenet, er det i speciallægepraksis KUN speciallæger, der bedøver. Desuden varetages operationerne KUN af speciallæger, som også har meget stort volumen og dermed stor erfaring.Yderligere er patienterne (børnene) højt selekterede, da der kun bedøves ASA I og II. Med hensyn til smertebehandling er der også tale om en hel del patientkontakter, i 2012 drejer det sig om 63.538 kontakter, som fordeler sig som i tabel herunder: 1. konsultation 2. konsultation udvidet 1. kons senere kons total 9681 8810 562 44485 63538 | selskABerne | Der er også her en del misforståelser om, hvilke arbejdsopgaver der varetages mht. smertebehandling. Set fra vores synspunkt kan de praktiserende speciallæger tilbyde et vigtigt supplement til den behandling, der ydes i almen praksis og sygehusenes tværfaglige smerteklinikker og konkurrerer IKKE med de tværfaglige smerteklinikker eller forsinker henvisninger hertil. DAO er på de praktiserende speciallægers vegne meget interesserede i samarbejde og står gerne til rådighed med oplysninger, møder gerne op og deltager gerne i de forskellige udvalgs arbejde. Vi vil gerne tro, at grunden til at det endnu ikke har været muligt, kun skyldes ukendskab til sektoren og ikke uvilje eller ukollegialitet. Sammenfattende kan siges at de praktiserende speciallæger har mange patientkontakter og det undrer derfor DAO meget, at vi trods gentagne henvendelser, ikke har haft succes med at komme i dialog med DASAIM. Vi undrer os også over, at DASAIM og mange af vores kolleger på hospitalerne finder det rimeligt at udtale sig til Sundhedsstyrelsen og politikere om forholdene i speciallægepraksis, da der er et åbenbart ukendskab til emnet, og da vi samtidigt ikke har haft en eneste henvendelse mhp. at udvide kendskabet. Venlig hilsen DAOs bestyrelse: Ivan Bo Nielsen, Frederikshavn Karsten Bjerre-Jepsen, Rungsted Kyst Carl Johan Erichsen, Lyngby Annette Freudendal-Pedersen, Værløse KOMMENTAr TIL DAO’S åbNE brEV TIL DASAIM’S MEDLEMMEr OG bESTyrELSE Bestyrelsen er glad for DAO’s interesse for det arbejde, der foregår i udvalgene under DASAIM. DAO føler desværre, at de er en overset forening i DASAIM’s bestyrelses bevidsthed; dette er absolut ikke tilfældet. et udvalg. Konklusionen på diskussionen i DASAIM’s bestyrelse var, at vi ville bringe emnet op på generalforsamlingen for at få en tilkendegivelse af, hvordan vi bedst sikrer at alles interesser bliver tilgodeset. Bestyrelsen har på et bestyrelsesmøde diskuteret en henvendelse fra DAO, hvor DAO ønskede ad hoc deltagelse i udvalgsarbejde med henvisning til vedtægternes Stk. 2.2, hvor bestyrelsen kan udpege ekstraordinære medlemmer. DAO anfører selv nogle arbejdsopgaver, hvor de føler at de burde deltage i udvalgsarbejde. Bestyrelsen mener, at de emner kun er en mindre del af de respektive udvalgs arbejde og har den holdning, at medlemmer til et udvalg skal udpeges på demokratisk vis og det sikres bedst ved at man stiller op til et udvalg og vælges på generalforsamlingen. Med hensyn til Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder har DAO selvstændigt været indkaldt til møde i Sundhedsstyrelsen. Specialevejledningen sigter primært på landets hospitaler og ikke speciallægepraksis, hvilket bevirker at bestyrelsen ikke har fundet det relevant at inddrage DAO særskilt. Sammenfattende vil vi opfordre DAO’s medlemmer til at stille op på generalforsamlingen til de relevante udvalg, således at vi får en så bred repræsentation som muligt. Det må være i alle medlemmers interesse, at de udvalg, DASAIM har nedsat er valgt på generalforsamlingen og derfor vil det i praksis være meget sjældent at det kan blive aktuelt at udpege ekstraordinære medlemmer af Susanne Wammen Formand DASAIM På DASAIMs Bestyrelses vegne Oktober 2013 · DASINFO · 93 | sAts trAuMedAge | SATS TrAUMEDAGE 2013 – KATASTrOfEMEDICIN Sandra Viggers, Formand Studerendes Anæstesiologsike &Traumatologiske Selskab København Monika Afzali, PR-ansvarlig Studerendes Anæstesiologiske &Traumatologiske Selskab København Den 3.-5. maj 2013 var Studerendes Anæstesiologiske ogTraumatologiske Selskab (SATS) i København vært forTraumedage om katastrofemedicin på Vordingborg Kaserne. Der deltog i alt 66 kursister, primært medlemmer fra SATS i København. De øvrige deltagere var medlemmer fra SATS i Århus og Odense og 4 medicinstuderende fra søsterforeningen iTromsø, Norge. På kurset var repræsenteret studerende fra 1. semester bachelor til 6. semester kandidat. Planlægningen af arrangementet startede allerede i starten af 2011 og med økonomisk støtte fra bl.a. DASAIM, FYA ogTrygfonden blev budgettet på 245.000 kr. og dermed stort nok til et 3-dages internatkursus med program fra tidlig fredag morgen til sen søndag eftermiddag. Udover den økonomiske støtte, bidrog bl.a. også Beredskabsstyrelsen og Røde Kors med såvel store mængder udstyr som mandskab. Arrangørgruppen bestod af 21 medlemmer af SATS København. Undervisningen blev foretaget af 21 frivillige instruktører og foredragsholdere, der bestod både af anæstesilæger, yngre læger, ortopædkirurger, paramedicinere, politifolk samt en enkelt historiker. Formålet med arrangementet var at introducere deltagerne til katastrofemedicin samt at præsentere og træne de færdigheder, der ikke kun er essentielle i forbindelse med katastrofer, men også anvendelige i den kliniske hverdag. Programmet strakte sig over 3 dage med 10 foredrag, 5 workshops og 3 full-scale simulationer. Arrangementet blev løbende evalueret og 62 ud af de 66 deltagere udfyldte evalueringsskemaerne. Foredragene var både af faglig karakter relateret til de efterfølgende scenarier samt omhandlede andre områder af katastrofehåndtering. Den workshopbaserede undervisning indeholdt ABCDE-gennemgang, triagering, spineboard, radiokommunikation og klargøring til transport. Scenarierne i full-scale simulationerne omhandlede flystyrt, kæntringsulykke og gaseksplosion. Simulatio- 94 · DASINFO · Oktober 2013 nerne varede en time, eksklusiv efterfølgende debriefing og blev afholdt i militært øvelsesterræn. I simulationerne indgik ca. 30 figuranter, Beredskabsstyrelsen katastrofemedicinske enhed og Røde Kors’ internationale kommunikationsenhed. De fleste medicinstuderende har efterhånden stiftet bekendtskab med simulationstræning, således havde også 74,2% (46/62) af deltagerne prøvet simulationstræning tidligere, herunder 28,8% (19/27) mere end 3 gange. I evalueringen af kurset angav 100% (62/62) simulationstræning som en effektiv måde til at lære at integrere teori og praksis. Alle tre scenarier var forudgået af en forelæsning, der relaterede specifikt til dette emne. Ved afslutningen af hver forelæsning blev deltagerne præsenteret for en video lavet til formålet, der kort beskrev den ulykke de ville blive sendt ud til som en nyhedshistorie. Herefter blev kursisterne transporteret i militærets busser til øvelsesterrænet, hvor de blev modtaget af deres instruktørhold. På skadesstedet var der lagt stor vægt på, at det skulle fremstå realistisk og der var således flyvragdele udlånt af Københavns Lufthavne, gamle biler, redningsflåder mv. placeret rundt omkring i terrænet. Et privat brandog ambulancefirma bidrog til øvelsen med både biler og mandskab og kunne hjælpe deltagerne med at transportere tilskadekomne fra skadested til Beredskabsstyrelsens nødhospital. På skadesstederne, var der også gjort brug af andre rekvisitter til at øge realismen. Professionelle lydfolk sørgede for at der på hele scenarieområdet kunne høres sirener, lyden af helikoptere i luften, skrig mv. Dette udfordrede i høj grad den kommunikation som kursisterne skulle have både med hinanden, men også med Røde Kors og andet redningspersonale. For at skabe yderligere stemning blev der også gjort brug af kontrolleret ild og røg. De to første scenarier var præsenteret i programmet, hvorimod det sidste scenarie var et overraskelsesscenarie, hvor kursisterne pludselig blev afbrudt midt i forelæsningen og informeret om, at deres hjælp var ønsket ved en gaseksplosion i Næstved. | sAts trAuMedAge | I nedenstående tabel ses andel af kursister, der var meget enige eller enige i at det faglige niveau for hhv. Foredrag og workshops var passende: Det faglige niveau for foredraget var passende Det faglige niveau for workshoppen var passende ABCDE & Akuttaske Sikkerhed & Triagering Trafik & Infrastruktur Hypothermi & drukning Eksplosion, sprængning og decelleration 80,6% 82,3% 95,2% 66,1% 93,5% ABCDE & Akuttaske Sikkerhed &Triagering Spineboard & Halskrave Radiokommunikation Klargøring til transport &Tourniquet 90,3% 85,5% 93,5% 82,3% 79,0% I alt 69,4% (43/62) fandt, at undervisningen på kurset var meget relevant eller relevant for emnet ”katastrofemedicin”, og 95,2% (59/61) var meget enige eller enige i, at ”Traumedage 2013” har øget deres viden om katastrofemedicin. I alt 100% (62/62) af kursisterne har angivet at de har fået øget deres interesse for katastrofemedicin og 82,3% (51/62) mener at der mangler undervisning vedr. katastrofemedicin på medicinstudiet. Som studerende er vi særligt stolte over, at det lykkedes os at stable et så stort projekt på benene. Hele processen med fondssøgning, lokalitetsbestemmelse, scenariedesign, udstyrsanskaffelse- og fremstilling mv. var særdeles tidskrævende og meget lærerig. SATS vil gerne takke DASAIM og FYA for den generøse støtte såvel økonomisk, som den frivillige underviserdeltagelse i forbindelse med arrangementet og ser frem til at lave endnu flere projekter der er med til allerede tidligt i de studerendes karriere at præsentere anæstesien som et alsidigt og interessant speciale. tAk Bestyrelsen i SATS vil også gerne takke arrangørgruppen bagTraumedage 2013 for alt deres tid og engagement. Økonomiske støtte fraTrygfonden, Østifternes forening, Falck, FADL, KU, FALCK, samt FYA og DASAIM. Oktober 2013 · DASINFO · 95 Tirsdag den 19. november 2013, kl. 15.30-18.00 Rigshospitalet, auditorium 2 15.30 - 15.35 Åbning Klinikchef, dr.med. Jakob Trier Møller, Anæstesi- og operationsklinikken, HOC, Rigshospitalet 15.35 - 15.50 Hvem er Erik - en faglig vinkel Professor, overlæge, dr.med. Lars S Rasmussen, Anæstesi- og operationsklinikken, HOC, Rigshospitalet 15.50 - 16.35 Hyperbaric Oxygen and Neuroplasticity - thermodynamic view and clinical data Dr. Shai Efrati, Head of Research & Development unit, Head of the Hyperbaric Institute, Assaf-Harofeh Medical Center, Israel 16.35 - 16.55 Strålebehandling af hoved-hals-kræft: Helbredelse, men ikke uden komplikationer Professor, overlæge, dr.med. Lena Specht, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet 16.55 - 17.10 Hyperbar oxygenbehandling af senfølger til strålebehandling af hoved-hals cancer Tandlæge, ph.d., Lone Forner, Anæstesi- og operationsklinikken, HOC, Rigshospitalet 17.10 - 17.40 Erik og Grønland Chefkonsulent, cand.polit. N.O. Coops Olsen 17.40 - 17.55 Om Erik - Det internationale samarbejde - INFECT - person og kollega Overlæge, dr.med. Ole Hyldegaard, Anæstesi- og operationsklinikken, HOC, Rigshospitalet 17.55 - 18.00 Afrunding Klinikchef, dr.med. Jakob Trier Møller, Anæstesi- og operationsklinikken, HOC, Rigshospitalet 18.00 - Reception | legAter | LEGATEr dansk selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins fond Fondens formål er at fremme dansk anæstesiologi videnskabeligt og fagligt under følgende former: • Uddeling af disponibelt beløb efter bestyrelsens skøn, som anerkendelse for et originalt videnskabeligt arbejde eller bemærkelsesværdig faglig indsats • Ydelse af tilskud til studierejser til yngre anæstesiologer, som har ydet en videnskabelig indsats eller til anæstesiologer, som ønsker at studere specielle emner • Afholdelse af en ”Erik Husfeldt-forelæsning” ved et af DASAIMs møder •Ydelse af tilskud til invitation af udenlandske foredragsholdere Ansøgningen stiles til fondens bestyrelse og fremsendes til Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins Fond, att.: Advokat Keld Parsberg, Bredgade 23, 1260 København K. Ansøgningsfristen er 30. april og 30. september. oberstinde kirsten Jensa la cours legat Legatet skal anvendes til undersøgelse og forskning af rygmarvsanæstesi, herunder specielt risikoen for og behandling af opstået lammelse og følgetilstande. Såfremt der på grund af udeblevne ansøgninger til det ovennævnte formål, kan legatets afkast anvendes til forskning vedrørende centralnervesystemets funktion i relation til anæstesi. Legatet uddeles to gange årligt til enkeltpersoner, institutioner, institutter eller etablerede forskningsprojekter, hvor dette måtte skønnes at være i overensstemmelse med legatets formål. Uddeling sker i portioner efter legatbestyrelsens skøn. Ansøgningsfristen er 30. april og 30. september. Der foreligger ikke ansøgningsskemaer. Ansøgningen sendes til Jensa la Cours Legat, att.: Advokat Keld Parsberg, Bredgade 23, 1260 København K. lippmann fonden Lippmann Fonden (oprindelig S&W fonden) blev oprettet i 1977 af nu afdøde direktør for Simonsen &Weel, Ole Lippmann, kendt bl.a. fordi han gav anæstesi til Erik Husfeldt’s første pneumonektomi på Rigshospitalet. Fonden støtter bl.a. lægevidenskabelige, humanitære og almennyttige formål. I mange år har Lippmann Fonden hvert år doneret kr. 50.000 til Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin mhp. støtte til forskning indenfor anæstesiologien. Ansøgninger vedr. disse 50.000 kr. sendes i elektronisk format til formanden for DASAIM (chair@dasaim. dk). Uddelingen finder sted i forbindelse med den årlige Husfeldt-forelæsning. Der bliver uddelt 1-4 portioner, primært til udgifter i forbindelse med uddannelse og studier i udlandet. Der gives ikke støtte til rejseudgifter til kongresrejser og lignende, hvor man ikke er aktiv deltager. Ansøgningsfrist er 1. oktober. Der foreligger ikke ansøgningsskema. Lippmann Fonden kan imidlertid også søges direkte. Udover ovennævnte støtter Lippmann Fonden generelt yngre sundhedsforskere (inklusiv anæstesisygeplejersker og anæstesilæger), der arbejder med mindre, overskuelige, men originale kliniske projekter, hvortil det erfaringsmæssigt kan være vanskeligt at opnå støtte fra større fonde og som ofte ikke kan opnå støtte indenfor rammerne af det etablerede sundhedsvæsen. Dog støttes kongresrejser og lignende kun i særlige tilfælde, f. eks. når der er tale om fremlæggelse af væsentlige originale danske forskningsresultater. Undtagelsesvis støttes også ansøgninger vedr. orlov til færdiggørelse af disputats (men ikke ph.d.). Ansøgninger til denne del af fonden stiles til fondens bestyrelse og fremsendes til Advokat Henrik Wedell-Wedelsborg, Advokatfirmaet Bruun & Hjejle, Nørregade 21, 1165 København K. Der foreligger ikke ansøgningsskemaer. Ansøgningsfrister er 1/5 og 1/10. Professor, overlæge sophus h. Johansens fond af 23. august 1981 Fra ovennævnte fond kommer et beløb til uddeling i én eller flere portioner. Fonden yder støtte til yngre lægers forskning inden for anæstesiologien, dvs. anæstesi, intensive terapi, smertebehandling og præhospital behandling. Ansøgning sendes til overlæge Doris Østergaard, anæstesiologisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev senest den 1. oktober. Uddelingen finder sted i forbindelse med DASAIM’s generalforsamling. holger og ruth hesses mindefond Fondens formål er at yde støtte til forskning og udvikling inden for naturvidenskaberne. Støtte ydes primært til forskning og udvikling af metoder og apparatur inden for anæstesiologien eller til akut behandling af lunge- og kredsløbsproblemer. Legatet uddeles til enkeltpersoner eller institutioner i få portioner. Der foreligger ikke specielle ansøgningsskemaer, men ansøgning med kortfattet beskrivelse af projekt inkl. budget, tidsplan, kortfattet curriculum samt oplysninger om evt. ansøgning om støtte fra andre steder. Ansøgning i 3 eksemplarer sendes til Holger og Ruth Hesses mindefond, c/o Inga Hesse Kovstrup, Brandsøvej 17, Skærbæk, 7000 Fredericia. Ansøgningsfrist 1. oktober. Ansøgningsmaterialet vil blive behandlet fortroligt. Såfremt legatet tilfalder en anæstesiolog, finder uddelingen sted i forbindelse med DASAIM’s årsmøde. Oktober 2013 · DASINFO · 97 | legAter | læge fritz karners og hustru edith karners fond Professor, dr.med. Bjørn Ibsens fond Læge Fritz Karners og hustru Edith Karners fond til fremme og optimering af det operative patientforløb Fondens formål er at virke til fremme og optimering af det operative patientforløb ved at yde støtte og bistand til forskning og behandling med speciel interesse i smertereduktion, nedsættelse af rekonvalescens, reduktion i komplikationer, samt tidlig hjemsendelse fra hospital. Uddeling af disponibelt beløb i henhold til fundatsen sker efter bestyrelsens skøn én gang årligt med uddeling af legatet i forbindelse med DASAIMs årsmøde (- såfremt legatet tilfalder en anæstesiolog). Ansøgningsfrist er 12. oktober. Ansøgningsskema findes på hjemmesiden for anæstesiologisk afd., Hvidovre Hospital. Fondens formål er at støtte almennyttige - specielt videnskabelige - og æstetiske formål. Ansøgningen stiles til Fondsbestyrelsen og sendes til advokat Keld Parsberg, Bredgade 23, 1260 København K. Der foreligger ikke ansøgningsskemaer. Ansøgningsfrist 1/10. DASAIMS OffICIELLE E-MAILADrESSEr Bestyrelsen ............................... [email protected] sekretariat ................................ [email protected] Anæstesiudvalget ..................... [email protected] thoraxanæstesiudvalg ............... [email protected] Børneanæstesiudvalget.............. [email protected] uddannelsesudvalget ................. [email protected] etisk udvalg............................... [email protected] udvalgsformændenes adresser: .... [email protected] Intensiv medicin udvalg ............. [email protected] Webmaster................................ [email protected] It udvalg ................................... [email protected] kasserer.................................... [email protected] kronisk smerteudvalg................. [email protected] redaktør af dAsInfo ................. [email protected] neuroanæstesiudvalg ................ [email protected] ueMs-repræsentant................... [email protected] obstetrisk anæstesiudvalg.......... [email protected] Bestyrelsens sekretær................ [email protected] Postmaster ................................ [email protected] fYA’s hjemmeside ...................... www.fya.nu Præhospital udvalg .................... [email protected] Kommende DASAIM årsmøder: DASAIMs Årsmøde 2013: 14.-16. november (København) DASAIMs Årsmøde 2014: 13.-15. november (København) DASAIMs Årsmøde 2015: 12.-14. november (København) DASAIMs Årsmøde 2016: 10.-12. november (København) 98 · DASINFO · Oktober 2013 INTENSIV SYMPOSIUM 2014 Hindsgavl Slot, Middelfart fredag d. 24. januar - lørdag d. 25. januar Fredag d. 24. januar 2014 09.00 - 10.00 10.00 - 10.10 Registrering. Udstilling. Kaffe og rundstykker Velkomst v/ Marianne Simonsen Sepsis 10.10 - 10.55 10.55 - 11.40 11.40 - 11.50 11.50 - 12.00 12.00 - 13.00 Surviving sepsis guidelines 2012 v/ Richard J. Beale Evidence behind the SSC guidelines v/ Jukka Takala Diskussion Orientering om de nationale rekommandationer v/ Bjarne Dahler-Eriksen Udstilling og frokost Hæmodynamik 13.00 - 13.45 13.45 - 13.55 13.55 - 14.25 14.25 - 15.10 15.10 - 15.55 15.55 - 16.05 16.05 - 16.35 Fluids and vasopressors v/ Jukka Takala Diskussion Udstilling og kaffe Non-invasiv monitorering v/ Michelle Chew Invasiv monitorering v/ Richard J. Beale Diskussion Udstilling og kaffe Igangværende multicenterstudier 16.35 - 16.45 Non-sedation v/ Palle Toft 16.45 - 16.50 Diskussion 16.50 - 17.00 Stress ulcer prophylaxis in ICU v/ Morten Hylander Møller 17.00 - 17.05 Diskussion 17.05 - 17.15 Conservative vs. liberal luid volume in septic shock v/ Peter Hjortrup 17.15 - 17.20 Diskussion 17.20 - 17.35 Nyt fra Dansk Intensiv Database v/ Christian Fynbo Christiansen Kl. 20.00 - Middag Lørdag d. 25. januar 2014 09.00 - 09.45 09.45 - 09.55 09.55 - 10.40 10.40 - 10.50 10.50 - 11.20 End of life decision v/ Jukka Takala Diskussion Smerter og smertebehandling på intensiv v/ Lone Nikolajsen Diskussion Udstilling og kaffe Fire unge forskere 11.20 - 12.20 T.b.a. 12.20 - 12.50 Udstilling og frokost De ire professorer om året der gik 12.50 - 13.50 T.b.a. 13.50 - 14.00 Diskussion 14.00 - 14.10 Afslutning v/ Marianne Simonsen Tilmelding: Mødeafgift: Sidste frist: Yderligere info: Til Bolette Herskind på [email protected] . Tilmeldingen er bindende og registreres på det tidspunkt, mødeafgiften indbetales. Der er begrænset deltagerantal. Deltager uden ledsager: kr. 3.000,00,- Deltager med ledsager: kr. 4.200,00,Beløbet indbetales på bankkontonr.: 7670 - 4406075. Mødeafgiften inkluderer mødedeltagelse, overnatning i enkeltværelse (deltager uden ledsager) eller dobbeltværelse (deltager med ledsager), måltider incl. middag fredag aften. Antallet af værelser på Hindsgavl Slot er begrænset og fordeles i den rækkefølge, mødeafgiften modtages. Deltagere, der ikke får værelse på Hindsgavl, bliver indlogeret på hotel i nærheden. HUSK at opgive navn, e-mailadresse, stilling og adresse ved indbetalingen. Tilmelding og indbetaling senest d. 1. december 2013 Fås hos Marianne Simonsen på [email protected] - tlf. 8722 2170 DASAIM, Rigshospitalet, AN/OP, HOC 4231, 2100 København Ø ID-nr. er 42922 H H D D H H I I F PDM F D PDM M D M B B D M A SIT I
