Download בקשות לסיוע בדנית-8.12.2020

Til:
Om: Bistandsprogrammer.
Kære hr. / frue,
Den 10. august 2018 sluttede jeg mig til en social
bevægelse kaldet "Overvinde" - en bevægelse, der søger
at fremme status, livskvalitet og rettigheder for de
"gennemsigtige handicappede" - mennesker som mig,
der lider af medicinske problemer og alvorlige
handicap, som er ikke iøjnefaldende synlige - og lider
følgelig meget omfattende benægtelse af rettigheder.
Jeg har hørt, at store teknologivirksomheder som
Google, Facebook eller Amazon kører sociale
hjælpeprogrammer - som disse organisationer kan
ansøge om økonomisk bistand til, som testes i henhold
til kriterier og kriterier, der er fastsat af disse
virksomheder.
Jeg leder efter mere detaljerede oplysninger om disse
hjælpeprogrammer.
Med venlig hilsen,
Assaf Binyamini,
Costa Rica gade 115,
Indgang A-lejlighed 4,
Kiryat Menachem,
Jerusalem,
ISRAEL, postnummer: 9662592.
Telefonnumre: hjemme- 972-2-6427757.
Mobile-972-58-6784040.
faxnummer-972-77-2700076.
Efter Scriptum.
1. Grundlæggeren af "Get Over" -bevægelsen, jeg
sluttede mig til, og den person, der stadig driver
den i dag, er fru. Tatiana Kadochkin, som du kan
kontakte telefonnummeret 972-52-3708001 med.
Telefonkontakt med hende er mulig søndag til torsdag
mellem kl. 11.00 og 20.00 ISRAEL tid bortset fra
jødiske helligdage og forskellige israelske helligdage.
Nedenfor er et link til vores hjemmeside:
https://www.nitgaber.com/
2. Her er nogle forklarende ord om vores bevægelse,
som de dukkede op i pressen:
Tatiana Kadochkin, en almindelig borger, besluttede at
danne bevægelsen "Overvinde" ved hjælp af det, hun
kalder "gennemsigtig handicappet." Indtil videre har
omkring 500 mennesker fra hele landet samlet sig til
deres bevægelse. I et interview med Channel 7 Diary
taler hun om projektet og de handicappede, der ikke
modtager ordentlig og tilstrækkelig hjælp fra de
relevante parter, bare fordi de er gennemsigtige.
Ifølge hende kan den handicappede befolkning opdeles
i to grupper: handicappede med kørestole og
handicappede uden kørestole. Hun definerer den anden
gruppe som "gennemsigtig handicappet", fordi hun
siger, at de ikke modtager de samme tjenester som
handicappede med en kørestol modtager, selvom de
defineres som 75-100 procent handicap.
Disse mennesker, forklarer hun, kan ikke tjene til livets
ophold alene, og de har brug for de ekstra ydelser, som
handicappede med kørestole har ret til. For eksempel
modtager de gennemsigtige handicappede en lav
invalidepension fra Nationalforsikringsinstituttet,
modtager ikke visse tillæg som f.eks. Ydelser til
specielle tjenester, escortgodtgørelse, mobilitetsydelse,
og de får også en lavere godtgørelse fra
Boligministeriet.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Kadochkin er disse
gennemsigtige handicappede sultne på brød på trods af
forsøget på at hævde, at der i Israel i 2016 ikke er
nogen, der er sultne på brød. Undersøgelsen, hun
gennemførte, siger også, at selvmordsraten blandt dem
er høje. I den bevægelse, hun grundlagde, arbejder hun
for at inkludere gennemsigtige handicappede på
ventelister til offentlige boliger. Dette skyldes, at hun
siger, at de normalt ikke kommer ind på disse lister,
selvom de formodes at være kvalificerede. Hun holder
ganske mange møder med Knesset-medlemmer og
deltager endda i møder og diskussioner af relevante
udvalg i Knesset, men hun siger, at de, der kan hjælpe,
ikke lytter, og lytterne er i opposition og derfor ikke kan
hjælpe.
Hun opfordrer nu flere og mere "gennemsigtige"
handicappede til at slutte sig til hende og kontakte
hende, så hun kan hjælpe dem. Efter hendes opfattelse,
hvis situationen fortsætter som den er i dag, vil der ikke
være nogen flugt fra en demonstration af handicappede,
der vil kræve deres rettigheder og de grundlæggende
levevilkår.
3. Mit ID-nummer: 029547403.
4. Mine e-mail-adresser: [email protected]
eller: [email protected] eller:
[email protected] eller:
[email protected] eller:
[email protected] Or:
[email protected]
5. Den terapeutiske ramme, hvor jeg befinder mig:
Reut Association - Avivit Hostel,
6 Avivit Street,
Kiryat Menachem,
Jerusalem, postnummer: 9650816.
Telefonnumre på hostelkontorerne:
972-2-6432551. Eller: 972-2-6428351.
Vandrerhjemmets e-mail-adresse: [email protected]
6. Jeg bliver behandlet af en socialrådgiver fra Avivit
hostel.
7. Den huslæge, som jeg overvåges med:
Dr. Brandon Stewart, "Clalit Health Services "
Promenade Clinic,
6 Daniel Janowski Street,
Jerusalem, postnummer: 9338601.
Et telefonnummer på klinikkontorer: 972-2-6738558.
Faxnummeret på klinikkontorer: 972-2-6738551.
8. Alder: 48. Civilstand: Single.
9. In-home computer type / model
10. Mere om denne kildetekst:
Processor Intel (R) Core (TM) i5-3470 CPU @ 3,20
GHz
Installeret hukommelse (RAM): 8,00 GB
(GB 7.88 kan bruges)
System Type-64-bit operativsystem, processorbaseret
x64
Computernavn: 111886-PC
Jeg lejer det fra dag ét
Mandag den 30. december 2019 fra
"Computeradaptere" Selskab.
11. Jeg bruger operativsystemet: windows 10
12. Jeg surfer på nettet ved hjælp af en browserkrom
og bruger betydelig forstørrelse af skærmkarakterer
på grund af et synsproblem.
13. Min internetudbyder: Hot.
14. Fødselsdato: 11.11.1972
15. Jeg vil bemærke, at jeg er en person, der taler
hebraisk - og min viden om andre sprog er meget
begrænset. Bortset fra mellemlang til lavt niveau
engelsk og meget lavt niveau fransk, har jeg ingen
yderligere viden på dette område. Jeg hyrede hjælp
fra et privat oversættelsesfirma til at skrive dette
brev.
16. Her er en social rapport skrevet om mig i året
2011:
* Jeg vil gerne påpege, at jeg ankom til rehabilitering på Kfar Shaul Psykiatriske Hospital i
Jerusalem den 8. marts 1994 og ikke i 2004, som fejlagtigt blev skrevet i denne rapport.
28. juni 2011
Til: M.G.A.R. Selskab.
Re: Assaf Binyamini, Id. 29547403 - Psykosocial rapport
Generel baggrund: Assaf blev født i 1972, ungkarl, bor alene i en lejlighed på HaRakefet St.
under status som beskyttet bolig (beskyttet bolig) på vegne af en rehabiliteringskurv, lever
han ved hjælp af et handicapydelse på baggrund af et mentalt handicap.
Assaf er den ældste søn i en familie bestående af fire personer. Hans forældre skiltes, da
han var otte år gammel, forholdet mellem hans forældre under deres ægteskab beskrives
som hårde. Faderen giftede sig igen, og Assaf havde tre halvsøskende fra dette ægteskab.
Efter skilsmissen forblev Assaf hos sin mor og hans søster.
Siden sin barndom led Assaf af følelsesmæssige og motoriske vanskeligheder. Efter et skift
af bopæl i en alder af 4 stoppede han med at tale. Han blev henvist til psykoterapi i en
terapeutisk børnehave. Assaf var et stille barn, der plejede at isolere sig, han tilbragte
eftermiddagstimerne med at læse historiebøger, arbejdede på computere, hans eneste
sociale aktivitet var inden for rammerne af skakspil.
I løbet af sin ungdomsår forværredes hans mentale helbredstilstand alvorligt, han udviklede
forfølgelsesforstyrrelser (ulæselig), blandt andet mod sin fars kone. Et selvmordsforsøg blev
udstillet, og han blev indlagt flere gange på Geha Mental Health Center. Et forsøg på at
rehabilitere ham blev udført på et hostel i Petah Tikva, men det mislykkedes. Fra denne
alder var han ikke længere integreret inden for nogen rammer, han var et socialt afvist barn,
hans mærkelige opførsel forårsagede også stor aggression fra hans omgivelser over for
ham, og dette forværrede hans tilstand endnu mere.
I sine tidlige 20'ere led Assaf af forskellige symptomer, hvoraf de vigtigste var obsessivekompulsive, hvilket også omfattede selvskade - sådanne manifestationer af fysisk selvskade
vendte aldrig tilbage på denne måde, men i øjeblikket gør Assaf ondt sig selv ved hjælp af
den måde, han bruger på for at klare samfundet og den virkelighed, der omgiver ham (og
vedrørende dette emne - yderligere information vil blive givet i efterfølgeren).
I 2004 blev Assaf indlagt på rehabiliteringsafdelingen i Kfar Shaul, og derfra flyttede han til
en beskyttet bolig sammen med ledsageren fra Enosh Mental Health Association. I løbet af
de år, hvor han blev behandlet på rehabiliteringsafdelingen, blev hans tilstand forbedret, de
obsessive-kompulsive symptomer svækket markant, og der blev ikke observeret noget
psykotisk indhold såsom vrangforestillinger eller hallucinationer. Assaf blev eskorteret af
rehabiliteringsteamet på Kfar Shaul Psychiatric Hospital, han fortsatte med at modtage
ledsagelse i sin bopæl gennem Enosh Mental Health Association, han modtog psykiatrisk
behandling, hans mentale sundhedstilstand er stabiliseret og han bor uafhængigt inden for
samfundet.
Assaf arbejdede frivilligt i flere år på Nationalbiblioteket i Israel, men alligevel forlod han på
grund af en forværring af hans fysiske tilstand. . Bagefter arbejdede Assaf i omkring et og et
halvt år i Ha'Meshakem Sheltered Company (2005 - 2006). Han rejste på grund af
vanskeligheder med personalet, ifølge ham. Derefter arbejdede han i et beskyttet
produktionsanlæg på HaOman St., og han tog af sted på grund af transportvanskeligheder,
mens han forsøgte at ankomme til denne arbejdsplads. I løbet af 2006 - 2007 har et gradvist
fald i hans fysiske og mentale tilstand fundet sted, og siden da lider han af en ophobning af
mentale og fysiske problemer - rygproblemer, fordøjelsesproblemer, forværring af hans
psoriasis tilstand, ledproblemer, mere alvorlig og hyppigere angstanfald. Assaf har mistet
tilliden til de offentlige tjenester, han hævder, at der er en forringelse af servicekvaliteten og
medarbejdernes professionalisme. Han har afbrudt sin forbindelse og forholdet til Enosh
Mental Health Association, forsøgt en ledsagelse escort ved hjælp af Kidum
Association, som ikke er lykkedes. I april 2007 henvendte han sig til Tzohar Association, en
privat sammenslutning, der beskæftiger sig med rehabilitering og rekreation
.
I november 2007 blev han henvist til Reut Community Mental Health Registered Society og
blev optaget under status som beskyttet bolig (beskyttet bolig) på Avivit Hostel, og han
ledsages af vandrerhjemmets personale.
Under vores escort, leveret i de sidste tre år, kan en forværring af Assafs mentale
sundhedstilstand observeres, og følgende er flere indeks vedrørende denne forværring:
A.
Assafs mistænksomhedsniveau stiger, en mistanke, der intensiveres af et
pessimistisk verdensbillede, en absolut mangel på tillid og tro på enhver terapeutisk faktor,
hvad enten det er medicinsk, psykiatrisk eller professionel. Forholdet, som han opretholder
med vandrerhjemmets personale, er meget delvis, han nægter at acceptere guider
(instruktører) fra vandrerhjemmet, og han er villig til kun at opretholde kontakt med
socialrådgiveren, som han også betragter som repræsentant for et system, der ikke søge
hans velbefindende.
B.
En tendens til afsondrethed, som forværres. Assaf er ikke forbundet med nogen
social ramme. Han opretholder intet venligt menneskeligt forhold, ikke med
vandrerhjemmets beboere, og som nævnt ovenfor hverken med guider (instruktører) fra
vandrerhjemmet, ikke med sin familie, som han også distancerer sig fra næsten op til en
fuldstændig løsrivelse ordet "næsten" bruges, da hans mor insisterer på at opretholde
forbindelsen på trods af hans modstand). Han deltager ikke i noget samfundsliv, finder sig
afsondret i fuldstændig ensomhed på lørdage og helligdage, han reagerer ikke på ethvert
tilbud om at deltage i en bestemt ramme, en begivenhed, ferieaftener og lignende.
C. Indviklinger og møder med terapeutiske faktorer: i løbet af de tre år, hvor vi har
eskorteret Assaf, formåede han at bytte mellem flere familielæger på HMO, nogle af dem
søgte tydeligvis hans velbefindende, men han vidste ikke, hvordan han skulle identificere
dette. . Han skændtes og argumenterede med personalet på Mental Health Community
Clinic i Kiryat Yovel og nægtede direkte at fortsætte sin psykiatriske overvågning der. Også
der forsøgte personalet at komme mod ham, men alligevel bemærkede han det ikke. På
trods af at han er den største lidende af denne historie, appellerede han til enhver enhed
relateret til mental sundhed for at få en alternativ psykiatrisk overvågning. Efter vores appel
til Ir Ganim HMO blev der endelig opnået en vis ordning ud over lovens bogstav, der tillod
den nødvendige overvågning ved HMO. Hans møder ledsages altid af at skrive snesevis af
klagebrev, herunder appeller til medierne, med hensyn til alle de faktorer, der behandler
ham: Rehabiliteringskurven, Reut Community Mental Health Registered Society, National
Insurance Institute, HMO's og mere.
D.
Boykot af vandrerhjemmet og eskorteringsforeningen: skønt han fortsat modtager en
ledsager på vegne af Reut Community Mental Health Registered Society, nægter han at
ankomme alene til vandrerhjemmet, og møderne udføres udelukkende som husopkald.
Hans mistanke og fjendtlighed er rettet mod vandrerhjemmets personale og beboere, og han
skriver endda klager og klager meget over selve ledsagelsen. Ikke desto mindre eksisterer
der et vist niveau af normal virkelighed, og på trods af vrede og klager har han hidtil undladt
at afbryde forholdet til os.
E.
Et stigende niveau af angst: Assaf er meget nervøs for sin kommende fremtid, både
hvad angår hans psykiatriske helbred og hans indkvarteringsmuligheder såvel som
økonomisk og eksistentielt. Dette niveau af angst får ham til at leve i uudholdelig knaphed og
stramhed.
F.
Afholdenhed og nedskæringer i sit daglige liv: Assaf er overbevist om, at han i en
ikke så fjern fremtid vil blive hjemløs, og af sine egne overvejelser sparer han strøm og
sparer på enhver anden udgift, og derfor varmer han ikke op hans lejlighed om vinteren,
opvarmer ikke sin mad, og han tillader sig ikke at opleve nogen glæde eller tilfredshed. Han
sparer også, når det kommer til hans sundhedsanliggender, såsom tandbehandlinger eller
medicin, der kan lindre den fysiske lidelse og smerter, han lider af.
G.
Et obsessivt engagement i korrespondance og skrivning til enhver mulig faktor, som
han mener, at hans historie kan røre ved hans hjerte, hvilket får ham til at yde hjælp inden
for omfattende korrespondance er blevet hans livspraksis, han skriver, fotograferer og
distribuerer undertiden i snesevis af eksemplarer til Regeringskontorer, Knessetmedlemmer, tidsskrifter og magasiner, foreninger, advokatfirmaer, private organer og
enheder, forretningssteder med mere. I de fleste tilfælde modtager han ikke svar, i visse
tilfælde får han en vis opmærksomhed - denne praksis tildelte mening og indhold til hans liv.
Ifølge ham fortsætter han, så længe han er i live, og dette er hans måde at kæmpe for de
rettigheder, han fortjener.
H.
Vanskeligheder ved at tilpasse sig ansættelsessteder: Assaf udvekslede gennem
hele tidsperioden flere arbejdssteder hver gang på baggrund af vanskeligheder eller
tilgængelighed eller klager over hans ansættelsesvilkår. Det skal dog bemærkes, at han for
nylig selv fandt et forretningssted, der beskæftiger ham tre gange om ugen, og indtil videre
er de tilfredse med ham. Assaf selv har ikke meget tillid til dette sted, men fra i dag og i de
sidste to måneder har han formået at holde ud.
Sammenfattende: der er ingen tvivl om, at hans psykiatriske image ikke er almindeligt, der er
flere evner, der er relativt bevarede, såsom: den kognitive evne, hans mundtlige og skriftlige
udtryksevne og på den anden side en alvorlig psykisk skade. Han er beliggende i en lukket
cirkel af ensomhed og fortvivlelse. Karakteren af hans symptomer tillader ham ikke at
modtage hjælp eller støtte, han er overbevist om, at hele verden er imod ham, at der ikke er
nogen udvej, og at situationen kun bliver værre. Der er ingen psykotiske udbrud i den
sædvanlige forstand, alligevel findes der raserianfald og alvorlig aggression, som i øjeblikket
hovedsageligt er rettet mod hans mor, når hun tør besøge ham (dette var meget værre, da
han boede hos en partner, der led af hans alvorlige raserianfald , og som et resultat blev vi
tvunget til at afbryde deres lejlighedspartnerskab). For så vidt angår Assaf, er fornemmelsen,
at hele strukturen er en hermetisk paranoid struktur, hans virkelighedsbedømmelse er meget
mangelfuld og utilstrækkelig, og dette er især indlysende, når han ikke identificerer de
mennesker, der ønsker at hjælpe ham, og han skubber alle væk. Det er muligt at bemærke
tilbagegang af effekten op til fraværet af menneskelige følelser, selv med hensyn til nære
mennesker eller plejere / terapeuter, som han er i daglig kontakt med. Den dominerende
følelse, der styrer ham, er fortvivlelse, som bliver ved med at forværres. Dette påvirker hans
livskvalitet, for ikke at nævne det ekstremt lave livsniveau, som han leverI .
Som den person, der har ledsaget ham i de sidste to år, og fra de samtaler, han havde med
psykiateren, der behandlede ham, er der ingen tvivl om, at hans adfærdsmæssige
vanskeligheder, hans mentale problemer, raserianfald og lignende hører til og stammer fra
hans mentale lidelse og derfor hans stumpe, fornærmende og skandaløse opførsel skal
også betragtes som et symptom på hans problemer og ikke som en separat del af dem.
Naomi Harpaz
Socialrådgiver
The Avivit Hostel
Ir Ganim.
REUT Community Mental Health Registered Society
“Avivit” Hostel
Avivit Hostel, 6 Avivit St., Jerusalem 96508, Telefax: 02-6432551
Email: [email protected]
17. Nedenfor er nogle forklaringer / detaljer om handicappedes
boligforhold.
a. Problem med finansiering / betaling af husleje - for mange år
siden (og det er ikke klart af hvem, men tilsyneladende en
regeringsembedsmand) blev det besluttet, at handicappede, der
bor i samfundet, var berettigede til 770 NIS pr. Måned til at
betale husleje. Som det er kendt, er boligpriserne steget i Israel
de seneste år, hvilket naturligvis også har trukket huslejen op.
Men tallet på NIS 770, der blev sat helt vilkårligt for mange år
siden uden nogen forklaring eller logik, er ikke blevet opdateret.
Desværre, selv efter omfattende korrespondance (tusinder eller endog
titusinder af breve, og til denne forfatters beklagelse, er disse tal ikke
overdrivende) sendt til enhver mulig part - forskellige skriveborde i ministeriet
for bolig og byggeri, andre ministerier såsom finansministeriet og
premierministerens kontor, adskillige journalister, hvoraf mange denne forfatter
har talt med personligt, adskillige advokater og endda efterforskningsfirmaer og
udenlandske ambassader - intet har hjulpet. Resultatet er, at støttebeløbet ikke
er opdateret, og mange handicappede kastes ud på gaden for at dø der af sult,
tørst eller kulde om vinteren eller varmen
slagtilfælde og dehydrering om sommeren.
Det skal bemærkes, at rettighedsorganisationer, såsom Yedid: The Association
for Community Empowerment og universiteter og colleges retshjælpsklinikker,
som denne forfatter svarer til, aldrig er i stand til at hjælpe af en simpel grund:
støttebeløbet på 770 NIS er foreskrevet ved lov, og rettighedsorganisationer
kan hjælpe i henhold til gældende lov. Den eneste adresse, hvor der er behov
for lovændringer, er Knesset.
Men sagerne bliver kun mere komplicerede: Som det har været kendt i lang tid
(disse linjer blev skrevet fredag den 17. januar 2020) har Israel været i den ene
valgkampagne efter den anden, og selv det tredje valg, der er planlagt til seks
uger, vil derfor ikke nødvendigvis indvarsler oprettelsen af en fungerende
regering. Det skal bemærkes, at selv når Knesset og regeringen besvarede
forespørgsler fra denne forfatter og handicappede organisationer og mange
andre i spørgsmålet om bistand, dirigerede medlemmer af Knesset automatisk
forespørgslerne til rettighedsorganisationerne, selv om medlemmerne af
Knesset er fuldt ud klar over, at organisationerne i dette tilfælde ikke er
adressen; det er de selv.
b. Kommunikation med lejlighedsejere: der er mange tilfælde, hvor
handicappede kæmper for at forhandle med lejlighedsejere på
grund af deres handicap eller sygdom. Under disse
omstændigheder skal socialarbejdere fungere som mæglere, og
de fleste socialarbejdere kan ikke rigtig påtage sig denne rolle i
alle tilfælde. Desuden er dybe nedskæringer i de seneste år i
antallet af socialarbejderstillinger sammen med vanskelige
arbejdsforhold, lav løn, hyppig uretmæssig behandling fra
patienternes familier - som ofte uberettiget betragter de
socialarbejdere som ansvarlige for den mangelfulde pleje deres
pårørende modtager - kombineret med den umulige
arbejdsbyrde, der undertiden tvinger dem til at forsømme
presserende eller farlige tilfælde, øge handicappedes
vanskeligheder med at finde en passende lejlighed og for
socialrådgiveren at hjælpe ham.
c. Patients betalingsmidler - der er tilfælde, hvor en person flytter til
at bo i samfundet efter en lang periode på hospitalet og mangler
de normale vaner i livet, såsom at gå på arbejde eller tage ansvar
for at styre sit liv. Ofte er betingelserne for underskrivelse af en
lejekontrakt, såsom en garantikontrol, uopnåelige for folk i denne
fase af deres liv. Tidligere behandlings- og
rehabiliteringsstrukturer (hvoraf en forfatter brugte for 25 år siden,
da han blev udskrevet fra hospitalet til et assisteret opholdsrum)
er blevet lukket eller har skåret deres operationer i de seneste år
og derved forhindret rehabilitering af mennesker i denne fase af
deres liv , der ikke kan gøre fremskridt uden disse kritiske
behandlings- og rehabiliteringsstrukturer.
d. Lovgivningsmæssige problemer - i øjeblikket er der en
fuldstændig ubalance med hensyn til rettigheder og pligter for
lejlighedsejere på den ene side og lejere på den anden side.
Mange love beskytter lejerejere mod mulig misbrug af
lejeperioden fra lejernes side; omvendt er der ingen love, der
beskytter lejere mod misbrug af lejlighedsejerne. Derfor inkluderer
lejekontrakter mange skandaløse, drakoniske og undertiden
endda ulovlige klausuler, og der er ingen love for at beskytte
lejere, der er tvunget til at underskrive lejekontrakterne. I mange
sager har lejere ingen juridisk ret til at gøre indsigelse mod de skadelige
klausuler, som de skal underskrive som en betingelse for at leje
ejendommen, og de er fuldstændig udsat for lejlighedslejrernes
lunefuldhed, undertiden endda i løbet af lejeperioden. Dette er
naturligvis et problem for den generelle befolkning, men man bør
overveje, at det naturligvis er mere vanskeligt for dårligt stillede grupper,
såsom handicappede eller syge, at håndtere lejerejere under disse
omstændigheder.
e. Vanskeligheder med forklaringer - der er betydelige
vanskeligheder med hensyn til de rejste vanskeligheder og deres
offentliggørelse på det offentlige område med henblik på at
foretage de nødvendige ændringer. De aktuelle prioriteter for de
forskellige medier, som ikke er interesserede i emnet, opdeling
mellem handicappede organisationer, manglende interesse for
mange partier i samfundet, hvor vi lever, for at tage en aktiv rolle i
bestræbelserne på at rette op på og forbedre situationen vejer og
hindrer i høj grad bestræbelserne på at øge offentlighedens
bevidsthed om disse problemer på en måde, der vil tvinge
medlemmer af Knesset til at ændre lovene snarere end at
fortsætte med at ignorere dem og ikke gøre noget. Der er et andet
problem med at starte en reklamekampagne: handicappede, der
lever med en invalidepension, kan ikke betale de enorme summer,
reklamebureauer kræver for at styre en kampagne for at tackle
dette emne, og denne forfatters mange bestræbelser på at omgå
denne hindring at deltage i et studenterannonceringsprojekt har
ikke hjulpet, fordi de studerende ikke har vist nogen interesse og
betragtet spørgsmålet som vigtigt.